Lajla

Min elskede er død...

41 indlæg i dette emne

Kære I, der gider læse noget ganske trist...

Ja, min elskede Erik er død. Han døde pludseligt den 6. november. Han var godt nok noget ældre (62 år) end gennemsnitsmanden i dette forum, men det er alt for tidligt!! (Jeg selv er 48 år).

Desværre var det vores søn på 16 år, der fandt ham – det har jeg irettesat Vorherre for, for dét kunne han ikke være bekendt at lade så ungt et menneske opleve!

Hvordan kan jeg beskrive tabet af dette fantastiske menneske, min soul mate?

Den herligste latter. Det kærligste blik. Den skønne duft af hans aftershave. Den stille berøring. De bedste og ømmeste kys. Den hedeste sex…

Et tilfældigt møde på Stanghede ved Viborg under Hærvejsmarchen i 1989 beseglede vores fælles skæbne. Jeg havde netop mistet min mor i maj 1989 og ville gå den sidste Hærvejsmarch, for på den måde at tage afsked med hende (vi gik turen sammen i 5 år). Men det var ikke universets mening med denne tur. Meningen med turen var, at jeg skulle møde min soul mate og faderen til mine børn. Vi var straks på bølgelængde og på ét bestemt sted blev vi forelskede i hinanden. Vi talte om det mange år senere, og vi kunne begge udpege præcist det samme sted. Dette kan ikke forklares. Sådan er det bare.

Året efter tog vi på ’bryllupsrejse’ til Paris i sommerferien. Bryllupsrejse er i citationstegn, for vi var ikke gift, men vi tog af sted i min lækre Alfa Romeo med 3 tasker på bagsædet og et telt og grej i bagagerummet. Vi ville finde ud af, om vi kunne sammen under primitive forhold. Dette billede blev taget på en fortovscafé i Paris.

post-22726-1225660681.jpg

Vi kunne godt finde ud af det sammen og i september 1990 flyttede jeg fra København til Viborg – en uge før jeg blev 30 år.

De første 2 uger var jeg helt alene i huset og en by jeg ikke kendte, for Erik var på øvelse og kun hjemme i weekenden til min 30 års fødselsdag. Men hvad betød det – jeg var dybt forelsket…

Erik har 2 børn fra første ægteskab, og dem havde vi hver anden weekend. Det gik over forventning. Marie har været medlem af dette forum, da hun blev gift sidste år. Nu venter hun en datter, og det er lige op over, så dette nåede Erik ikke at opleve. Han glædede sig ellers fantastisk meget til at blive morfar.

Selv fik vi 2 børn sammen. De er i dag 16 og 8 år. De har lidt det sværeste tab man kan tænke sig. Det er en forfærdelig tid vi skal igennem alle sammen. Det næste år bliver et helvede at komme igennem. Alle ting, der bliver første gang alene – bare tanken er næsten ikke til at udholde.

Der er så meget, jeg mangler at fortælle ham, så mange oplevelser, vi ikke nåede at have sammen. Jeg savner ham så forfærdeligt meget og har ind imellem svært ved at være den stærke i forhold til vores børn. Jeg er så amputeret uden ham. Der er slet ikke noget ved at opleve noget, når jeg ikke har Erik at dele mine oplevelser og tanker med.

Bisættelsen af Erik fandt sted den 11. oktober kl. 14. Det var en helt speciel bisættelse, hvor vi gjorde alt for at glæde os over, at have haft Erik i vores liv. Alle børnene og jeg planlagde det hele sammen, og vi var stort set enige om alle ting. Lige fra salmer til gravsted og –sten.

post-22726-1225660692.jpg

- her ligger han så, min elskede, alene omgivet af de smukkeste blomster.

post-22726-1225660702.jpg

- denne krans var fra mig og vore børn.

Den første salme, vi sang, var ’Se nu stiger solen’. Herefter sang vi ’Dig være ære’ – den mest fantastiske salme med melodi af Händel. Præsten holdt en meget personlig tale over Eriks båre – det gjorde hun meget smukt.

Redigeret af Coach Lajla
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Herefter spillede Mads (Eriks ældste søn på 25 år) ’Blackbird’ på akustisk guitar.

post-22726-1225660950.jpg

Efter dette og bønnen sang vi ’Nu falmer skoven trindt om land’. Så var der jordpåkastelse og velsignelse. Den sidste salme vi sang er ikke i salmebogen, men den synger vi altid ved flaghaling ved spejdermøderne – ’Nu er jord og himmel stille’. Inden vi skulle bære Eriks kiste ud, spillede vi

’ af Eric Clapton. Det var bare så smukt. Jeg lukkede øjnene og dansede en sidste dans med min elskede…

post-22726-1225660961.jpg

I fredags den 31. oktober satte vi så Eriks urne i graven. Det var også en bevægende oplevelse – det er så definitivt… aldrig mere – aldrig mere…

post-22726-1225660966.jpg

Jeg har selvfølgelig et budskab med min stille beretning: Vi har haft vores ’highs and lows’ – glem ’lows’ de betyder absolut INTET i det store regnskab. Pyt med, at skægstubbene ligger i vasken, bær med glæde din elskedes snavsetøj til vaskekurven, gå fløjtende ud med skraldespanden… I min bryllupstale til Erik talte jeg om hverdagens mirakler: ”Det mirakel, at jeg sætter skraldeposen ud på trappen og så er den bare væk! Dét er et hverdagsmirakel! Det er et mirakel, at de snavsede underbukser, du lægger i snavsetøjskurven, er rene og klar til brug hver mandag! Dét er et hverdagsmirakel!” For os var det ikke kun ord. Vi var så gode sammen…

Vi nåede at have kendt hinanden i 19 år, 4 måneder og 12 dage, og vi nåede at være gift i 9 år, 2 måneder og 1 dag…

Tak fordi I læste med – jeg trængte bare til at komme af med nogle ord…

Pas på jer selv og jeres kærlighed!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Lajla!

Jeg er virkelig ked af det på dine vegne og berørt over din fortælling. Der er vist ikke så meget man kan sige, andet end det lyder til, at I elskede hinanden meget, meget højt. Livet er bare så uretfærdigt - man kan ikke forstå, hvorfor det skulle ske.

Jeg ønsker dig og dine børn al mulig held med at komme jer ovenpå det her.

Mange hilsner, Ane

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive til dig, Lajla! Det gør mig enormt ondt at læse.

Jeg sender dig og dine børn en masse positive tanker og :rolleyes::rolleyes::hug: i en svær tid.

Smukt at du delte din smukke livshistorie om dig og din soulmate med os!

Redigeret af anita80
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Lajla...

Hvor gør det mig ondt at læse, at du har mistet din elskede mand. Jeres kærlighed til hinanden stråler ud af dine ord om ham og din beskrivelse af jeres liv sammen - og jeg blev bare så rørt af at læse dit indlæg.

Jeg vil gerne takke dig for din ærlighed og din løftede pegefinger... Tak fordi du lige fik sat tingene i perspektiv for mig! Jeg er nok slem til at fokusere på de negavtive ting i nogle perioder, både hvad angår min mand, min studie og mit liv generelt. Men hvor har du dog ret! Det er ikke hans sokker på gulvet eller irritationen over at skulle samle dem op, der betyder noget i den sidste ende - og det kan man ikke få at vide for mange gange. Så tak til dig!

Jeg er glad for at læse, at du sidder tilbage med så mange dejlige minder om din mand, jeres børn og de år I nåede at få sammen - og jeg håber virkelig at jeg om mange, mange år kan se tilbage på et ligeså dejligt liv og samliv med min dejlige mand.

Jeg ønsker dig og dine kære alt det bedste for fremtiden.

Kærlige hilsner Louise

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åh nej kære Lajla.......

Med tårerne der triller ned af mine kinder, og lysten til at spæne hjem til dig, for at give dig et stort kram - på trods af, at jeg kun kender dig herinde fra - vil jeg sige, at jeg er så uendelig ked af, at du har mistet din højt elskede mand.

Det gør mig SÅ ondt.....

Kærlige hilsner

Maya

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej

Sikke en forfærdelig situation for dig og din familie - jeg sender Jer alle mine tanker.

Og så skal du have tak for en lille brat opvågen - lige præcis dine eksempler med vasketøj, skægstubbe, etc., ja dem er jeg dum til at hidse mig op over og skælde ud over.... Det er livet alt for kort til - vi skal nyde den tid vi har sammen..... Så du kan i det mindste glæde dig over, at andre lærer af din situation...

Du får lige en masse af dem her :rolleyes: :rolleyes: :hug::):loveflag: :loveflag: :badgirl:

/ Heidi

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Lajla,

det gør meget MEGET ondt at høre :rolleyes:

Det sætter nogle ting i gang ved mig at læse din sørgelige meddelelse. Nemlig at fokusere på de gode ting, og ikke alle de små dumme ting i hverdagen, der alligevel ingenting betyder!

Jeg håber det bedste for dig :rolleyes:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:rolleyes::rolleyes::hug::)

Kære Lajla,

Du har allerede fået så mange ord af de andre, så jeg vil nøjes med at udtrykke min dybeste deltagelse i din sorg!

Du har mistet det dyrebareste du havde, og ingen ord kan mildne din sorg, med tiden kan du lære at leve med den, men den vil altid være en del af dig!

Ønsker dig alt det bedste til dig og dine.

Kærlige hilsner fra

Rikke Marie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvor er det sørgeligt og uretfærdigt, Lajla!

Din beretning får lige en til at tænke lidt mere over de ting i hverdagen, som man nogle gange irriteres over, og som jo intet er, når man sammenligner det med at miste sin elskede.

:rolleyes::rolleyes::hug:

- både til dig og dine børn (også Eriks) :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sødeste sødeste Lajla.. Vi har skrevet sammen tidligere og jeg har AL respekt for dit stærke sind, for at kunne være ved din familie.. Din historie er så rørende... Bisættelsen så smuk!! Jeg ved du savner ham det er så uretfærdigt og alt alt alt for tidlig!!

Anna

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Da jeg så din overskrift, tænkte jeg: måske har I en hund, der er gået til de evige jagtmarker?

Da det så gik op for mig, at du har mistet din elskede, tænkte jeg: Lajla, dét hører altså ikke hjemme under smalltalk!!!

Jeg blev inderligt grebet af al den kærlighed, der stråler fra dig. Din mand er heldig at have haft dig.

Det værste må være at - være alene, ikke kunne dele med ham (på samme måde som hidtil). Det er nok ikke nogen stor trøst at skulle være stærk for børnene. Lige nu er det ensomt.

Jeg er sikker på, at han kigger på dig et sted fra - at han holder dig i hånden midt i dette.

I maj, uger før vores bryllup, var jeg tæt på at miste.... efter det er det aldrig sure sokker el. lign., der har fyldt - men kærlighed og anerkendelse - så jeg ved, hvad du mener. Lad det være en reminder for alle.

Tak, fordi du delte med os midt i dette svære.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sidder med tårerne trillende ned ad kinderne.

Søde søde Lajla..

Mine allerdybeste tanker og medfølelse sender jeg dig. Hvor kan det hele bare være uretfærdigt! Bag de smukke ord fornemmer jeg en stærk familie, der nok skal komme gennem denne meget svære tid sammen.

Mange tusind knus fra mig..

:rolleyes:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ikke så meget andet at sige end det der allerede er sagt.

:rolleyes:

Nej det er svært at sige noget overhovedet for det er barsk og uretfærdigt. Jeg tænkte også som det bliver sagt på en hund eller lignende, og det er jo ingen alder. Men som Mie også siger, skal I nok komme igennem den sværre tid, men det bliver svært.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære Lajla!

Jeg kender dig slet ikke (ikke engang herindefra,) men din historie har rørt mig dybt. Den er som andre også har skrevet en seriøs reminder om at pleje kærligheden og parforholdet så det i hvert fald ikke er uopmærksomhed der slår livet i stykker....

Knus fra mig :rolleyes:

Redigeret af barbara77
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kaere Lajla

Jeg er ikke saa tit inde paa dette forum mere, men saa med det samme dit indlaeg, da jeg loggede ind.

Det gaar mig utroligt ondt, at du har mistet din elskede mand. Jeg haaber, at du kan finde styrken til at komme videre, naar du har faaet bearbejdet sorgen.

Mange knus og tanker fra Viborgenseren i Schweiz :rolleyes:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer