sheila ettrup

Trække invitation tilbage

40 indlæg i dette emne

Hej Zilla's

Jeg bliver nødt til at dele min historie med jer, da jeg kan se det nogen gange har været et emne med stor tvivl.

Da jeg for 8 år siden gik på HF fandt jeg sammen med en pige. Vi havde det super skægt og blev hurtigt veninder. Det var dog tydeligt at det vi havde sammen kun var HF relateret. Så da vi blev studenter løb kontakten ud i sandet og jeg så hende ikke igen.

Indtil Februar 2007. Der skulle vi nogle stykker til gammel elev fest på semi, så der besluttede jeg mig for at invitere hende med. Fandt hendes nr på internettet og tog kontakt. Vi fandt hinanden igen, svingede fuldstændig og tog i byen og til koncerter sammen. Jeg var så glad for at finde hende igen.

Hun havde en on-off fyr som hun kærestede lidt med.

Da de havde været sammen i 6 mdr. ville de købe hus sammen. Jeg har fra starten ikke brudt mig om hende kæreste. Han er højtråbende, har altid ret og uinteresseret når vi taler om noget han ikke synes er spændende.

Nå men de skulle så køre hus sammen. Jeg boede før i KBH, men flyttede i 2006, 90 km fra KBH, ud på landet med min kommende mand. Jeg elskede det (og gør det stadig)

Så de skulle også bo på landet. Så de købte et hus 15 km fra os. Ret tidligt stod det klart at vi aldrig ville få par-par forhold for min kommende kan simpelthen ikke holde hendes kæreste ud.

Så da de har været sammen i 9 mdr. frier han. Han gør meget ud af at fortælle at ringen har kostet 16000 kr. Samt at deres nye møbler har kostet 30000 kr og deres nye bil har kostet 500000 kr. ALT handler om penge, og det er jeg bare slet ikke til.

Vi delte drømme sammen, eller det vil sige at det gjorde jeg... jeg vil gerne læse videre til sommer og det skal hun også pludselig....men så beslutter jeg at jeg venter til vi har fået barn, jamen det det skal hun også...uden at sige at inspirationen kom fra mig.

Alt hvad jeg skulle, skulle hun også...men så blev det bare dyrere og bedre. Selv vielsesringene skulle der konkurreres om. Jeg havde hele tiden sagt at jeg gerne ville have 3 brillianter i min ring som dannede et hjerte....AND GUESS WHAT??? det skulle hun selvfølgelig også!!!! Men hendes ringe skulle koste 22000 kr, hvorefter hun så spørger: Hvad var det jeres kostede? Var det kun guld eller hvad???

Jeg følte mig simpelthen så dum, fordi jeg havde fortalt alle de ting som hun bare hapsede. Og det var med alt: Nå men hvad skal I køre i til brylluppet? Nå jeres egen bil...vi skal have en farrari med hvide læder sæder.

"Aj hvor er det hyggeligt at du skal bage din egen kage og det ville jeg simpelthen også så gerne, men det går bare ikke med en reception til 90 mennesker, det kan sagtens gå til jeres bryllup med 50 mennesker"

Jeg synes bare det var så nedladende hele tiden og jeg blev rigtig ked af det og frustreret når vi talte sammen. Så jeg gik og legede mere og mere med tanken om at cutte vores venskab og melde afbud til deres bryllup, samt trække vores invitation tilbage....og ved I hvad?

JEG GJORDE DET SGU!

Og det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg ringede til hende, men der var hun ikke hjemme, så hun ringede tilbage til mig. Jeg sagde til hende at jeg synes det var svært at være veninder og jeg havde været ked af det og frustreret når vi havde været sammen. Så derfor ville jeg melde afbud til hendes bryllup og trak vores invitation tilbage og ved I så hvad hun sagde?

Aj hvor sjovt at du siger det, det er netop derfor jeg ringer til dig....!!!???

Ja ja tænkte jeg...da jeg lagde på var jeg var SÅ lettet og stolt og glad. Jeg har haft meget mere overskud efter den samtale.

Vi skiltes i al fordragelighed og hvis vi mødes nede i byen, så kan vi sagtens hilse på hinanden, men vi skal aldrig ses mere....så det endte bare så godt.

Og hvorfor fortæller jeg alt det her? Tja et eller andet sted er det bare fordi jeg er så stolt over jeg fulgte mit hjerte og jeg synes at hvis I selv er i tvivl, så overvej om de overhovedet skal med.

Det har i hvert fald givet mig vildt meget overskud til de sidste 18 dage af min bryllupsplanlægning.

Tak fordi I læste med,

Hilsen Sheila

Redigeret af sheila ettrup
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja hvorfor gå og ruge over et eller andet.... få det sagt og se... der kom jo noget fantastisk ud af det, og du skal ikke gå og være nervøs over, hvad hun siger og gør mere. Det er da det hele værd.

Tillykke med at du turde....

En sejr. Noget du kan gå og være stolt af og glæde dig over.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:):(:cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3:

Det er fandeme godt gået. ´Det tror jeg ikke en gang at jeg kunne gøre og jeg er ellers typen som ikke er bleg for at sige min mening. Kan virkelig godt forstå at du er super stolt af dig selv for det du har gjort.

Håber da at din historie kan give stof til eftertanke til andre som måske går i samme tanker og at de også tør tage tyren ved hornene og gøre noget ved situationen. Sejt gået.

:cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tager sgu hatten af for dig, synes det er så stærkt det du har gjort, og kan da virkelig også godt forstå dig. Sådan en veninde havde jeg selv på et tidspunkt, det er sgu mere belastende end man lige regner med :)

Stort knus til dig fordi du turde stå ved din beslutning!!!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det var da en lidt sjov historie! Altså det med, at hun hele tiden skulle overgå... Mærkeligt... Men SUPER sejt, at du meldte fra og trak invitationen tilbage!!!

Så må vi jo håbe for hende, at hun kan finde inspiration andetsteds ;)

Held og lykke med (kun) at se hende i byen fremover! :):(:cheerleader3:

Redigeret af lii
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt at du fulgte dit hjerte, kan godt forstå du ikke kan holde den type ud..

Altså det er fair og hente inspiration og sige, hey det er en god idé den tror jeg at jeg låner, men når alt skal kopieres og samtidig prales med at alt er større/bedre/dyrere så er det sku for meget..

Tillykke med at du gjorde det :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

SUPER god beslutning og så flot at du ringede til hende!

Jeg har selv engang haft venskabet med to piger, som hver især tog alt det positive energi fra mig og dem måtte jeg også droppe venskabet med. Det er SÅ svært, men hvor er det bare en lettelse bagefter!

Håber du får rigtig meget glæde med den sidste planlægning!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1000 tak allesammen for jeres opbakning :(

Jeg ved jo godt at historien har 2 sider, så der er sikkert lige så meget hun kunne skrive om mig. F.eks. at jeg aldrig rigtigt virkede glad på hendes vegne når hun fortalte noget om sin kæreste...måske...??

Men det var også derfor jeg besluttede mig for at gøre det, fordi jeg var 70 % sikker på hun havde det på samme måde som mig.

Men siden den nervepirrende samtale (og det var det!) med hende har jeg simpelthen været så lalleglad og på mit polterabend i lørdags var jeg kun omgivet af gode veninder og venner.

Dejligt I gad at læse min laaaaange historie og svare på den, det varmer sgu :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det var simpelthen så sejt at gøre. Total respekt herfra. Har faktisk gjort det samme med min far til min søns barnedåb for 10 år siden. Han vidste heller ikke lige hvordan det var man skulle opføre sig så han fik også at vide at jeg ikke ønskede hans tilstedeværelse til barnedåben og ja det var også efter invitationerne var sendt. Såååh ja det kan føles noget så godt at følge sit hjerte. Nogle gange er man bare nødt til at mande sig op og tage en dyb indånding og sige lige præcis hvad man føler og mener.

Men puuuh den veninde og kæreste... sikke da nogle mennesker... der er mere i livet end penge!

/Chalotte

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Super sej beslutning!! det kræver bare så meget mod at gøre det!! har selv cuttet forbindelsen til en veninde sam vi var par-venner med, næsten dagligt i 7 mdr. (vi gik til jordmoder sammen, og fødte med en uges mellemrum).. finder så langsomt ud af at hun lyver for mig konstant og at hun er sin kæreste utro!! (sådan nogle mennesker kan jeg bare slet ikke bruge til noget) Vi flytter så fra byen og håber at kontakten vil forsvinde efterhånden... Men da vi så arrangere julefrokost sammen med at par venner fra babysvømning (to par af hendes tidligere venner, de gad hende heller ikke mere) så spørger hun om de må komme med og jeg siger sådan lidt i sjov at det kun er for os på holdet!!! tænkte at hun så fattede det!! men Nej!! hun møder tilfældigt en af de andre, og proklamere glad at de også kommer til julefrokosten!!! WHAT?? hun havde fået nej en gang!! så da min veninde ringede og sagde at hun ikke havde vist hvad hun skulle sige, og derfor kom til at sige ja!! Ja, så forhørte jeg mig lige med alle, om de var helt sikre på at de ikke ville hende noget mere!!! og så ringede jeg sku til hende og sagde at de ikke var inviteret, og at de derfor ikke skulle komme!!! SÅDAN... så fattede hun den!!

Min pointe er som du selv siger.. man får det bare så godt med sig selv bagefter!! at man tør gøre m´noget ved de ting der genere en!!

"Man kan tude, eller man kan handle" (ja, så lige anja og viktor på tv 1000, den anden dag)

:)

Knus herfra

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Hej Zilla's

Jeg bliver nødt til at dele min historie med jer, da jeg kan se det nogen gange har været et emne med stor tvivl.

Da jeg for 8 år siden gik på HF fandt jeg sammen med en pige. Vi havde det super skægt og blev hurtigt veninder. Det var dog tydeligt at det vi havde sammen kun var HF relateret. Så da vi blev studenter løb kontakten ud i sandet og jeg så hende ikke igen.

Indtil Februar 2007. Der skulle vi nogle stykker til gammel elev fest på semi, så der besluttede jeg mig for at invitere hende med. Fandt hendes nr på internettet og tog kontakt. Vi fandt hinanden igen, svingede fuldstændig og tog i byen og til koncerter sammen. Jeg var så glad for at finde hende igen.

Hun havde en on-off fyr som hun kærestede lidt med.

Da de havde været sammen i 6 mdr. ville de købe hus sammen. Jeg har fra starten ikke brudt mig om hende kæreste. Han er højtråbende, har altid ret og uinteresseret når vi taler om noget han ikke synes er spændende.

Nå men de skulle så køre hus sammen. Jeg boede før i KBH, men flyttede i 2006, 90 km fra KBH, ud på landet med min kommende mand. Jeg elskede det (og gør det stadig)

Så de skulle også bo på landet. Så de købte et hus 15 km fra os. Ret tidligt stod det klart at vi aldrig ville få par-par forhold for min kommende kan simpelthen ikke holde hendes kæreste ud.

Så da de har været sammen i 9 mdr. frier han. Han gør meget ud af at fortælle at ringen har kostet 16000 kr. Samt at deres nye møbler har kostet 30000 kr og deres nye bil har kostet 500000 kr. ALT handler om penge, og det er jeg bare slet ikke til.

Vi delte drømme sammen, eller det vil sige at det gør jeg... jeg vil gerne læse videre til sommer og det skal hun også pludselig....men så beslutter jeg at jeg venter til vi har fået barn, jamen det det skal hun også...uden at sige at inspirationen kom fra mig.

Alt hvad jeg skulle, skulle hun også...men så blev det bare dyrere og bedre. Selv vielsesringene skulle der konkurreres om. Jeg havde hele tiden sagt at jeg gerne ville have 3 brillianter i min ring som dannede et hjerte....AND GUESS WHAT??? det skulle hun selvfølgelig også!!!! Men hendes ringe skulle koste 22000 kr, hvorefter hun så spørger: Hvad var det jeres kostede? Var det kun guld eller hvad???

Jeg følte mig simpelthen så dum, fordi jeg havde fortalt alle de ting som hun bare hapsede. Og det var med alt: Nå men hvad skal I køre i til brylluppet? Nå jeres egen bil...vi skal have en farrari med hvide læder sæder.

"Aj hvor er det hyggeligt at du skal bage din egen kage og det ville jeg simpelthen også så gerne, men det går bare ikke med en reception til 90 mennesker, det kan sagtens gå til jeres bryllup med 50 mennesker"

Jeg synes bare det var så nedladende hele tiden og jeg blev rigtig ked af det og frustreret når vi talte sammen. Så jeg gik og legede mere og mere med tanken om at cutte vores venskab og melde afbud til deres bryllup, samt trække vores invitation tilbage....og ved I hvad?

JEG GJORDE DET SGU!

Og det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg ringede til hende, men der var hun ikke hjemme, så hun ringede tilbage til mig. Jeg sagde til hende at jeg synes det var svært at være veninder og jeg havde været ked af det og frustreret når vi havde været sammen. Så derfor ville jeg melde afbud til hendes bryllup og trak vores invitation tilbage og ved I så hvad hun sagde?

Aj hvor sjovt at du siger det, det er netop derfor jeg ringer til dig....!!!???

Ja ja tænkte jeg...da jeg lagde på var jeg var SÅ lettet og stolt og glad. Jeg har haft meget mere overskud efter den samtale.

Vi skiltes i al fordragelighed og hvis vi mødes nede i byen, så kan vi sagtens hilse på hinanden, men vi skal aldrig ses mere....så det endte bare så godt.

Og hvorfor fortæller jeg alt det her? Tja et eller andet sted er det bare fordi jeg er så stolt over jeg fulgte mit hjerte og jeg synes at hvis I selv er i tvivl, så overvej om de overhovedet skal med.

Det har i hvert fald givet mig vildt meget overskud til de sidste 18 dage af min bryllupsplanlægning.

Tak fordi I læste med,

Hilsen Sheila

SÅDAN :(

Det er da bare sådan det skal gøres... der findes da heller ikke noget værre end et falsk mennesker der ingen gang kan finde ud af og leve sit eget liv...

:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer