underlige familie forhold

[SpiffN 8]

Hej alle zilla'er....

som overskriften siger, så har jeg en meget underlig familie... Hmm, aner ikke hvor jeg skal starte - men kort fortalt så er jeg vokset op i en familie, hvor min mor gik fra min biologiske far da jeg ikke var ret gammel, herefter gik hun fra mand til mand i mange år, indtil hun mødte manden - som hun kort til efter blev gift med og de blev forældre til en lille pige (ja, det er så min lillesøster) - for ca. 2 år siden blev de skilt (hvilket nok var det bedste der kunne ske for dem begge), men efterfølgende har min mor reageret som en forkælet teenager der ikke har fået sin vilje. Hun ignorere alt hvad der har med mig at gøre, fordi jeg stadig ser hendes eks-mand... På den anden side, han er den eneste der nogensinde har interesseret sig for mit ve og vel..

Nååårh, men så bliver min kæreste og jeg forlovet sidste år i starten af januar - min mor er den første der får det at vide.. Hun er også den første der får vores først planlagte vielsesdato - af forskellige årsager vælger vi at flytte den først satte dato, herefter sender jeg min mor en sms med teksten "brylluppet er aflyst" - det eneste svar jeg får retur er "ok"..... Hmmm, det svar satte bare tankerne igang... Min mor leger stadig fornærmet teenager og er i bund og grund ret ligeglad med mig...

Vi valgte ikke at fortælle nogen om vores bryllup førend i slutningen af juli, så kunne vi i ro og mag selv få sat det præg vores bryllup som vi ønsker os. Min mor modtager, lige som alle andre, sin invitation i slutningen af juli - herefter hører vi hverken buh eller bæh fra hende. Imellem tiden, har jeg valgt (har talt rigtig meget med min h2b om det) at hvis min mor virkelig er interesseret, må hun selv vise lige engagement... Men nej!!! Der sker først noget, da jeg i starten af december skriver at hun og jeg er nødt til at tale om det her - hvortil jeg får et "nårh"..... Men vi får talt sammen osv. - hvorefter jeg igen ikke hører fra hende. I lørdags sender jeg endnu en sms, hvori jeg skriver om hun ikke snart vil give os en tilbagemelding på hendes mulige deltagelse i vores bryllup - da vi snart skal give restauranten besked om antallet af gæster - idag er det søndag aften og jeg har stadig intet hørt....

Kender I følelsen?! Har aldrig stået min mor nær og kommer heller aldrig til det... Er nok bare blevet en, undskyld udtrykket, en kold skid.... Er så tæt på, at bede hende om at rejse og skr...!

Siden min mor blev skilt fra min tidligere pap-far (ser ham nu mere som en rigtig god ven og har gjort det i flere år), er hun blevet så ufattelig egoistisk - det eneste der er vigtigt for hende pt. er endnu en ny kæreste (hvilket er fint med mig, men hun udskifter dem oftere end vi andre skifter undertøj) og min søster der blev mor sidste år.. Jeg hører intet fra hverken min søster eller mor - og det værste er; jeg er egentlig ligeglad....! Er sur, fortvivlet og ja mangler sq ord... Men fatter ikke at man behandler andre sådan... Nååårh ja, min kære søster og hendes mand kommer ikke til brylluppet fordi min mors eks-mand og nye kæreste kommer....

Puuuhaaa, lettere rodet tråd... Men føler mig bare ret alene i verden med denne tåbelige familie - hvorfor kan man ikke bytte den?

[nissensmor 8]

Jeg tror, at du kan finde et par tråde i forum, som vil vise dig, at der findes flere, som tumler med familien - og ikke på den gode måde

[Andrup pigen :)) 24]

Stakkels dig, kan godt forstå at du er sur/fortivlet, det tror jeg at alle ville være.

Jeg synes din mor/søster er en selv optaget gås ( Undskyld ) med de tænker jo slet ikke på dig og at det faktisk er en dag der betyder meget for dig

Samtid tror jeg at din mor er sur over at du stadig har et godt forhold til din pap-far.

Hvis det var mig ville jeg endelig ikke ønske at ha dem med

Håber at du finder ud af det, jeg sender dig lige en masse og

[Miss Giggles 10]

Nogle mennesker er bare underlige.. det er synd for dig at de er sådan over for dig.. men du må gøre det der er bedst for dig.. det lyder til at de har valgt at de ikke vil være i dit liv desværre..

jeg håber du får en fantastisk dag selv om de nok ikke kommer med, jeg sender lige et kram her fra det mørke jylland

[SoExited 39]

Egoistiske forældre "#€&&%€#"!! Det er sgu ikke i orden.

Jeg synes både din mor og din søster skulle se ud over deres egen lille næsetip, og gøre hvad de kunne for at du for en helt fantastisk dag uden at skulle bekymre sig om dem! Og det kunne fx involvere at de alle sammen kom til brylluppet, var glade og opførte sig civiliserede omkring hinanden for din skyld.

Jeg har en veninde, der aldrig vil holde bryllup, fordi hendes forældre ikke kan være i samme rum!! Møgforkælede forældre/familie! PUHA

Hvis jeg var dig ville jeg

1. Prøve een gang at appellere til de tosser om at komme og være glade for din skyld, for din store dag!

2. Hvis de ikke er tilgængelig via nr. 1,: Glem dem og deres problemer og nyd din bryllupsplanlægning og din fest og din mand og alle de gæster der elsker dig

Held og lykke med det, either way!

[Andemone 145]

Der skal sluges nogle kameler hvis det virkelig betyder noget for dig om de kommer. Og hvis det ikke gør, så giver det vel lidt sig selv.

Husk at vennerne er den familie man selv vælger, så hold godt fast i dem i stedet

[sommer2012 183]

Jeg tror det vigtigste formål med den her tråd var, at du skulle have luft for din frustration, men som en anden også sagde, så kommer der jævnligt lignende tråde herinde. Det er er ikke for at sige, at jeg er ligeglad med dit indlæg. Tværtimod synes jeg, at det er enormt trist at så mange tumler med forældre og andre familiemedlemmer, der er umulige, men som jeg ser det, så fik jeg øje på to ting i dit indlæg:

1. Du er møgskuffet over din mor og søster.
   
2. Du er afklaret om, at I ikke er vigtige i hinandens liv mere, og du har heldigvis et godt forhold til din mors ex og resten af familien, og du kommer til at få en fantastisk dag uanset om din mor vælger at deltage eller ej.
   

Så jeg kan sagtens forstå din frustration, men desværre er man ikke altid så heldig med sin familie, som man jo ikke selv vælger, og så er det bedste man kan gøre nok at nedtone sine forventninger, som det også lyder til, at du gør - og så lægge ekstra vægt på de andre mennesker i ens liv, der er der for én. I virkeligheden burde man måske på et eller andet plan have lidt ondt af din mor og søster, at de er så sørgelige, at de ikke kan se ud over egne næsetipper. Ærligt talt er du da et langt større menneske, at du stadigvæk høfligt inviterer dem, når de ikke giver noget igen...

[SpiffN 8]

Takker jer alle for ordene... De er altid rart at blive bekræftiget i, at det måske ikke er mig, der er helt tosset..!

Men, en lille afslutning på mit første indlæg -har netop modtaget en SMS fra min mor, hvori hun skriver "jeg kan ikke komme til jeres bryllup, sorry. knus fra mor / svigermor".... Hmmm, tror aldrig nogensiden jeg har følt mig så gal - har en eller anden underlig tendens til at hyle, når jeg bliver virkelig sur og ja - idag gik det lige ud over chefen (godt hun har brede skuldre og kender mit bagland)... Er ikke gal over, min mor ikke kommer til brylluppet - men metoden og måden hun gør det på, for mig er det mere hendes ligegyldighed der rammer..

Nååårh, men er da heldigvis selv ret afklaret - men det betyder også at hun i fremtiden ikke længere bliver inviteret til noget og når der engang kommer børn til, jaaa - så hører hun ikke noget fra mig! Hellere ha' en familie der er der for hinanden, istedet for at gå på kompromis hele livet igennem - det har jeg gjort i 31 år og nu gider jeg ikke mere....

Ser mig selv, som værende forældreløs... Har i øvrigt en mor og søster billigt til salg - anyone!?

puuuhhhaaaa, sikke en mandag!!!! Glæder mig over min kommende mand sidder overfor mig og smiler noget så dejligt Håber ikke livet kommer med flere af den slags overraskelser lige forløbig...

[SoExited 39]

Kære SpiffN

Når jeg læser det, tænker jeg: NEJNEJNEJNEJNEJ!! HVORDAN KAN MAN VÆRE SÅDAN EN MOR?

Og derfor vil jeg bare sige , jeg synes du bærer det flot! Og med sådan en mor, er der ikke andet at gøre, end at glæde sig over alle de dejlige mennesker du har i dit liv, som du selv har valgt! Fedt at du er afklaret med, hvordan du vil takle det. Din mor vil måske indse en dag at det er hendes store tab.

Al mulig held og lykke frem med jeres store dag :heart:

[diskobil 357]

Det er simpelthen rystende at vi taler om voksne mennesker eller mennesker der burde være voksne nok til ikke at glemme at de har en familie og ja sådanne ting er ikke noget man for mig at se meddeler over SMS. SMS bør bruges til små praktiske oplysninger/informationer hvis det overhovedet skal bruges. Jeg syntes du skal give hende et pænt svar og prøve - sikkert igen - at strække en arm frem. Evt. sige at du godt vil drøfte det med hende, bare ikke via SMS.

[sommer2012 183]

Æv, hvor er det unfair, at din mor opfører sig så køligt. Jeg kan godt forstå, at du ikke gider tage initiativ mere, og jeg kan godt forstå, at du er skuffet over måden, hun melder afbud på. Hvis hun vil fortjene at være en del af dit liv, så må hun sgu gøre noget for det.

[Miss'Elvis<3' 2]

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det er for en familie du har.. Jeg mener, hvordan kan man holde det ud!? Din mutti må være misundelig på dig og din kommende mands kærlighed I har til hinanden.. Hvem ved? Men jeg synes alligevel, at hun skulle vise for dig, at hun er din mor og at hun er glad og stolt af, at have fået dig.. Jeg kender dig ikke, men en mor og datter har jo et bånd, og jeg kan bare ikke forstå, at hun kan leve med tanken om, at du måske bare flytter sammen med din mand flere 100 kilometer væk fra hende og måske ikke vil se hende mere. Måske er hun bange.. Det lyder bare virkelig utroligt..

- Jeg håber, at I får en uforglemmelig dag og at trådende imellem dig og din mor, at de bliver løsnet og alt bliver godt igen (-:

[0Tine0 135]

Er rigtig ked af at høre du har sådan et forhold til din mor hvis ikke det bliver løst en gang, ja så vil det nok altid forfølge, men det ændrer ikke på at du nu skal giftes med drømmemanden, og I skaber jeres egen familie ... Det kan ikke erstatte dit forhold til din mor, men du kan sørge for aldrig at lave de samme fejl med dine børn

[Røde 26]

:bearhug: :bearhug:

Krammmer - og så må du bare glemme din mor.. Måske kommer hun på bedre tanker senere - men du må tænke på at planlægge et dejligt bryllup..

[Conni 56]

Vil bare sende - Jeg kender til roddet familieforhold, men godt nok ikke min egen mor og det kan bare suge alle ens kræfter ud af kroppen indtil man når til det punkt hvor man siger: "Det er jeres problem".

[nissensmor 8]

Jeg sender også og jeg håber, du får en superdag med den mand, som elsker dig for den du er.

[SpiffN 8]

tusind tak for alle jeres søde ord - det gør mig glad i en ellers lidt trist tid - aiiii, tænk at jeg skriver det... Skal giftes - er ikke en trist tid, men håber nu I forstår mig alligevel

Diskobil: Tjaaah, ligenu har jeg bestemt ikke lysten til at række hånden frem og mindst af alt, lyst til at se hende i kirken til vielsen... Men, når det er sagt - skal det jo så også siges, at det kan gøre være jeg har lukket "døren" overfor min mor ligenu, men har endnu ikke sluppet "dørgrebet". Nu må jeg jo bare afvente og se om hun selv tager initiativ eller om jeg (en dag i fremtiden) gør det....

[stinaogchristian 3]

Sikke noget rod.. Ja, noget rigtigt rod. Svært at sætte sig ind i. Havde det været en tilfældig dame ville jeg nok tænke: Glem hende. Meeen, hun er jo din mor (om ikke af gavn, så i hvert fald af navn). Hun har vist ikke helt fortjent at deltage i dit bryllup, alligevel synes jeg at du, for begge parters skyld, skal tale med hende face to face om hvordan du har det. Sig hvad hendes handlinger gør ved dig, og at du har tænkt dig at slå hånden af hende. Så ved hun hvor hun står. Og ja, det er hårdest for dig at trække det læs, men et godt valgsprog er: "Synk aldrig så lavt som de andre".

Så godt at du har hånden på dørgrebet!! Inden du slipper, så åben døren på klem, lad hende vide at hun får en sidste chance. Hvis hun ikke tager den, når du tydeligt forklare at det altså er den sidste chance, så må du gerne låne min mor.

Under alle omstændigheder held og lykke med det. Og kæmpe tillykke med kærligheden.

Redigeret February 21, 2012 af stinaogchristian

[Frk Lulu 3]

Man kan jo sige, det har givet sig selv idet hun har meldt fra, og det skuffer selvf - sms er bare den dårligste måde at kommunikere noget så vigtigt på. Jeg synes det er utrolig flot gjort du har inviteret "papfar-god-ven", virkelig stærkt og sejt gået! :respekt:Fortsæt som du gør, tænk på hvad der gør DIG glad. Vi kan ikke ændre andre, uanset hvor meget man end vil, man kan kun håbe på at de med tiden lærer. Familierelationer kan være noget mega lort (undskyld mit franske), og modsat vores venner har vi ikke som udgangspunkt valgt vores familie. Men det kan vi som vi bliver ældre, og der er ingen skam eller skyld i at vælge nogen fra. Du er langt fra alene, der er mange af os der er der, eller har været der. Knus og kram :heart:

[diskobil 357]

men et godt valgsprog er: "Synk aldrig så lavt som de andre".

Så godt at du har hånden på dørgrebet!! Inden du slipper, så åben døren på klem, lad hende vide at hun får en sidste chance.

Det er præcist også sådan jeg tænker. At du bør vise dig som den der har overskuddet og give hende en mulighed for at tænke over tingene en ekstra gang. Måske hun bare skal have et tiltrængt "los". Er det hvad hun vil eller vil hun ved at tænke lidt mere over det kigge lidt længere frem end den situation hun er i lige nu.

[Ki Schou 215]

test

[Guest Pollypigen]

Puha jeg får ondt i maven af at læse denne tråd... Tænk at et voksent menneske der har givet liv til en med garanti pragtfuld datter, kan vælge hende fra på den måde som din mor har gjort. Der er jo ingen tvivl om, at det er din mor der har "issues", og det synes jeg ikke man som datter skal prøve at forstå eller engagere sig i. Du er jo stadigvæk "barnet".

Jeg bemærker at du skriver at du er "forældreløs". Det synes jeg nu ikke du skal betegne dig som... Du har jo tydeligvis en skøn sted-far, som skal følge dig op og være en del af din store dag. Det er da bare SÅ vigtigt!!!! Han er jo den forældre som du efterlyser....

Jeg håber I får en uforglemmelig dag og at I på sigt stifter en famile på de præmisser og værdier som DU og din mand ønsker og drømmer om.

[Guest romance]

Kære SpiffN

Mit forhold til min mor er også i særdeleshed kompliceret - jeg har ikke talt med hende i snart et år, og det har lettet utrolig meget. Jeg har i stedet fået et meget tættere forhold til min far og bror - men især har jeg brugt al min energi på mine børn, min kæreste og mine veninder....

Overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle invitere hende med, men er lettet over beslutningen om, at det skal jeg slet ikke. Jeg ville blive syg på dagen, hvis jeg vidste, at hun kom med.

Vrede dækker jo over din sårethed over, at hun ikke værdsætter dig, ser dig, forstår dig, giver dig omsorg osv., måske skal du fortælle hende, at du er ked af det?!

Anyway - jeg tænker, at det kan være en god idé, at overveje pros and cons for at have hende i dit liv overhovedet?!Er der nogen tidspunkter overhovedet, hvor du bliver fyldt positivt op af at være sammen med hende og have hende i dit liv eller dræner hun dig bare?

Tusinde tillykker med at du har fundet kærligheden - og nu hvor du er bevidst om, hvad din mor gør ved dig, så kan du jo gøre noget andet, når du selv får børn - fantastisk!

Hav en skøn dag - og husk at mærke efter inde i dig og prøve at sortere alt "støjen" fra (alt det alle andre mener i virkeligheden). Det er kun dig, der kan mærke, hvad der er rigtigt for dig mht. din mor - men det kan ikke gøres om, så du skal være sikker på, at du ikke fortryder, at hun ikke var med, og at du ikke vil blive ked af det på selve dagen

Håber du finder den rigtige løsning for dig....

[Guest Ranita]

Åhjf..du har lige mere eller mindre beskrivet mine familieforhold i dit indlæg.. Jeg har ikke så meget andet at tilføje, end det der allerede er sagt til dig..andet end at jeg er glad for at høre vi er flere... Alle de bryllupper jeg har været i, så har forældre og svigerforældre stillet op, betalt lidt til festen, holdt de mest fantastiske taler, og og brudeparret har takket for børnepasning og omsorg og støtte...og selv sidder jeg her med en far som er long gone, en mor som minder meget om din. En søster som ikke er bange for at fortælle jeg er den grimme af os to, som brokker sig over hvor svært det er at undgå at overstråle mig i mit eget bryllup eftersom jeg har valgt en så "simpel" kjole, og som tjener 3 millioner om året, men ikke kan andet end at brokke sig over hun skal BETALE for en nat på hotel "bare for at komme i dit bryllup"...

JEg er glad for at du deler din historie og dine tanker omkring det - det giver altså noget trøst til os andre - tusind tak. Jeg tror brylluppet for os begge fremskynder en beslutning som ville være kommet på et senere tidspunkt uanset; det er et svært valg, men jeg tror man kommer til et punkt hvor man indser at man er nødt til at beskytte sig selv mod svigt og nedladenhed og skuffelser - og det lyder til det er der du er - at nu er nok NOK?

Jeg håber du finder ro og kan nyde dit bryllup, omgivet af de mennesker som betyder noget i dit liv.

Knus herfra

[SpiffN 8]

Puha jeg får ondt i maven af at læse denne tråd... Tænk at et voksent menneske der har givet liv til en med garanti pragtfuld datter, kan vælge hende fra på den måde som din mor har gjort. Der er jo ingen tvivl om, at det er din mor der har "issues", og det synes jeg ikke man som datter skal prøve at forstå eller engagere sig i. Du er jo stadigvæk "barnet".

Jeg bemærker at du skriver at du er "forældreløs". Det synes jeg nu ikke du skal betegne dig som... Du har jo tydeligvis en skøn sted-far, som skal følge dig op og være en del af din store dag. Det er da bare SÅ vigtigt!!!! Han er jo den forældre som du efterlyser....

Jeg håber I får en uforglemmelig dag og at I på sigt stifter en famile på de præmisser og værdier som DU og din mand ønsker og drømmer om.

tusind tak for dine ord - det varmer i den forstand, at jeg nok ikke er helt så tosset, som jeg først har bildt mig selv ind.... Jeg nyder min sted-fars selskab, selvom jeg ser ham mere som en rigtig god ven.. Men jo, han er det jeg kommer tættest på at ha' en forældre og det sætter jeg rigtig stor pris på - ved ikke hvad jeg skulle ha' gjort uden ham (og min H2B selvfølgelig) de har begge været enormt store støtter for mig i denne her situation - så jeg håber det går..... Eller rettere, jeg ved det går At min mor ikke vil være en del af det, tjaaah- er hendes problem.. Jeg er blevet meget kold og viser hun sig i kirken, vil hun blive bedt om at forlade stedet - jeg ønsker virkelig ikke at se hende.. Puha, lyder bare så kold og ligeglad - meeeeen, tror bare jeg passer på mig selv