Guest Babyrex

Hvem skal følge mig op........ :(

19 posts in this topic

Jeg er i syv sind!!!!

For jeg aner vitterligt ikke hvem jeg skal vælge!

Far: Ham har jeg og er jo et oplagt valg. DOG kan jeg ikke lide ideen om at jeg bliver givet væk. Jeg er sgu min egen.

Mor: Hende og far ligger i krig (mildt sagt) så fravælger jeg min far synes jeg det er ret tamt at vælge min mor.

Mormor: Jaaaa...... Men øh.... Ved ikke helt?

Bror: Ej.. Godt nok er vi søskende og tætte - men han er knap 10 år yngre mig, og jeg er selv ung. Så et barn der fælger et andet barn op? Hmm....

Så er der svigerfar... Men i forvejen har han en "flot rolle". Ham + hans nye kone er nemlig det forældre-par der skal sidde ved siden af brudeparret.

Næste i rækken er så kærestens bror - men kommer vi ikke lige lovligt langt ud så?

Jeg har også overvejet selv at gøre det. Men ved at kæreste synes jeg skal have en ved min side... Såååå...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er jeres bryllup noget tid væk. Jeg foreslår at give denne beslutning tid - resultatet kan ofte overraske, og ende med, at der bliver valgt noget, der slet ikke blev tænkt på i starten.

Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved:

(...)Jeg er sgu min egen.(...)

Din kæreste vil gerne have, at du har én ved din side. Men - hvad vil du have? Hvad giver mest mening for dig?

Hvis du ikke synes om at blive givet væk, så tænker jeg, at det måske er svært at vælge nogen, der kan have en forælder-relation til dig. Hvis du ikke kan se dig selv blive "givet væk", kan der måske vælges én, der slet ikke har i nærheden af den relation? Én du føler dig tryg ved, som måske også kan være med til at berolige dig på dagen, på vej hen til kirken, osv.?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lad være med at gå i panik :) Jeg synes ikke du skal tænke det som "en der giver dig væk" men mere som hvem vil du gerne følges med? Hvem skal køre med dig i kirken og sidde ved siden af dig ved alteret? Synes ikke det skal være en lillebror, han er for lille. Du synes ikke det vil være hyggeligt at det er din far? Jeg synes måske det vil være lidt underligt hvis en fra svigerfamilien gør det, når nu du har en far...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes måske, at det er lidt tamt, hvis den eneste grund til, at du ikke vil følges op af din far, er fordi han skal "give dig væk". Men vi lægger selvfølgelig forskellige ting i de forskellige traditioner... og jeg er selvfølgelig også farvet af, at jeg aldrig kunne drømme om at vælge en anden end min far :biggrin: Men det er nu også af helt andre grunde, end kun fordi traditionen foreskriver det: han er stille og rolig, og vil få mig til at føle mig så lidt nervøs som mulig, han vil have et godt tag i min arm, og jeg vil føle mig 100% sikker.

Hvis det er meget vigtigt for dig at vise, at du er din egen, hvorfor så ikke evt. gå op selv? Så viser du i hvert fald at du er dig selv, og du helt sikkert kan klare dig selv, og selv træffer dine valg :)

Edited by Carina Stærke
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

Hvis ellers du har et ok forhold til din far, så må jeg indrømme, at jeg slet slet ikke forstår dine bevæggrunde. Det er jo ikke sådan, at man i dag skal hænge sig bogstaveligt i traditionerne. Der er skam (formoder jeg) ingen af os, der skal giftes, der reelt bliver "givet væk", da størstedelen af os allerede bor sammen med den mand, vi skal giftes med og dermed allerede har givet os selv væk :7himmel:

MEN hvis det er noget du har et issue omkring, hvad så med, om du selv gik op af kirkegulvet det første stykke og din kommende mand så begyndte at gå ned mod dig og "tog imod dig" på midten. Så kan I følges med hinanden det sidste stykke op af gulvet. ()()

Som en anden skriver skal du jo selvfølgelig også lige have clearet med både dig selv og din kommende mand, om I vil sidde alene oppe ved alteret eller om han evt. ønsker en forlover. Hvis han gør det, bliver dog nok lidt ensomt for dig at sidde helt alene over for ham deroppe tror jeg... :unsure:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

jeg kan godt følge dig... jeg står i lidt samme situation.. mig og min far har ikke haft et specielt nært forhold siden jeg var barn, og derfor ville det føles forkert at det var ham(som traditionen byder) men pga mine forældre, som dine, dårligt kan være i rum sammen(det skal nok blive spændende da vi jo gerne vil se dem begge til festen) så ville det også hurtigt kunne give store problemer at vælge min mor.

og der er ikke umiddelbart andre mandlige familie-medlemmer jeg har lyst til at føre mig op. og jeg har også tænkt lidt det med at blive "givet væk", det er lidt forkert. de ejer mig jo ikke, det er jo MIT valg.

så jeg overvejer lidt at min lillesøster skal være min brude pige(hvis hun vil.), og så kommer hun til at gå ved siden af mig i stedet for bagved, så jeg ikke føler mig så alene. plus jeg også altid har haft et særligt bånd til hende. så det ville for mig føles mest rigtigt sådan.

og eftersom min forlovede får lov at bestemme stort set alt andet ang. vores bryllup, så syns jeg kun det er fair jeg bestemmer den del her. ;-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg ville sgu hapse mormor! Der er ingen der kan blive sure over det og det er en super måde at give en god rolle.

Hvis du altså ikke vælger din far.

Du kan jo også gå alene?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det min søster og hendes mand gjorde var at følges derop sammen. Hun havde ikke lyst til at gå selv men der var samtidig ingen andre hun ville have til at følge sig. Jeg tror jeg selv vælger min farbror når det er, han vil så frygtelig gerne, og jeg ville ikke kunne klarer turen derop selv. Tror også min h2b og jeg ville være alt for følelsesladet til at kunne gå sammen. Men Babyrex du behøver jo ikke tage beslutningen nu, pak den lidt ned og tag den op på et senere tidspunkt og gør som DU har lyst til og ikke hvad alle andre forventer.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes måske, at det er lidt tamt, hvis den eneste grund til, at du ikke vil følges op af din far, er fordi han skal "give dig væk". Men vi lægger selvfølgelig forskellige ting i de forskellige traditioner... og jeg er selvfølgelig også farvet af, at jeg aldrig kunne drømme om at vælge en anden end min far :biggrin: Men det er nu også af helt andre grunde, end kun fordi traditionen foreskriver det: han er stille og rolig, og vil få mig til at føle mig så lidt nervøs som mulig, han vil have et godt tag i min arm, og jeg vil føle mig 100% sikker.

Hvis det er meget vigtigt for dig at vise, at du er din egen, hvorfor så ikke evt. gå op selv? Så viser du i hvert fald at du er dig selv, og du helt sikkert kan klare dig selv, og selv træffer dine valg :)

Ditto.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Må tilslutte mig, jeg kan heller ikke forstå dine bevæggrunde.. Men i forhold til at du skriver: Jeg er sgu min egen.. Så vil jeg da klart mene, at du selv skal gå op af kirkegulvet.... :c166:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det skal da helt sikkert være din far som følger dig op.

Drop den gammeldags tanke om at han giver dig væk... Nutidens kvinder er i langt de fleste tilfælde stærke og selvstændige individer - så nej, selvfølgelig skal de ikke gives fra den ene mand videre til den anden...

Men som Akrotøsen ganske rigtigt skriver (i mine øjne) - se det hellere som om, at du skal beslutte hvem du ville synes godt om at blive fuldt op ad gulvet af..

Nu skriver du ikke noget om dit forhold til din far - så går udfra at det er ganske fint/normalt.. :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har det samme problem, jeg ser ikke min far siden jeg var omkring 1 år. Jeg har talt med min mor om hvem vil følge mig i kirken. Min mor smilede og sagde: Det vil jeg gerne følge med dig....

Så vil jeg vælge min mor... Jeg havde tænkt på min onkel (min gudfar) der kunne følge med mig.... Men han og jeg har ikke snakket godt sammen i de sidste år. så er jeg mere til min mor som ka følge med mig. :biggrin:

Så synes jeg at du skal tænke godt over det hvem du vil have en som går ved siden af dig. Jeg synes det er mere tradition, hvis man vælger far. Synes også at du skal tale med din mor om hvad hun synes hvis du vil vælge din far... ???? :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her har min far gjort det 1. gang jeg blev gift...denne gang har min store dreng sagt han gerne vil

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

jeg har ingen kontakt med min far og har ikke det bedste forhold til min mor så har valgt at min ældste søn følger mig op af gulvet

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skal selv følges op af min onkel. Min far har ikke været i mit liv siden jeg mødte H2B, så han er ikke et oplagt valg. Men havde jeg ikke haft min onkel havde jeg valgt at gå alene. Har desuden min H2Bs datter som brudepige, måske du kunne få en veninde eller et barn (eller flere) i familien til at være brudepige/svend og bagefter dem gå alene?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er i syv sind!!!!

For jeg aner vitterligt ikke hvem jeg skal vælge!

Far: Ham har jeg og er jo et oplagt valg. DOG kan jeg ikke lide ideen om at jeg bliver givet væk. Jeg er sgu min egen.

Mor: Hende og far ligger i krig (mildt sagt) så fravælger jeg min far synes jeg det er ret tamt at vælge min mor.

Mormor: Jaaaa...... Men øh.... Ved ikke helt?

Bror: Ej.. Godt nok er vi søskende og tætte - men han er knap 10 år yngre mig, og jeg er selv ung. Så et barn der fælger et andet barn op? Hmm....

Så er der svigerfar... Men i forvejen har han en "flot rolle". Ham + hans nye kone er nemlig det forældre-par der skal sidde ved siden af brudeparret.

Næste i rækken er så kærestens bror - men kommer vi ikke lige lovligt langt ud så?

Jeg har også overvejet selv at gøre det. Men ved at kæreste synes jeg skal have en ved min side... Såååå...

Jeg havde lidt samme problem, til det slog mig: det er sgu min dag! Og så forventer jeg at de for en gangs skyld opfører sig voksent.

Mit valg blev: begge to. På hver sin side. Så føler ingen sig overset, og de er begge med til at have en afgørende betydning for mig. Vi må vel godt selv dreje traditionerne selv;)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg er også lidt i vildrede med, hvem der skal føre mig op. Min far er nemlig præsten ;) Og jeg har ikke lyst til at gå alene ind i kirken. Jeg er den der type, der alle dage er blevet supernervøs, når folk ser på mig, når jeg går, så det kan jeg slet ikke overskue.

Men hvis min far fører mig op, og så går igang med selve ceremonien, så kommer jeg jo til at sidde alene deroppe...Det har jeg heller ikke så meget lyst til :P

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

jeg er også lidt i vildrede med, hvem der skal føre mig op. Min far er nemlig præsten ;) Og jeg har ikke lyst til at gå alene ind i kirken. Jeg er den der type, der alle dage er blevet supernervøs, når folk ser på mig, når jeg går, så det kan jeg slet ikke overskue.

Men hvis min far fører mig op, og så går igang med selve ceremonien, så kommer jeg jo til at sidde alene deroppe...Det har jeg heller ikke så meget lyst til :P

En af mine veninder blev gift i sommers og havde samme udfordring. Hun løste det ved at blive fulgt op af sin far og så stod moderen og ventede på den plads, hvor faderen normalt ville sidde :)

Plus at det giver meget specielle og søde billeder, når farmand er i ornat og følger datteren i brudeskrud op ad gulvet :)

Edited by GoldRumble
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror også, jeg hælder mest til, at min far skal følge mig op :) Han og jeg har altid haft et særligt forhold, og jeg har altid været fars pige :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥