A & T - På vej mod mand og kone - aflyst:'(

[bobo... 35]

Ihhh sikke meget i har nået...

Må hellere læse det hele en gag mere for jeg sidder stadigvæk og tuder efter at have hørt sangen første gang..

[MariaSchmidt 203]

Kan forstå på det hele, at din kæreste har skizofreni ? Må ærligt tilstå, at hvis hende tanten el mosteren el hvad hun nu er overhovedet ik kan få ind i hendes hoved, at han skal kunne holde til hele dagen uden at få det dårligt, men derimod kører den egoistiske stil og vil ha ungerne med, så skal hun helt seriøst blive væk så. Jeg syns også det er super, at du lader beslutningen være hans .... herhjemme hos os har vi faktisk en regel om, at H2B bestemmer hvad der skal ske ift. hans familie og jeg min, dvs hvor meget vi skal tage med til forskellige ting og sager osv .... men lige ift. brylluppet, der var det faktisk en fælles beslutning - ALT Jeg syns det var så godt som umuligt at dele beslutningerne op, som vi plejer ... netop fordi det er en dag, som vi begge skal nyde fuldt ud ... og engang imellem kan det måske godt være svært at sige fra overfor sin egen familie og det er faktisk rart, at der er een, der kan sige fra for een.

Men altså .... kan hun ik forstå det, så ville jeg ik ha noget imod at fortælle hende, at hun har så meget jord i hovedet, at hun burde ansøge om Landbrugsstøtte ved EU.

[Felinity 82]

Men altså .... kan hun ik forstå det, så ville jeg ik ha noget imod at fortælle hende, at hun har så meget jord i hovedet, at hun burde ansøge om Landbrugsstøtte ved EU.

Haha, altså, sej fornærmelse!

[-Blomst- 60]

Det kan jeg godt følge dine tanker i.

Jeg synes ærlig talt ikke, at det er dobbeltmoralsk, når årsagen til, at I fravælger andres børn er, at din kommende mand skal kunne klare hele dagen uden at det resulterer i nogle ubehagelige og unødvendige konsekvenser.

Hvis det kommer dertil, at beslutningen bliver, at børnene skal med - kunne det så evt. være en idé at hyre en barnepige eller to til at tage sig af dem?

Hvis ungerne skal med så bliver ansvaret uddelegeret til andre, og det var mit argument til at starte med da jeg gerne ville have dem med Men som H2B ganske rigtigt siger, så er jeg altid ultra-obs på hvordan han har det, og dermed lidt "strengere" ved ungerne end normalt hvis jeg ved han befinder sig i en stresset situation, samt han selv er nemmere at stresse og dermed tricke hans psykose når han er sårbar og udsat, og det må man sige han er sådan en dag hvor han er i centrum hele tiden.

Jeg tror (og jeg vil argumentere for det) at ungerne bliver hjemme. 20 unger er for meget, prisen bliver lige pludselig også derefter, samt er skal findes plads til 20 mere rundt om bordet og jeg synes at hver gang jeg tænker over det bliver selskabslokalet mindre og mindre, og jeg kan slet ikke se mig ud af hvordan vi skal få plads til hele bordet hvis ungerne skal være med, når vi vælger at holde receptionen i samme lokale??

Derudover og det bliver nok mit største argument... Jeg har fravlagt en rigtig god veninde + mand, min onkel og tante, samt min faster for at gøre plads til nogle børn, men det er jo sleeet ikke nok, så skal vi holde det indenfor en pris der er den mindste mulighed for at vi har råd til at betale, så skal vi frasortere flere gæster for at få plads til dem, og de H2B's del af gæstelisten består at under 1/3, så bliver det min familie jeg skal vælge fra - og det gør jeg ikke!!

Kan forstå på det hele, at din kæreste har skizofreni ? Må ærligt tilstå, at hvis hende tanten el mosteren el hvad hun nu er overhovedet ik kan få ind i hendes hoved, at han skal kunne holde til hele dagen uden at få det dårligt, men derimod kører den egoistiske stil og vil ha ungerne med, så skal hun helt seriøst blive væk så. Jeg syns også det er super, at du lader beslutningen være hans .... herhjemme hos os har vi faktisk en regel om, at H2B bestemmer hvad der skal ske ift. hans familie og jeg min, dvs hvor meget vi skal tage med til forskellige ting og sager osv .... men lige ift. brylluppet, der var det faktisk en fælles beslutning - ALT Jeg syns det var så godt som umuligt at dele beslutningerne op, som vi plejer ... netop fordi det er en dag, som vi begge skal nyde fuldt ud ... og engang imellem kan det måske godt være svært at sige fra overfor sin egen familie og det er faktisk rart, at der er een, der kan sige fra for een.

Men altså .... kan hun ik forstå det, så ville jeg ik ha noget imod at fortælle hende, at hun har så meget jord i hovedet, at hun burde ansøge om Landbrugsstøtte ved EU.

Ja han er skizofren Og hans mostre (begge to) er gået fra sleeet ikke at kunne fatte han var syg, til nu at mene han jo er så godt som rask og dermed er det da intet problem at have børnene omkring sig. Men sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Vi kan nemt risikerer at dagen i sig selv f.eks. er så stressende for ham, at han ringer til mig kl. alt for tidligt om morgenen og er fuldstændigt ødelagt, og slet ikke kan overskue det og så må jeg snakke ham ned på jorden igen (ikke at jeg tror det sker, men det KAN ske) og få sat hans psykose på plads (er sku snart u-autoriseret psykiater )

Ang det med at sige fra for en - da han havde taget debatten med den ene moster spurgte han mig efterfølgende hvordan jeg havde det med at han havde taget debatten selv, fordi jeg havde åbenbart set helt lettet ud

Jeg er stadig på det stadie at enten kommer hun uden børn (som på det tidspunkt næsten vil være 13 år dermed måske endda kunne være alene, hvis blot der var en nabo der lige kiggede ind engang imellem?) eller så kommer hun slet ikke! Og som han selv siger, hvis børnene kommer med og vi siger de skal smutte efter middagen, så går hun alligevel der, så om det er om eftermiddagen eller lige efter maden - hvad er forskellen?

[MariaSchmidt 203]

Der er ingen forskel, om hun går efter middagen el slet ik kommer. Og ungerne skal ikke med til middagen .... jeg syns virkelig det er fair nok, at man sætter en aldersgrænse for børn, der hedder 15 el 18 år. Men self er dilemmaet der, at hans familie ikke fylder ret meget, men det ville min H2Bs heller ik ha gjort, da vi planlagde stort bryllup for 6 mdr siden. Hans fars familie ser ingen af dem, da hans far var tyrker (døde for 12 år siden el sårn) og de har ingen relation til Tyrkiet overhovedet. Hans mor er dansker og hendes familie ser vi heller ik .... hun ser dem dårlig nok selv, hehe. Så der er faktisk kun hans mor og hans søskende - hvilket udgør 9 mennesker samlet (incl os selv) uden børn

Men at familien er lille, skal altså ikke være nogen undskyldning for, at man opfører sig så tåbeligt. Hvis hans søster havde insisteret på, at hun skulle ha hendes forfærdelige overforkælede teenager-datter med, så havde hun pænt fået beskeden, at det kom hun ikke og så måtte hun jo blive hjemme, hvis hun ik ville komme uden.

Og hvis I heller hverken har plads el råd til alle de unger og økonomien bare exploderer derud af ... pls hold fast i jeres beslutning Det vil også blive en helt anden fest med sange, taler osv uden børn

[-Blomst- 60]

Præcis! Men jeg tror også det bliver der vi ender

Som han sagde til hans mor og moster, hvis han ændre mening så er det for at gøre mig glad - og vil han bruge den undskyldning så lad ham, men jeg vil ikke have ungerne med

[-Blomst- 60]

En lille opdatering...

Vi har haft hovederne lagt i blød omkring de her børn, og vi har simpelthen ikke kunne finde ud af hvordan og hvorledes vi skal gribe det an, så nu er vi blevet enige om at lade det ligge til engang efter sommerferien! Jeg sviger helt ekstremt mellem "de skal IKKE med", til "selvfølgelig skal de med for de vil jo være næsten 2 år ældre end de er nu!"

Så lige pt ligger alt bryllups-relateret stille... Kan jo ikke rigtigt gøre noget som helst nu. Kan ikke lave invitationerne færdige så de er klar til afsendelse, og det er alt for tidligt til at gøre meget andet... æv æv!

Nå men derudover så var vi hele familien afsted i Tivoli Friheden igår hvor GoFM (Radiokanal) afholdte en gratis koncert med fede navne som LOC, USO og KATO og det var bare SÅ fedt!! Og da vi kom hjem og lige tjekkede postkassen (hvorfor ved jeg egentlig ikke da kl. nærmede sig midnat ) lå der sørme et brev fra kommunen... H2B's førtidspension er blevet godkendt, så WUHUUU!!! Nu slipper vi for at skulle bekymre os om han pludselig bliver sendt ud osv, samt det giver en smule ekstra på kistebunden! Så lækkert!!

[Felinity 82]

Stort tillykke med godkendelsen til førtidspension - jeg har hørt, at det kan være en kæmpe kamp at få.

Kan godt forstå din ærgrelse over , at det er for tidligt at gøre meget af det andet med brylluppet! Jeg ville nok tage beslutningen om børn nu, men kan godt forstå dem, der helst vil tænke lidt mere over det

Redigeret June 4, 2012 af Felinity

[-Blomst- 60]

Vi kan ikke tage den beslutning nu, for jeg tror vi begge er forholdsvis splittet om hvorvidt de skal med eller ej.

Vi vil jo begge virkelig gerne have vores børn med, men pengene og pladsen skal også være dertil, men vigtigst af alt så skal kæresten kunne overskue det og det er ikke til at sige hvordan han vil have det til den tid.

Det er´derfor vi har sagt at vi tager beslutningen efter sommerferien - det er den absolutte mest stressende tid for T, så når han er kommet over sommeren og har fået ro på igen så har en forhåbentlig en nogenlunde ide om hvorvidt han ville kunne overskue børn eller ej.

Men hvis vi ender med at tage børn med så bliver det ikke alle der bliver inviteret med børn og de SKAL uanset hvor meget denne famøse moster så end brokker sig smutte efter middagen og så må hun sku tage med eller gøre hvad hun vil!

[Felinity 82]

Det kan jeg godt forstå, godt tænkt

[-Blomst- 60]

Ny åbenbaring!!

CHOKOLADEFORNTÆNE!!!

Jeg ELSKER chokolade! Og det slog mig lige, at en chokoladefontæne i vores slikbuffet kan vi da ikke undvære!?!

Nu skal jeg jo så bare lige sælge ideen til den kommende gom, men tror ikke det bliver for svært

Inspirationsbilleder:

[-Blomst- 60]

Ihh hvor vi altså glæder os til at blive gift, og holde en stor og dejlig fest for vores familier - det bliver SÅ dejligt...

Nej vent lige lidt.... Det passer jo ikke!! VI kan nemlig ikke få lov til at glæde os til vores store dag! Faktisk er der SÅ mange problemer at vi faktisk står på nippet til at miste hele T's familie!!

Og det hele bunder i at Thomas har valgt at sige at vi kun vil have børn med i kirken og til receptionen. Dels for at have en børnefri abefest efter middagen, dels fordi vi ikke har sparet en krone op til brylluppet, og dermed godt kan bruge at spare min. 10 kuverter væk og sidst men allervigtigste fordi han ikke er sikker på at han kan overskue at have børn med til brylluppet, fordi det unægtelig vil stresse ham rigtig meget, og han er bange for det lige er den dråbe der skal til for at gøre at han ikke kan fjerne fokuset fra hans psykose den dag.

Ret gode grunde hvis du spørger os!

Men spørger du hans familie, så er det den direkte vej til at han mister hele hans familie! Hvorfor spørger i så?? Jo det er da fordi at hans ene moster ikke må have hendes tvillinger med (der til den tid vil være 12 år gamle) og hun kunne da ikke drømme om at få passet hendes børn - ikke bare en eneste dag for at hun kunne få en børnefri aften!! Nej nej da, det er da en oplevelse som børnene skal have!! jo jo men det er VORES oplevelse og ikke børnenes!!

Hans mor og ene moster var over og snakke med os om det for en måneds tid siden, og vi lovede at genoverveje om børnene skulle med, men i dag ringer hans mor så for at hører om vi har besluttet os!? For vi skulle lige have i overvejelserne at hvis vi holder fast i at sige nej til børnene, så mister vi den moster der ikke må have børn med, og den anden moster vil helt sikkert følge den første. Og det stiller hans mor i et dilemma for hun vil komme til at stå imellem hendes søstre, og hendes søn.

Så siger Thomas så, "Hvis der skal være så mange problemer så dropper vi det fandme og skrider på rådhuset - ALENE!!" hvortil min kære svigermor siger "Så mister i os ihvert fald!!!!" og bliver rasende og ender med at sige nu gider hun fandme ikke snakke mere, og smider røret på!

Godt så! Så vi har følgende valgmuligheder:

1) Bliv gift MED børn og der er ingen problemer, udover Thomas muligvis bliver psykotisk og får en virkelig dårlig dag og dermed ikke kommer til at nyde dagen eller se tilbage på den med glæde!

2) Bliv gift i kirke uden unger, og så kommer hans moster ikke, og vil ifl. hans mor boykotte os 100% efterfølgende

3) Bliv gift på rådhuset, kun omgivet af vores unger og mist hans mor

Fede muligheder at have, selvom det lige nu ikke ville gøre mig en skid at miste hans familie! Fuck hvor jeg synes de er så lede og modbydelige efterhånden!! HVordan helvede kan man tillade sig som inviteret gæst til et bryllup at kræve at have indflydelse på noget som helst!???

AAAARRRGGGGGGHHHHHHHH!!!!!!!!!!

Hånden på hjertet er jeg bange for at de får ham presset helt derud hvor han enten siger ok til at have børnene med selvom han ikke har lyst eller endda endnu længere ud så han vælger at aflyse brylluppet helt Og sker sidstenævnte, sååååå behøver hans familie ikke invitere mig til noget som helst mere, for jeg vil INTET have med dem at gøre længere så!

Fuck hvor er jeg altså bare hamrende skuffet og ked af det, især på Thomas' vegne

[Felinity 82]

Aw, hvor er jeg dog ked af at høre, at det er gået den vej. Kan godt forstå dine følelser omkring det.

Sikke dog en reaktion fra din svigermor også - ikke om jeg forstår hende, eller resten af familien.

Årsagerne til at fravælge børn til et bryllup kan være mange.

Netop fordi, at jeres bærende årsag er, at Thomas skal kunne komme igennem dagen bedst muligt - det er det aller-vigtigste for mig at se.

Ikke om jeg forstår hans families reaktion. De må om nogen have kendskab til, hvad Thomas har brug for, hvad der volder ham problemer, og hvad der kan afhjælpe dem. Og de burde om nogen være interesseret i at tage hensyn til det.

Deres reaktion er noget af det mest selviske, jeg længe har hørt!

Det er et rædsomt dilemma at stå i.

Hvad har I at miste, og hvad har I at opnå? Måske det vil hjælpe at lave en kort liste over de forskellige scenarier?

Det er nemt herfra og sige, at I skal gøre ligesom I ønsker, og så må resten af den såkaldte familie rette ind til højre eller blive væk. Men tænk, det er det jeg synes. Jeg er så forarget på både dine og Thomas´ vegne over, at gæsterne sætter deres behov over jeres på denne måde, når Thomas har den 'sygdom' han har.. Føj.

Hvor jeg dog håber, at I finder en løsning, der ikke vil involvere for mange konflikter. Hvad siger Thomas til det hele?

Masser af styrke til jer begge i denne svære tid. Det er helt urimeligt, hvad de udsætter jer for.

Edit: Jeg ved ikke, om det kan gavne eller ej - men jeg synes virkelig, at der skal tages en alvors-samtale med familien omkring Thomas´ behov på dagen, og hvad der skal gøres for, at det vil blive en god dag - hele dagen. Det virker umiddelbart som om, at de er helt blinde for, hvor alvorligt det er.

Redigeret June 16, 2012 af Felinity

[nette03 31]

ØV, hvorfor skal der altid være nogen der menere, at de har ret til at diktere hvad andre folk skal gøre

Helt ærligt, det er jeres dag og jeres fest. Ingen skal bestemme om I skal have børn med eller ej, og da slet ikke hvis din kommende mand går ned med flaget over det!

Ja jeg tænker altså, at hvis hans moster er sådan en snerpe, så må hun da bare blive væk, hun lyder da heller ikke til at være en man kan komme til at savne - heller ikke i fremtiden? Og at svigermoren kommer til at stå i mellem, er vel sådan set heller ikke jeres hovedpine. Det må hun da være voksen nok til at kunne takle?

Håber virkelig I finder en løsning der er perfekt for jer og som gør jer glade!!

[-Blomst- 60]

Felinity - vi havde jo lovet dem allerede første gang de var i hopla over det at vi ville genoverveje det EFTER sommerferien, for der ER en mulighed for at han til den tid, når brylluppet skal stå, godt kan håndtere børn og den ekstra larm og stress det giver, så at hans mor ringede igår og i den grad truer med bål og brand gjorde ham simpelthen SÅ hidsig!

Vi fik iøvrigt også af vide at hvis vi valgte at holde fast ville det nok være det sidste dødsstød til denne moster-mega-hønemor, og det ville nok være den sidste dråbe der skulle til før hun blev depressiv igen - og det skulle VI JO TAGE HENSYN TIL!!!

Undskyld HVAD??? :blink: :blink:

SIdder de rent faktisk og fortæller os at VI skal tage hensyn til at hans moster bliver DEPRESSIV igen når vi planlægger VORES bryllup, men DE skal IKKE tage hensyn til Thomas' SKIZOFRENI??!!?? Ja undskyld men der er da noget helt galt i deres hoveder!!

Jeg ved godt at en depression en en virkelig hård sygdom for dem der har den, men sætter man den ved siden af en svær skizofreni så er det altså, undskyld mig, ikke meget værre end en forkølelse!! Og så kunne jeg da lige oplyse dem om at depression er en af følgesygdommene (en af mange mange mange!!) ved skizofreni!!

Jeg er simpelthen i chok over at de vælger at trække det helt herud!

Thomas' psykose blev virkelig tricket igår, så jeg endte med at rende imellem køkkenet hvor jeg havde gang i pandekager til hvad der skulle have været den ultimative hyggeaften for os, og ind til ham, hvor han endte med at slå hånd ind i væggen, og tage alt den medicin han overhovedet måtte proppe i hovedet Jeg fik ham sådan nogenlunde ned igen, og vi fik hygget med vores søn (eller min, men hey - Thomas tager heldigvis gerne del i ham ) og pludselig ser jeg at han bare sidder og stirre ud i luften og kan se hvordan tankerne bare kører rundt, og det eneste jeg tænker er "NU blev det for meget for ham - han ender med at aflyse det hele!" og jeg spørger ham så hvortil han svare "Overhovedet ikke - jeg overvejer om jeg overhovedet vil have min familie med!"

Og det lyder mærkeligt måske, men jeg er fandme stolt af ham! Jeg er så stolt af at han har kæmpet sig så langt op af en skizofreni-sygdom at han faktisk 100% rationelt kan sidde og overveje om de er det værd! Og ikke bare bøjer sig for dem - for det ville han have gjort for nogle år siden. Så var det da bare ærgerligt hvis jeg så måtte stå med efterbyrden helt alene, fordi han ikke kunne overskue at kæmpe med dem! SÅ er virkelig stolt af ham

[sommer09 104]

wow et dillema, og må give dig ret i forhold til svigermors snak om at mosteren skal passe på.. nej skal hun ikke det er jeres bryllup og det er da noget være for din h2b med hans sygdom, end mosterens.. og kan godt forstå du er stolt over ham.. det nogen flotte ord han kommer med om sin egen familie..

[Sunspirit 260]

Årh hvor er det dog forfærdeligt, jeg havde en onkel og hans kone, der sagde de ikke ville kommer hvis deres pige ikke var inviteret, jeg svarede "fint, så må i jo lade være med at komme, vi har ikke råd til det." Men det er ikke en onkel der betyder meget for mig så det var ikke så svært. Jeg synes hans mor er en virkeligt dårlig mor, der går mere op i hendes søstre end i hendes søn.. Mariah og hendes kommende mand, herinde fra, valgte jo til sidst at stikke af til vegas, for at slippe for at håndtere en uretfærdig familie. Og jeg kan godt forstå hende.

Det er ligesom om brylluper er en tid der sætter familierelationerne på prøve, også i min familie, selvom det burde være en tid af samhørighed og glæde.

Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle sige til de mennesker, de lytter jo ikke til jer og der er åbenbart ikke nogen mulighed for at snakke med dem rationelt. Tror det har virket i årevis på din kære kæreste at presse ham, men er glad for at høre at han kan se de bare er umulige og uretfærdige.. kan slet ikke fortælle hvor meget jeg føler med jer og ville ønske at man bare lige kunne svinge en tryllestav og så var problemerne væk..

Robert er også chokeret over at hun kan opføre sig sådan, og sagde at han måske var bange for at din kærestes mor skammer sig over at have en syg søn, og derfor prøver at ignorere det og at det slet ikke burde være en faktor i hendes øjne at han hører stemmer til sit eget bryllup, det skal jo bare være så perfekt som muligt..

Det er ikke meget glæde over et bryllup hvis i giver jer.. så vil i give køb på den dag i ønsker jer, bare for at hans familie kan blive ved med at behandle jer som lort..

Sender dig en masse kram og håber i finder en løsning i kan være .. glade ved. :hug: :hug: :hug:

Redigeret June 17, 2012 af Sunspirit

[CilleTX 34]

Her har jeg vist ikke været forbi før!

Åh, hvor er jeg dog ked af at læse om jeres dilemma med svigerfamilien. De familier, altså!

Da en af mine veninder skulle giftes havde de også problemer med hans side af familien, der mente, at de kunne stille krav og bestemme over brylluppet; min veninde og hendes mand blev forlovede i Paris og ville giftes i den danske kirke der - og frasagde sig gaver, hvis folk ville komme til brylluppet i stedet. Hans forældre mente dog, at det var fjollet og prætentiøst og ville ikke komme. Inden han nåede at snakke med sin bror havde mor ringet til ham, så da han ringede til sin bror sagde han, at det ville han i hvert fald ikke kunne få råd til at deltage i...

De endte med at holde brylluppet herhjemme - og det var et rigtig, rigtig hyggeligt bryllup! - og besluttede sig for, at det var første og sidste gang svigerne nogensinde fik indflydelse på noget som helst!

Min pointe er, at man desværre tit hører om, at store sammenkomster (som et bryllup jo er) bringer det værste frem i familier.

Jeg tror det vigtigste ved sådan en situation er, at veje det positive og negative ved sådan en situation og vælge ud fra det - og gøre op med sig selv, hvad man vil gøre fremover, hvis en lignende situation opstår.

Det er bare SÅ øv, at folk ikke bare kan glæde sig på andres vegne men skal være egoistiske og bringe skår i glæden på den måde!

Du får lige et af mig

[-Blomst- 60]

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive...

Jeg er hjemme igen efter en hel dag på den psykiatriske skadestue - uden Thomas

Han blev ganske rigtigt indlagt Ved slet ikke hvad jeg skal gøre med noget som helst lige nu, udover at lade som om det hele bare er helt ok, for ungernes skyld.

De har heldigvis prøvet at han er indlagt før så det er ikke så slemt for dem som det var første gang, men i og med han slet ikke er indlagt her i Århus, men i Viborg har vi ikke bare lige mulighed for at besøge ham, så mon ikke det nok skal komme

Ihvert fald vil begge børn gerne sove hos mig og det får de lov til. Og imorgen skulle vi egentlig til fødselsdag hos moster-hønemor, men jeg orker ærligt ikke at have noget med dem at gøre lige for tiden, så jeg tror at vi smutter til grenå - op til "vores" hajer, og ud til min far. Hvad jeg skal sige til hans familie ved jeg simpelthen ikke, for er bange for at når jeg først åbner munden så blliver jeg så hidsig at jeg ikke kan styre mig, og ender med at ødelægge ethvert håb om den mindste smule forhold totalt! Ikke at de bekymre mig lige nu, og det bekymre heller ikke Thomas lige nu, men det vil måske komme til at gå ham på, og skal vi derud hvor vi ikke har mere med dem at gøre skal det være hans beslutning og ikke fordi jeg er rasende på dem!

Jeg spurgte hvad jeg skulle sige til hans familie, hans mor og hans svar var "ikke en skid - det rager ikke dem, og de kan rende mig!!"

Har bare lyst til at lægge mig ned og tude, indtil jeg ikke kan mere

[Stine85 97]

Ej hvor de bare unfair og slet ikke søde ved jer!!!

MØG dem siger jeg bare!!!

[Sunspirit 260]

Åh hvor er jeg ked af... sikke noget lort, sender dig bare en masse varme og trøstende tanker,

[A&S 1]

Puhhh sikke en omgang!!! 1000vis af kram til dig og Thomas!

Og hvad familie fødselsdagen imorgen angår, -så kunne du jo sende en sms hvor du skriver at du/I bliver nødsaget til at melde fra til fødselsdagen, da Thomas er blevet indl.og at du ikke har overskud til at komme.

ØVØVØV hvor er de da bare formeget at de ikke tænker lidt på jer! det er da JERES dag! -Og jeg tror at jeg personligt ville holde fast i ikke at have børn med.

Men jeg står jo heller ikke i situationen!

¨Vil ihvertfald sende dig en masse KRAM og Positive tanker din(jeres) vej! :bearhug:

[-Blomst- 60]

^ Thomas mener ikke de fortjener at vide noget som helst pt, så jeg tror bare jeg holder fast i "kujon-løsningen" og tager ungerne og smutter til Grenå og bare smider en sms om at vi desværre ikke kommer - uden grund!

Og hvis de så laver ballade over det, eller vil vide hvorfor, ja så må jeg jo hive fat i Thomas og hører ham efter hvad jeg skal skrive. Vil intet gøre uden han er med inde over det, for der skal intet til før hele hans familie falder fra hinanden, og jeg skal være sikker på at sker det så kan ingen af dem efterfølgende bearbejde mig på nogen måder.

[sommer09 104]

du skál lige have en masse :bearhug: :bearhug:

[Felinity 82]

Kære -Blomst- , sikke dog en tid I er inde i. Hvor jeg håber, at det snart går fremad, og at konflikterne bliver løst til jeres fordel.

Rigtig god bedring med Thomas - må han komme sig hurtigt. Hvor er det godt, at I har hinanden