Når far ikke skal følge op

[Bruden 0]

For de af jer, der HAR en far, men konkret valgte at en anden skulle følge jer op: hvordan tog far nyheden?

Og for de af jer, der er blevet gift: virkede det så 'forkert' i kirken?

Min far har ikke umiddelbart vist interesse for mit bryllup (eller generelt for mit liv de sidste år). Jeg skal dog ikke gøre mig hellig, idet jeg heller ikke viser den største interesse for hans liv, men vi ses dog til højtider og fødselsdage.

Jeg vakler mellem at gå alene med min lille datter, eller lade ham følge mig.

[Camilla_krøier 338]

Jeg har ikke længere kontakt med min far da visse ting ikke kan tilgives og han er derfor ikke velkommen til mit bryllup, jeg skal derfor følges op af min yngste morbror.... Der er jo af gode grunde nok ingen der undre sig over den manglende far, men måske nogen der undre sig over at det er lige min morbror, men han er den jeg stoler allermest på er rolig og problemknuser den dag ligemeget hvad der sker...

[Winn 78]

Min far skal med til brylluppet, men han skal ikke følge mig op. Han har ikke været til stede ved rigtig mange af de store øjeblikke (student, færdiguddannet, forlovet, offentlig gørelsen af graviditeter osv.) fordi han prioterede arbejdet højere selvom han er selvstændig og uden problemer kunne have taget fri.

Summa summarum... for at gøre en lang og kompliceret historie kort..... Jeg har valgt at han slet ikke skal have tilbudet om at følge mig op. Enten går jeg alene eller følges med vores børn. Den eneste, der synes det er lidt svært er vist min mor, hun har allerede spurg, om hun ikke skal snakke med min far, men det har jeg takket nej til.

Redigeret March 4, 2014 af Winn

[LilleKiel 4]

Jeg har længe stået i samme situation. Jeg har ikke haft den største kontakt til min far efter mine forældre blev skilt, og han har heller ikke vist så meget interesse for mit liv og omvendt.

Så jeg ville egentlig have min storebror til at følge mig op, men ville først have min fars "velsignelse" før jeg spurgte min storebror. Men det med at spørge min far , trak jeg ud længe, for var nervøs for hvordan han ville reagere. Men forleden dag tog jeg mig sammen,og spurgte ham, om det ville være okay min storebror fulgte mig op. (Bare så han ikke stod på dagen og forventede det var ham)

Men han tog det meget afslappet, tror han på en eller anden plan havde forventet det, når man ser vores kontakt taget i betragtning. Men alle reagerer forskelligt, så hvis du vil gå alene med din datter, så skal du gøre det. Det er din dag, du skal gøre hvad du har det bedst med, selvom der er nogen gange man må tage nogle svære valg. Men du skal sætte dig i førersædet, og tænk på det er DIN dag..

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg var til min venindes bryllup her i september, og hun blev fulgt op af hendes to brødre. Hun har ikke et særlig tæt forhold til hendes biologiske far, men ville ikke have drama på dagen, ved at vælge hendes stedfar, så derfor valgte hun så hendes brødre. Det var simpelthen SÅ fint da de gik op af gulvet, hun havde jo så en bror på hver side. Uha hvor jeg hylede

Man kan jo også vælge at gå alene. Det mener jeg altså både min mor og mormor gjorde ( de blev gift med få ugers mellemrum for 14 år siden). Jeg husker ikke så meget fra selve vielserne, men kan da huske det ikke var noget folk tænkte over overhovedet.

[Honore2B 23]

Som skrevet rigtig mange gange her i dette forum, så er det DIN dag, og du gør det som DU gerne vil.

Føl efter i hjertet - og hvis det føles forkert, at din far fører dig op, så skal han ganske enkelt ikke have den ære. I mine øjne er det en ære at følge bruden op. Og jeg tror, at din lille datter vil være meget stolt over at føre dig op. Og det arrangement vil nok også få en del glædestårer frem i kirken

[Bruden 0]

Jeg har mest lyst til at det er min datter, der følger op, men kan nok ikke slippe frygten for at skuffe nogen.... Overvejer om jeg skal ringe og spørge min far, hvad han synes om ideen med at lade min datter gøre det.

[D+T 31]

Jeg er stadig i tvivl, om min far skal være en del af vores bryllup. Nu er det en borgerlig vielse, så der er ikke så meget han skal være med til.

Da jeg fortalte, at vi planlagde bryllup, sagde han selv, at han kun ville være så meget med, som jeg ønskede det. Ham og min bror snakker desværre ikke sammen længere, så for at jeg ikke skulle stå i et svært valg, ville han tage det for mig.

[te2014 4]

Jeg følges med børnene

[Aya84 12]

Jeg er slet ikke til at blive fulgt op og 'givet væk' når jeg har levet sammen med min H2B i 10 år og været hans i 14 år.

Vi følgs op med vores børn og jeg tror det bliver super dejligt at følgs med min kæreste H2B ❤ min H2B er iøvrigt enig!

Der er ingen sure miner fra min fars side, mine forældre blev gift sent og fulgtes selv ind i kirken med mig (var 12 år) og min lillebror.

[SRHansen 19]

Mine forældre er begge døde. Jeg har to ældre brødre, men kan mærke i mit hjerte at det jeg har mest lyst til er at bliver fulgt op af kirkegulvet af mine 3 børn. Det er 2. gang jeg skal giftes og 1. gang valgte jeg at gå op med min kommende mand og mine to døtre som brudepiger, da min mindste blev døbt samme dag. I dag er han 16 år, så vi har snakket om at han kan følge mig op og mine to store døtre på 22 og 25 år kan følge med som brudepiger.

H2B vil ankomme før med hans best man.

Hvad siger I - er det en god idé eller har I andre erfaringer, som I vil dele ud af?

Hilsen Sonja

[Bruden 0]

Hej Sonja. Jeg synes det lyder som en god ide at blive fulgt op af dine børn - især når dine forældre er døde. Synes det er et mere naturligt valg end dine brødre.

[mmikke24 2]

Jeg skal giftes til sommer, og da min far har det ret så svært med kirker og heller ikke er glad for at være i centrum, så ved jeg at jeg nok bliver nødt til at vælge en af mine brødre. Det er for mig også helt okay, da jeg ved at det ikke er fordi han ikke vil. Min største bekymring var at jeg ikke havde lyst til at vælge mellem mine to brøde, for de betyder begge rigtig meget for mig. Men jeg var så heldig at min mor havde nævnt det over for min ældste bror en dag, så han ringede til mig og sagde at det ikke var et valg jeg skulle stå med, så han synes at jeg skulle spørge min yngste storebror og hvis han ikke ville, så ville han med ære og glæde gøre det.

Så her regner jeg med at det bliver min bror, og jeg har det okay med det, for det vigtigste for mig er jo bare at det er en jeg elsker og at min far og anden bror ikke er kede af det.

Så gå efter hvad der for dig betyder mest, men snak med din far omkring dit valg, så der ikke er nogle misforståelser eller forventninger som ikke bliver opfyldt.

- Michelle

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg skal giftes til sommer, og da min far har det ret så svært med kirker og heller ikke er glad for at være i centrum, så ved jeg at jeg nok bliver nødt til at vælge en af mine brødre. Det er for mig også helt okay, da jeg ved at det ikke er fordi han ikke vil. Min største bekymring var at jeg ikke havde lyst til at vælge mellem mine to brøde, for de betyder begge rigtig meget for mig. Men jeg var så heldig at min mor havde nævnt det over for min ældste bror en dag, så han ringede til mig og sagde at det ikke var et valg jeg skulle stå med, så han synes at jeg skulle spørge min yngste storebror og hvis han ikke ville, så ville han med ære og glæde gøre det.

Så her regner jeg med at det bliver min bror, og jeg har det okay med det, for det vigtigste for mig er jo bare at det er en jeg elsker og at min far og anden bror ikke er kede af det.

Så gå efter hvad der for dig betyder mest, men snak med din far omkring dit valg, så der ikke er nogle misforståelser eller forventninger som ikke bliver opfyldt.

- Michelle

Du kunne jo også bare få begge brødre til at følge dig op? Det gjorde min veninde til hendes bryllup, og det så simpelthen SÅ fint ud, og man kunne bare se stoltheden lyse ud af begge hendes brødre

[EaCathrine 20]

Det bliver også mere og mere normalt at man går ind sammen som par. Det gjorde min mor mig opmærksom på (hun er organist og oplever derfor flere bryllupper end så mange andre). Jeg tog det for givet at min far skulle følge mig op (jeg har et rigtig godt forhold til ham), men min mor spurgte ind til om han skulle eller om vi ville gå sammen. Man mister selvfølgelig det med at han står deroppe og venter, men det er måske en god måde at sikre at der ikke er nogen der bliver "fornærmede" over at det ikke er faren eller over hvem der bliver valgt i stedet for

[WeddingAddict 30]

Jeg har ikke fået snakket med min far endnu, da vores forlovelse stadig er hemmelig, men jeg ønsker ikke han skal følge mig op af havegangen. Det vil jeg gerne have min datter gør. Min far gjorde det ved mit første ægteskab, og derfor mener jeg ikke han vil blive skuffet over det bliver min datter istedet for.

Jeg mener ikke man bliver "givet" væk den på måde. Men mere at min datter accepterer og respekterer mit bryllup 100%. Men er meget med på vognen om at man skal gøre hvad man føler for!!