Farvel for nu

[Vanni 29]

som de andre også siger, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige. Men sender i stedet et kæmpe og de varmeste tanker til dig, og håber på at lykken dog snart vil finde din vej.

Vi skal nok komme ud og besøge dig søde, og er alt en dag sort, så ring, du har min nummer, så skal jeg komme ud til dig og lytte til alt det, som du trænger til at få sagt...

[SørenogAnette 11]

Det er så svært at skrive noget positivt der kan holde dig oppe.. Men du skal vide vi er mange der holder af dig og tænker på dig.. Søren spørger tit om du har skrevet.. så selv om det går dig skidt har du hørt mange hjerter og vi håber alle at du kommer ud på den anden side..

Sender dig tunsindvis af varme tanker og kram

Kh

Anette

[bobo... 35]

hvad skal jeg skrive............

jeg er ked af det men ærligtalt så tror jeg ikke at jeg kan skrive noget som der ikke allerede er flere der har skrevet til dig...

jeg håber virkelig at drømmen går i opfyldelse for dig og alle dine heste... lykken skal nok komme til dig igen, så hold fast i hvad du har indtil da...

jeg ville gerne besøge dig men desværre erjeg på den (i dette tilfælde) forkerte side af vandet,

men jeg sender dig jævnligt varme tanker knuz og kram... Selvom det ikke er meget i denne situation...

jeg håber at du hænger lidt på herinde...

mange knuz og kram fra en der har mistet mælet for en tid..

[pilgrim 3]

Rørt over dine triste og gribende ord - håber det bedste for dig!

[skrubbeherta 0]

Kæreste Oldie

En masse varme knus og tanker her fra..... Skriv PM hvis du har brug for det.....

Håber alt det bedste for dig!

/Lene

[Guest BlueHearts]

Så indtil videre er vi fire, der er klar til "Oldie-besøg"?

Mig, Vanni, LineH og Louise.Eriksen?

Er der andre, der bvil være med?

Hvis der stadig er planer om et besøg, vil jeg så vidt muligt gerne med.

[Guest Ria]

Kan intet sige som kan gøre en forskel for dig...

Men sender et

[LineH 0]

Til dig fra mig:

[Ezri 2]

Kæmpe :17: til dig!

[Broken 0]

Well, - sagen har taget en drejning jeg ikke havde forventet..

Efter at jeg havde været hos min terapeut, ringede HAN til Christian og lagde en besked på hans svarer; min terapeut kunne nemlig - som jeg - ikke finde hoved eller hale i hvad der skete.. Det var så svært at forstå, at vi kunne opleve kærlighed og samhørighed GENGÆLDT og så stærk - og at han så bare forsvinder..

Efter nogle dage ringede Christian tilbage til terapeuten - og det viser sig han har det helt forfærdeligt fordi han er på vej ind i en depression. Det har IKKE noget med mig at gøre - men han har cuttet kontakten med alle; venner, familie - og altså mig! Han er bundulykkelig - og fortalte han har siddet med telefonen i hånden flere gange, men ikke turdet ringe til mig..

Dét kan jeg så forholde mig til - jeg er uddannet psykoterapeut og har selv været dér engang - så jeg kan FORSTÅ det.

Stakkels, stakkels, vidunderlige mand!!

Han har en aftale med sin psykolog i dag - og jeg håber at terapien virker rigtig hurtigt for ham.. Det er nu langt fra en "garanti" for, at jeg ender med at kunne være sammen med C, for der sker mange ting i sådan en proces. Man befinder sig (som nogle af os ved) i det sorteste hul imens det står på - og det kan tage lang tid, alt efter hvor alvorligt den er. Men har masser at give ham, på alle måder og forskellige plan.

Jeg håber bare han giver sig selv lov til at være sammen med mig og dukker op i mit liv igen.

Men det vigtigste er at han får hjælpen - det er ikke til at holde tanken ud om, at han har det helt forfærdeligt!!

Jeg elsker ham tosset, så jeg venter og ser.. Og nu er USIKKERHEDEN i det mindste forbi. ... For nu.

PS: Fik jeg lige skrevet at jeg er ved at dø af skræk; for ikke at slå til - for alligevel at miste ham... Det er der alt sammen på samme tid!

Redigeret October 16, 2009 af Broken

[SørenogAnette 11]

Well, - sagen har taget en drejning jeg ikke havde forventet..

Efter at jeg havde været hos min terapeut, ringede HAN til Christian og lagde en besked på hans svarer; min terapeut kunne nemlig - som jeg - ikke finde hoved eller hale i hvad der skete.. Det var så svært at forstå, at vi kunne opleve kærlighed og samhørighed GENGÆLDT og så stærk - og at han så bare forsvinder..

Efter nogle dage ringede Christian tilbage til terapeuten - og det viser sig han har det helt forfærdeligt fordi han er på vej ind i en depression. Det har IKKE noget med mig at gøre - men han har cuttet kontakten med alle; venner, familie - og altså mig! Han er bundulykkelig - og fortalte han har siddet med telefonen i hånden flere gange, men ikke turdet ringe til mig..

Dét kan jeg så forholde mig til - jeg er uddannet psykoterapeut og har selv været dér engang - så jeg kan FORSTÅ det.

Stakkels, stakkels, vidunderlige mand!!

Han har en aftale med sin psykolog i dag - og jeg håber at terapien virker rigtig hurtigt for ham.. Det er nu langt fra en "garanti" for, at jeg ender med at kunne være sammen med C, for der sker mange ting i sådan en proces. Man befinder sig (som nogle af os ved) i det sorteste hul imens det står på - og det kan tage lang tid, alt efter hvor alvorligt den er. Men har masser at give ham, på alle måder og forskellige plan.

Jeg håber bare han giver sig selv lov til at være sammen med mig og dukker op i mit liv igen.

Men det vigtigste er at han får hjælpen - det er ikke til at holde tanken ud om, at han har det helt forfærdeligt!!

Jeg elsker ham tosset, så jeg venter og ser.. Og nu er USIKKERHEDEN i det mindste forbi. ... For nu.

PS: Fik jeg lige skrevet at jeg er ved at dø af skræk; for ikke at slå til - for alligevel at miste ham... Det er der alt sammen på samme tid!

Jeg krydser alt hvad jeg har for at han kommer sig hurtigt og finder tilbage til dine arme.. Det er dejligt at høre han gerne vil dig..

Knus

Anette

[Broken 0]

Altså, det VED jeg jo reelt set ikke endnu, søde Anette - men jeg håber...

*kram*

[SørenogAnette 11]

Altså, det VED jeg jo reelt set ikke endnu, søde Anette - men jeg håber...

*kram*

Så krydser jeg alt hvad jeg har af fingre og tær

Kram

[Broken 0]

Well :17: jeg havde håbet at høre fra ham, her i dag - efter han havde været hos terapeuten - men ikke en lyd..

Det er bare for hårdt det hér - og gal bliver jeg sq også! ... Og så dybt ulykkelig igen.

Lorteliv!!

[Miss-Lena 500]

Det er jeg ked af at høre... Jeg aner intet om hvordan man håndterer sådan noget bedst, men kunne I evt. tage hinanden i hånden (som venner) og måske tage til psykologen sammen. Det lyder jo til at han også er bange for ikke at slå til. Så måske er et skridt tilbage og en fast grund via et hengivent venskab noget, der kan hjælpe... Og så må man bare se hvad fremtiden bringer.

Klem Lena

[Broken 0]

Og det har både psykologen og jeg foreslået ham......på hans telefonsvarer; telefonerne er slukkede - han svarer ikke på sms'er eller mails - og jeg har hængt en ting på hans bopæl, som han så ikke har været på siden i mandags...

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere - ud over at drikke mig fuld og forsøge at sove lidt.

[SørenogAnette 11]

Krammer dig varmt .. sender dig alle gode tanker til dig..

[Guest BlueHearts]

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere - ud over at drikke mig fuld og forsøge at sove lidt.

Hvis jeg må give dig et godt råd:

Det hjælper måske at drikke i det øjeblik, du har det træls - men bagefter, når du er ædru igen, er smerten meget værre. Jeg taler ud fra den erfaring, det har givet mig, at have en nær ven, der har haft problemet med at drikke, når det hele blev lidt for hårdt.

:17:

[Broken 0]

Du har ret i at det PÅ LÆNGERE SIGT ikke løser noget som overhovedet helst - men der har bare været nogle dage, hvor mine venner har været for langt væk og smerten for stor. Og så har det hjulpet at drikke den halve flaske rødvin der har skullet til, for at jeg kunne få så meget ro i kroppen at jeg kunne tænde for TV-tossen og se 4 afsnit CSI.

Det skal dog under INGEN omstændigheder stå alene!! Jeg var som skrevet i terapi i sidste uge og har en ny tid. Jeg sms'er med mine 2 bedste venner - og kimer dem ned, når jeg er nødt til dét..

Jeg kender kriseprocessen, - både fagligt og i den grad personligt - og jeg er klar over, at sorgfasen ikke varer evigt. Det gør en løsning med alkohol absolut heller ikke!

Men jeg kan ikke holde ud at være i det 24-7 lige nu! Og jeg er så p*sse bange, - for en dag vil jeg vågne op og føle ingenting.. Og så er han tabt for mig. Min kærlighed får ingen næring - så den kvæles og går ud.

Så odds for at tabe er store, - hvad enten HAN beslutter sig for at jeg ikke skal være i hans liv eller han tager sit liv eller alting bare visner og dør.

Derfor drikker Jeppe (kærlig hilsen Holberg).

[rehhansen 0]

Åh Oldie jeg er tabt for ord. Men håber lykken snart finder dig

JEg mangler dit glade smittende humør i trående du var altid god for en fantastisk bemærkning og det glæder jeg mig til du er igen.

En masse håb om snarlig ro og fantastisk lykke

[Broken 0]

I aften er jeg p*ssed off

Jeg VED han gør ondt inden i - men han gør f*ndeme også ondt på mig: hvordan kan han være så ukærlig??!

Det er bare ikke i orden!

Lorteliv!

[Guest Soon2be..]

Kære Oldie

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Jeg er helt tabt for ord. Jeg er virkelig helt oprigtig ked af at lykken bare ikke tilsmiler dig, for du kunne godt bruge nogle varme kærlige kram.

Camilla

[Broken 0]

Well, - jeg er nok desværre om ikke arveligt, så miljømæssigt disponeret for det. Det trækker somme tider i retning af at kaste håndklædet i ringen - og måske mere nu jeg er blevet så gammel og ikke kan se noget håb eller lys forude.

Men jeg har lovet jeg bliver her - og jeg har tænkt mig at holde ord.

Kan bare ikke se en skid mening med det nogle gange..

God grund til at lade mig falde - men behøver det være på den måde?!!!

Argh, - det er det forkerte forum at klynke i; jeg har sagt det før og nu igen - det her skal altså være stedet hvor I skal være glade og solen skal skinne!! Vidste bare ikke lige hvor jeg ellers skulle vende mig hen.

[Guest Tina+Daniel]

[susanne nicolaisen 131]

Well, - jeg er nok desværre om ikke arveligt, så miljømæssigt disponeret for det. Det trækker somme tider i retning af at kaste håndklædet i ringen - og måske mere nu jeg er blevet så gammel og ikke kan se noget håb eller lys forude.

Men jeg har lovet jeg bliver her - og jeg har tænkt mig at holde ord.

Kan bare ikke se en skid mening med det nogle gange..

God grund til at lade mig falde - men behøver det være på den måde?!!!

Argh, - det er det forkerte forum at klynke i; jeg har sagt det før og nu igen - det her skal altså være stedet hvor I skal være glade og solen skal skinne!! Vidste bare ikke lige hvor jeg ellers skulle vende mig hen.

du skal vende dig her hen, søde. Vi er rigtig mange der lytter med blødende hjerte. Ind i mellem de pink invitationer og banaliteterne er dine indlæg altså osse en slags reality-tjek som vi nok har godt af. Jeg sender dig de varmeste tanker og vil gerne komme med til kaffe. Desuden tænkte jeg, om det kunne være en idé at lave en zilla-arbejdsweekend, hvis der var nogle ting vi kunne hjælpe dig med?? Jeg er benhård til at male(sådan da:-)) og låner dig gerne mine hænder, hvis du kan bruge dem. Indimellem kan der osse være styrke at finde i hverdagens praktiske gøremål og det kunne være at du måske, på det praktiske plan, har lidt mere at se til end du kan overkomme. Jeg ville gøre hvad jeg kunne for at hjølpe dig og er sikker på, at andre er med på idéen.

Du har jo været udsat for overvældende stress på flere planer på det sidste. Hvis vi måske kunne hjælpe dig med at få ro på, med nogle få ting, kunne det være at du ville finde lidt fred med dig selv.

Altså, jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg kan i hvert fald godt bruge nogen till praktiske opgave, hvis jeg er stresset.

Kram Sanne