JannieLH

Følelser

39 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Jeg er generelt bare meget følsom, så jeg hyler nærmest dagligt over et eller andet jeg ser i tv eller noget, så det har intet med brylluppet at gøre :tunge:

Og stresser også let, men kan godt mærke at jeg begynder at blive påvirket af brylluppet, og begynder at stresse over det. Så jeg glæder mig til vi er på den anden side, selvfølgelig glæder jeg mig også til selve dagen :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endnu går det godt, men min PCO eller snarre de ekstra hormoner gør mig generelt mere følsom så jeg skal nok få nogen tudedage når vi kommer helt tæt på fordi man ikke kan styre alting og jeg let stresser op, også derfor jeg håber at have så meget klart som muligt før studierne starter igen sidst på måneden

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

jeg ved og gå ud af mit gode skin, tro jeg har gået tingen igemmen 10 gang om dagen den sidste uge :oops: har det hele hjemme, alt er klar, men bare i dag har jeg været igemmen min huske seddel 3 gang.

fordi jeg er stres over de ting ikke selv skal klare, tror også min far er ved og være lidt træt af mig, :shooter: det første han siger når jeg ringer er.. jeg har styr på det og jeg skal nok nå det.. hehe..

så nu må det godt bare blive lørdag, :cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi er relativt afslappede. Der er selvfølgelig et par ting - men en af de ting jeg virkelig bruger brylluppet til at øve mig i, er at gå med det som sker.

Selvfølgelig vil jeg gerne have det hele bliver perfekt, men jeg ved en masse ting ikke vil blive det fordi alt er påvirkeligt af alt muligt jeg ikke har kontrol over.

Så øvelsen er simpelthen at jeg tænker "nå... men så må det blive en del af den gode historie"

Vi må så se bagefter om det også lykkes eller om det strammer til om nogle dage

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg føler virkelig at jeg har styr på tingene, men da jeg stødte ind i muren i går, da jeg var nede for at prøve min kjole hos skrædderen inden endelig oplægning og alting gik galt, kunne jeg bare mærke, at jeg var ved at tude - har jeg tænkt, at jeg nok er mere påvirket end jeg troede. Læs evt. min indlæg her: http://www.bryllupsklar.dk/forum/88003/fustration-over-min-brudekjole.html/?p=1472415

At begge mine voksne døtre på hhv. 23 og 26 år begge er pressede på hver deres måde i øjeblikket, gør det heller ikke bedre. Men min dejlige H2B er så god til at være der for mig og støtter mig alt hvad han kan, så naturligvis går det altsammen - men ja - jeg er noget hudløs :oops:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Her sidder følelserne også udenpå tøjet.. Med kun 4 dage til vores bryllup er jeg nervøs, spændt og stresset på en gang. Vi mangler stadig en del forberedelser, men måske er det godt nok at have noget at lave, så jeg ikke tænker alt for meget over alle de små ting.

Jeg har glædet mig til denne dag i så lang tid, men nu hvor det kommer så tæt på, bliver det hele pludselig meget virkeligt og også en lille smule skræmmende. Men jeg beroliger mig med, at jeg snart skal giftes med den mand jeg elsker og så skal alt det andet nok gå :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Jeg er selv sensitiv på nogle områder og mine 3 børn er også særlig sensitive på hver deres måde. Det er bare så vigtigt at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp og hvornår grænsen er nået, så bægeret ikke bliver fyldt. Håber du har familie og veninder, som kan støtte dig.

Og kender godt det med at have det i hovedet og så få det kanaliseret ud - det hjælper altid :a1221:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Jeg er selv sensitiv på nogle områder og mine 3 børn er også særlig sensitive på hver deres måde. Det er bare så vigtigt at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp og hvornår grænsen er nået, så bægeret ikke bliver fyldt. Håber du har familie og veninder, som kan støtte dig.

Og kender godt det med at have det i hovedet og så få det kanaliseret ud - det hjælper altid :a1221:

Tak, jeg er heldigvis normalt rigtig god til at mærke efter hvordan jeg har det. Det er bare kommet lidt bag på mig hvor meget det har påvirket mig siden vi gik i gang med operation bryllup :-) Jeg har så også stress, angst og depression oven i og det er bare en rigtig dårlig cocktail kombineret med min ene brors pludselige død for to måneder siden og en overbebyrdet kæreste. Så jeg har fået skubbet det hele i baggrunden og "mistet" lidt kontakten til mig selv. Så i går ramte det pludselig rigtig hårdt med en større nedsmeltning af min hjerne. Men det gjorde så at jeg blev tvunget til at kigge indad igen og nu sys jeg at jeg har det mere under kontrol igen :-) Det er heldigvis nemmere at håndtere når man ved hvad det skyldes og hvordan man skal tackle det :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Jeg er selv sensitiv på nogle områder og mine 3 børn er også særlig sensitive på hver deres måde. Det er bare så vigtigt at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp og hvornår grænsen er nået, så bægeret ikke bliver fyldt. Håber du har familie og veninder, som kan støtte dig.

Og kender godt det med at have det i hovedet og så få det kanaliseret ud - det hjælper altid :a1221:

Tak, jeg er heldigvis normalt rigtig god til at mærke efter hvordan jeg har det. Det er bare kommet lidt bag på mig hvor meget det har påvirket mig siden vi gik i gang med operation bryllup :-) Jeg har så også stress, angst og depression oven i og det er bare en rigtig dårlig cocktail kombineret med min ene brors pludselige død for to måneder siden og en overbebyrdet kæreste. Så jeg har fået skubbet det hele i baggrunden og "mistet" lidt kontakten til mig selv. Så i går ramte det pludselig rigtig hårdt med en større nedsmeltning af min hjerne. Men det gjorde så at jeg blev tvunget til at kigge indad igen og nu sys jeg at jeg har det mere under kontrol igen :-) Det er heldigvis nemmere at håndtere når man ved hvad det skyldes og hvordan man skal tackle det :-)

Præcis - det vigtigt at du får hold i dig selv og ved at alting nok skal gå og det GØR alting nemlig. Det der har kunne skubbe mig ud over kanten er når mine nærmeste får det dårligt og behøver min hjælp, så skubber jeg mig selv væk. Men heldigvis har jeg fx fundet en fantastisk kæreste (H2B), som støtter mig helt fantastisk - så jeg har overskud til mig selv også nu. :7himmel:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej søde

Kan godt forstå dig, det er en stor dag :loveshower:

Jeg er selv meget følsom og high sensitive, og nogle gange går det bare for hurtigt.

Da min kommende mand friede til mig forleden - græd jeg af glæde i flere dage, rystede og havde en underlig fornemmelse i kroppen.

Held og lykke med det hele

Kh.

Camilla

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Du lyder fuldstændig som mig.. sensitiv, depression, angst, julenisse i stor stil, jeg kan aldrig sove op til børnenes fødselsdage, jul og andre større ting...

Nu har jeg så reelt kun 2 dage inden det går løs (fredag skal vi køre alle tingene ud i forsamlingshuset, pynte bryllupskagerne mv. og så kommer der - formentlig - en bunke mennesker om aftenen og sætter æresport op og de skal bespises), så jeg er lige ved at gå bagover nu... vi har en udførlig liste over hvad der skal gøres og hvad der skal pakkes og det hjælper at det er struktureret, men det er også træls fordi jeg ikke kan komme til at pakke sammen endnu, da vi ikke har plads til at stille det nogen steder, fordi vi - og ikke mindst børnene - skal kunne være her og leve i 2 dage mere..

Puuuh - ligenu glæder jeg mig bare til det hele er overstået.. når vi står i kirken lørdag og ikke kan gøre mere - SÅ tror jeg at jeg kan begynde at nyde det og slappe lidt af :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

JA det gjorde jeg!! Jeg var godt klar over, at jeg tænkte meget på det og have svært ved at koncentrere mig om andet, men her bagefter kan jeg godt mærke, hvor fri og lettet (og selvfølgelig lykkelig) jeg er blevet bagefter.

Selv min mand havde mareridt i dagene op til om alt muligt, så det gælder vist for de fleste :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Jeg er selv sensitiv på nogle områder og mine 3 børn er også særlig sensitive på hver deres måde. Det er bare så vigtigt at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp og hvornår grænsen er nået, så bægeret ikke bliver fyldt. Håber du har familie og veninder, som kan støtte dig.

Og kender godt det med at have det i hovedet og så få det kanaliseret ud - det hjælper altid :a1221:

Tak, jeg er heldigvis normalt rigtig god til at mærke efter hvordan jeg har det. Det er bare kommet lidt bag på mig hvor meget det har påvirket mig siden vi gik i gang med operation bryllup :-) Jeg har så også stress, angst og depression oven i og det er bare en rigtig dårlig cocktail kombineret med min ene brors pludselige død for to måneder siden og en overbebyrdet kæreste. Så jeg har fået skubbet det hele i baggrunden og "mistet" lidt kontakten til mig selv. Så i går ramte det pludselig rigtig hårdt med en større nedsmeltning af min hjerne. Men det gjorde så at jeg blev tvunget til at kigge indad igen og nu sys jeg at jeg har det mere under kontrol igen :-) Det er heldigvis nemmere at håndtere når man ved hvad det skyldes og hvordan man skal tackle det :-)

Præcis - det vigtigt at du får hold i dig selv og ved at alting nok skal gå og det GØR alting nemlig. Det der har kunne skubbe mig ud over kanten er når mine nærmeste får det dårligt og behøver min hjælp, så skubber jeg mig selv væk. Men heldigvis har jeg fx fundet en fantastisk kæreste (H2B), som støtter mig helt fantastisk - så jeg har overskud til mig selv også nu. :7himmel:

Dejligt din H2B er forstående og kan støtte dig :-) Det betyder bare rigtig meget. Min har meget svært ved at sætte sig ind i det, men han gør da sit bedste :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej søde

Kan godt forstå dig, det er en stor dag :loveshower:

Jeg er selv meget følsom og high sensitive, og nogle gange går det bare for hurtigt.

Da min kommende mand friede til mig forleden - græd jeg af glæde i flere dage, rystede og havde en underlig fornemmelse i kroppen.

Held og lykke med det hele

Kh.

Camilla

Ja den slags store ting går lige ind og kan føles meget overvældende :-) Det er jo kæmpe stort :-D

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Du lyder fuldstændig som mig.. sensitiv, depression, angst, julenisse i stor stil, jeg kan aldrig sove op til børnenes fødselsdage, jul og andre større ting...

Nu har jeg så reelt kun 2 dage inden det går løs (fredag skal vi køre alle tingene ud i forsamlingshuset, pynte bryllupskagerne mv. og så kommer der - formentlig - en bunke mennesker om aftenen og sætter æresport op og de skal bespises), så jeg er lige ved at gå bagover nu... vi har en udførlig liste over hvad der skal gøres og hvad der skal pakkes og det hjælper at det er struktureret, men det er også træls fordi jeg ikke kan komme til at pakke sammen endnu, da vi ikke har plads til at stille det nogen steder, fordi vi - og ikke mindst børnene - skal kunne være her og leve i 2 dage mere..

Puuuh - ligenu glæder jeg mig bare til det hele er overstået.. når vi står i kirken lørdag og ikke kan gøre mere - SÅ tror jeg at jeg kan begynde at nyde det og slappe lidt af :)

Hi hi det er nu meget rart at vide at jeg ikke er den eneste tosse ;-) Kan levende forestille mig hvordan du må have det nu hvor det er lige om lidt :-) Jeg er også en liste-tosse og vil helt sikkert også være det når vi når der til. Specielt fordi vi bor i stor Kbh, men vielse og fest skal foregå i Korsør hvor min mor + mand og en del familie bor. Vi skal så afsted allerede om torsdagen. Men glemmer vi noget så er det jo altså ikke noget man bare lige kører tilbage efter.

Jeg håber så at min H2B og min mindste lillebror vil tage sig af vores drenge og så kan mig, min mor og min kusine og svigerinde som er brudepiger gå og hygge os med at pynte op hele fredagen. Skal bla have lavet en masse pom poms som så først kan blive foldet ud når vi er på stedet. Så der skal nok blive noget at se til :-)

Men rigtig god fornøjelse med på lørdag :-) Det skal da nok bare blive helt fantastisk :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mit er ikke fordi jeg vil have det hele skal være perfekt, eller noget som helst i den dur, for jeg tror ikke på det perfekte :tunge:

Men for mig drejer det sig bare om at der jo altså er 500 ting i forbindelse med et bryllup, og det bliver jeg stresset over. Vi står jo også for alt selv, så det er ligesom ret vigtigt jeg husker at lave forretten, har styr på at svigermor laver kagen osv. Jeg har helt bevidst fravalgt alt mulig DIY , fordi at det bare ville stresse mig yderligere, så det gider jeg simpelthen ikke bruge tid og energi på, og nøj hvor er jeg dog glad for den beslutning.

Generelt syntes jeg bare ikke alt det her planlægning er særlig fantastisk, så jeg glæder mig til det er overstået.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er særlig sensitiv og tager alting meget ind og det her med bryllup... Puha...! Jeg glæder mig helt vildt og det fylder bare rigtig meget. Har en masse DIY projekter jeg glæder mig til at begynde på. Samtidig giver det mig en knude i maven af angst (lider også af angst :-( )og en masse uro i kroppen.

Jeg er begyndt at bestille ting hjem til indbydelser, bordkort mm. Tror det vil hjælpe når jeg endelig kan gå rigtig i gang. Det plejer gerne at hjælpe når jeg får et sted at kanalisere det hele ud :-) Har det på samme måde med jul og ungernes fødselsdage ;-) Jeg er bidt af en gal julemand ;-D og nu også bryllups-fe hi hi

Jeg er selv sensitiv på nogle områder og mine 3 børn er også særlig sensitive på hver deres måde. Det er bare så vigtigt at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp og hvornår grænsen er nået, så bægeret ikke bliver fyldt. Håber du har familie og veninder, som kan støtte dig.

Og kender godt det med at have det i hovedet og så få det kanaliseret ud - det hjælper altid :a1221:

Tak, jeg er heldigvis normalt rigtig god til at mærke efter hvordan jeg har det. Det er bare kommet lidt bag på mig hvor meget det har påvirket mig siden vi gik i gang med operation bryllup :-) Jeg har så også stress, angst og depression oven i og det er bare en rigtig dårlig cocktail kombineret med min ene brors pludselige død for to måneder siden og en overbebyrdet kæreste. Så jeg har fået skubbet det hele i baggrunden og "mistet" lidt kontakten til mig selv. Så i går ramte det pludselig rigtig hårdt med en større nedsmeltning af min hjerne. Men det gjorde så at jeg blev tvunget til at kigge indad igen og nu sys jeg at jeg har det mere under kontrol igen :-) Det er heldigvis nemmere at håndtere når man ved hvad det skyldes og hvordan man skal tackle det :-)

Præcis - det vigtigt at du får hold i dig selv og ved at alting nok skal gå og det GØR alting nemlig. Det der har kunne skubbe mig ud over kanten er når mine nærmeste får det dårligt og behøver min hjælp, så skubber jeg mig selv væk. Men heldigvis har jeg fx fundet en fantastisk kæreste (H2B), som støtter mig helt fantastisk - så jeg har overskud til mig selv også nu. :7himmel:

Dejligt din H2B er forstående og kan støtte dig :-) Det betyder bare rigtig meget. Min har meget svært ved at sætte sig ind i det, men han gør da sit bedste :-)

Han er også sensitiv, men bare på andre områder end jeg, så derfor supplerer vi hinanden godt :7himmel:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mit er ikke fordi jeg vil have det hele skal være perfekt, eller noget som helst i den dur, for jeg tror ikke på det perfekte :tunge:

Men for mig drejer det sig bare om at der jo altså er 500 ting i forbindelse med et bryllup, og det bliver jeg stresset over. Vi står jo også for alt selv, så det er ligesom ret vigtigt jeg husker at lave forretten, har styr på at svigermor laver kagen osv. Jeg har helt bevidst fravalgt alt mulig DIY , fordi at det bare ville stresse mig yderligere, så det gider jeg simpelthen ikke bruge tid og energi på, og nøj hvor er jeg dog glad for den beslutning.

Generelt syntes jeg bare ikke alt det her planlægning er særlig fantastisk, så jeg glæder mig til det er overstået.

Kan sagtens følge dig. Er glad for at jeg ikke er yngre - forstået på den måde, at så ville jeg nok have flere fysiske kræfter, men psykisk ville jeg nok ikke have det samme overskud, som jeg har nu, hvor børnene er store og jeg har mange års erfaring med planlægning.

Men jeg har også bevidst fravalgt en masse DIY-projekter, både fordi jeg ikke er særlig god til det (den tanke har faktisk hjulpet mig, så jeg ikke kaster mig ud i for mange projekter), men jeg er dog glad for de ting jeg har lavet og lidt stolt og glæder mig til at se, hvad mine voksne døtre synes om dem :7himmel:

Min yngste kommer hjem fra England i morgen og jeg glæder mig SÅ meget til at holde om hende og kramme hende, da det er 7 mdr. siden vi har set hinanden. Den ældste er syg med feber, men er forhåbentlig snart ovenpå, så hun også kommer hjem og hygger sammen med os i løbet af den næste uges tid :cheerleader3:

Redigeret af SRHansen
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mit er ikke fordi jeg vil have det hele skal være perfekt, eller noget som helst i den dur, for jeg tror ikke på det perfekte :tunge:

Men for mig drejer det sig bare om at der jo altså er 500 ting i forbindelse med et bryllup, og det bliver jeg stresset over. Vi står jo også for alt selv, så det er ligesom ret vigtigt jeg husker at lave forretten, har styr på at svigermor laver kagen osv. Jeg har helt bevidst fravalgt alt mulig DIY , fordi at det bare ville stresse mig yderligere, så det gider jeg simpelthen ikke bruge tid og energi på, og nøj hvor er jeg dog glad for den beslutning.

Generelt syntes jeg bare ikke alt det her planlægning er særlig fantastisk, så jeg glæder mig til det er overstået.

Kan sagtens følge dig. Er glad for at jeg ikke er yngre - forstået på den måde, at så ville jeg nok have flere fysiske kræfter, men psykisk ville jeg nok ikke have det samme overskud, som jeg har nu, hvor børnene er store og jeg har mange års erfaring med planlægning.

Men jeg har også bevidst fravalgt en masse DIY-projekter, både fordi jeg ikke er særlig god til det (den tanke har faktisk hjulpet mig, så jeg ikke kaster mig ud i for mange projekter), men jeg er dog glad for de ting jeg har lavet og lidt stolt og glæder mig til at se, hvad mine voksne døtre synes om dem :7himmel:

Min yngste kommer hjem fra England i morgen og jeg glæder mig SÅ meget til at holde om hende og kramme hende, da det er 7 mdr. siden vi har set hinanden. Den ældste er syg med feber, men er forhåbentlig snart ovenpå, så hun også kommer hjem og hygger sammen med os i løbet af den næste uges tid :cheerleader3:

Jeg er også kronisk syg, og det er netop derfor jeg ikke har særlig meget overskud og energi. Så det har vi også tænkt rigtig meget over, og derfor bliver der ikke lavet alt muligt unødvendigt, som kun har til funktion at være pænt ( hvis det giver mening) .

Jeg er heller ikke særlig god til alt mulig kreativt, jeg kan sagtens tænke en masse ideer, men sat få det lavet der vender mine hænder simpelthen forkert :tunge:

Dejligt at din datter kommer hjem , det er altid skønt at se nogen man ikke har set i lang tid :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mit er ikke fordi jeg vil have det hele skal være perfekt, eller noget som helst i den dur, for jeg tror ikke på det perfekte :tunge:

Men for mig drejer det sig bare om at der jo altså er 500 ting i forbindelse med et bryllup, og det bliver jeg stresset over. Vi står jo også for alt selv, så det er ligesom ret vigtigt jeg husker at lave forretten, har styr på at svigermor laver kagen osv. Jeg har helt bevidst fravalgt alt mulig DIY , fordi at det bare ville stresse mig yderligere, så det gider jeg simpelthen ikke bruge tid og energi på, og nøj hvor er jeg dog glad for den beslutning.

Generelt syntes jeg bare ikke alt det her planlægning er særlig fantastisk, så jeg glæder mig til det er overstået.

Kan sagtens følge dig. Er glad for at jeg ikke er yngre - forstået på den måde, at så ville jeg nok have flere fysiske kræfter, men psykisk ville jeg nok ikke have det samme overskud, som jeg har nu, hvor børnene er store og jeg har mange års erfaring med planlægning.

Men jeg har også bevidst fravalgt en masse DIY-projekter, både fordi jeg ikke er særlig god til det (den tanke har faktisk hjulpet mig, så jeg ikke kaster mig ud i for mange projekter), men jeg er dog glad for de ting jeg har lavet og lidt stolt og glæder mig til at se, hvad mine voksne døtre synes om dem :7himmel:

Min yngste kommer hjem fra England i morgen og jeg glæder mig SÅ meget til at holde om hende og kramme hende, da det er 7 mdr. siden vi har set hinanden. Den ældste er syg med feber, men er forhåbentlig snart ovenpå, så hun også kommer hjem og hygger sammen med os i løbet af den næste uges tid :cheerleader3:

Jeg er også kronisk syg, og det er netop derfor jeg ikke har særlig meget overskud og energi. Så det har vi også tænkt rigtig meget over, og derfor bliver der ikke lavet alt muligt unødvendigt, som kun har til funktion at være pænt ( hvis det giver mening) .

Jeg er heller ikke særlig god til alt mulig kreativt, jeg kan sagtens tænke en masse ideer, men sat få det lavet der vender mine hænder simpelthen forkert :tunge:

Dejligt at din datter kommer hjem , det er altid skønt at se nogen man ikke har set i lang tid :)

Jeg er heldigvis ikke kronisk syg, men har lidt af migræne i mange år, hvilket kan være en hindring, når der skal føres projekter ud i livet.

De sidste mdr. har jeg været på en massiv mineral/vitaminkur samt omlagt min kost til at være så fri for sprøjterester m.v. (økologisk kød og grøntsager) og derudover går jeg til pilates for at slappe af i kroppen, som ellers spænder meget. Det har hjulpet, for nu har jeg ikke haft migræne i over 1 måned og det er bare så fantastisk.

Naturligvis passer jeg så også på ikke at blive stresset, så kroppen spænder, så jeg ikke får anfald igen.

Heldigvis kan man hele tiden lære sig selv bedre at kende .... på godt og ondt :7himmel:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer