Frk Lulu

Min far har fået kræft - hvad nu med bryllup?

16 posts in this topic

Kære Zillaer

Jeg står i den meget triste situation, at min far i sidste uge har fået konstateret kræft i tyktarmen. Det er først på onsdag vi får endelig svar om hvor vidt det har bredt sig, hvor det evt. har bredt sig til, står den kun på operation eller også kemo... Evt. også om det er uhelbredeligt...

Foruden at jeg er helt vildt ked af det og det kommer til at kræve en del af mig lige nu, så kan jeg ikke undgå at tænke på mit bryllup som nærmer sig - det skal stå her den 15. september.

Hvor syg er han mon? Kan han være med på dagen? Kan han følge mig op? Er han der overhovedet?

På den ene side tænker jeg det er bedst at holde fast og ikke flytte dagen, at det er en hyldest til livet og kærligheden som man netop godt kan bruge...Desuden kan man jo ikke garantere at han er frisk og rask hvis man flytter dagen.

På den anden side, hvad hvis nu han er rigtig syg og dårlig på dagen? Eller jeg mister ham kort tid for inden....?

Det er i forvejen en stor ting at skulle giftes, man har så mange tanker og følelser der fylder - kan jeg mon glæde mig ligeså meget?

Input, tanker og erfaringer modtages med kyshånd - jeg er desværre sikker på jeg ikke er den første der står i den her situation, og selvom min kæreste er ufattelig sød og støttende føler jeg ikke rigtig han forstår alle disse tanker helt...

...what to do?...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Århhh... hvor er det svært. Jeg ved simpelthed ikke hvad der er bedst at gøre. Mon ikke I skal vente og høre hvordan det ser ud med sygdommen og så tage den derfra.

STORT KLEM OG KRAM

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Pyha, hvor er det hårdt for jer og en rigtig svær situation i forhold til bryllup.

Min kæreste friede til mig d. 01.01.2012 og vi skal giftes d. 25.08.2012.

Selv er vi i den situation at min papfar, min far døde for 16 år siden, er uhelbredeligt syg af kræft. I februar fik vi at vide, at lægerne ikke kunne gøre mere for ham, så siden da er han "kun" blevet smertebehandlet. Vi blev meget i tvivl om hvad vi skulle gøre mht brylluppet og tog en snak med min mor om det. Hun holdt fast i at vi ikke skulle aflyse, men at det skulle være som vi har planlagt.

Nu er der to måneder til vores bryllupsdag og jeg synes at det er meget svært altid at være optimistisk. Jeg håber inderligt at han kan være med til vores bryllup og "frygter" at dør lige op til bryllupsdagen.

Min mor er ukuelig optimist og uanset hvor dårligt det står til med min papfar, så finder hun altid noget positivt som de kan glæde sig over. Så længe min mor kæmper og bevarer optimismen gør vi andre det samme. Det er en svær og hård tid, men vi prøver alle at få det bedste ud af det.

Jeg ved ikke hvad jeg skal råde dig til. For som du selv siger, hvor langt ud i fremtiden skal i evt. rykke brylluppet. Tal med din kommende mand om det og tag sammen en samtale med dine forældre og hvis I kan så prøv at vende alle situationer i kan ende i sammen med dem.

Jeg håber det bedste for din far og at du og din kommende mand må få det bryllup som I drømmer om sammen med din far og alle dem som står jer nær.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det gør mig ondt, min H2B mistede sin far i maj måned til kræft til sidst gik det stærkt og vi havde slet ik regnet med at det var nu at han skulle tages fra os.. Når jeg tænker tilbage kunne jeg godt have ønsket vi havde taget på rådhuset og blevet gift så han kom med da jeg kan mærke det egentlig betyder utroligt mig for mig at han havde været der og jeg tror også at for H2B at det havde betydet rigtig meget.. der er ingen der siger man behøver at have mange med.. hvis vi havde gjort det havde det været mine forældre hans forældre og vores søskende også taget dem med ud og spise bagefter og tage en masse billeder også holde den store fest som planlagt.. kræft sucks man ved aldrig hvornår man mister dem man har kær..

Jeg håber de kan gøre noget for ham..

Knus Lena

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mor fik kostateret kræft, et halvt år før jeg blev forlovet og 2½ år før vores tidligere bryllupsdato. Og det er virkelig hårdt med alle de ubesvarede sprøgsmål og jeg føler virkelig med dig. Det er virkelig svært at forholde sig til og det kræver meget tid og energi.

Synes I skal holde fast i dagen. Kan se at under 3 måneder til og måske kan I time det med lægerne, så han er inde i en god periode uden for meget kemo. Hav evt. backup til at følge dig op (en bror, en god ven), men hvis din far bare vil kunne være der (bare lidt af dagen), så ville det være at for trække. Hvis I udskyder, så er det måske ikke sikkert, at han kan være der (7-9-13). Han er ikke opgivet endnu, så der er håb og I skal håbe på at det nok skal gå.

Min mor blev opgivet af lægerne 23 dec. 2010, men vi fik af vide at hun med smerte behandling, kunne leve et par år, men hun døde d. 7 marts 2011

Jeg ville ønske, at jeg havde rykket vores dato frem, da min mor døde 9 måneder inden brylluppet skulle stå og vi udskød det 8 måneder, så jeg kunne nå at komme lidt på fode igen.

Hun kommer til at mangle, når jeg næste lørdag går op af kirkegulvet, men er sikker på at din far nok skal kunne være der for dig, hvis han overhovedet har mulighed for det.

Held og Lykke :bearhug:

Edited by D&SHoffgaard
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min mor fik også konstanteret kræft 6 måneder før vi skulle giftes - og hun nåede at komme igennem 2 behandlinger før vores bryllup hvilket tog ekstrem meget på hendes kræfter. Lige som du havde vi 1000 tanker om hvad vi nu gjorde hvis og hvis....der er ingen facit på det her og I skal gøre som I har det bedst med.

MEN vi er i dag alle glade for at vi gjorde præcist som vi havde planlagt og min mor var med lige til det sidste - vi har nogle skønne billeder af hende og netop det vil jeg anbefale dig at få :)

Det er en frygtelig sygdom og jeg kan forberede dig på mange grumme stunder - men tag luft ind og vent til I ved mere, der kan ske meget på den tid, også af gode ting :kiss:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Når jeg tænker tilbage kunne jeg godt have ønsket vi havde taget på rådhuset og blevet gift så han kom med da jeg kan mærke det egentlig betyder utroligt mig for mig at han havde været der og jeg tror også at for H2B at det havde betydet rigtig meget.. der er ingen der siger man behøver at have mange med.. hvis vi havde gjort det havde det været mine forældre hans forældre og vores søskende også taget dem med ud og spise bagefter og tage en masse billeder også holde den store fest som planlagt.. kræft sucks man ved aldrig hvornår man mister dem man har kær..

Jeg håber de kan gøre noget for ham..

Knus Lena

ditto

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vent og se efter onsdag, og mærk så godt efter hvad det er du/I har mest lyst til :)

God bedring til ham. Og masser af varme tanker :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg føler virkelig med dig :td: kan godt forstå at du er i tvivl... Men mon ikke I skal holde fast i datoen og se hvad der sker frem?!

Håber virkelig at I får gode nyheder :bearhug:

Det må være så svært at skulle bære sådan en sorg og uvished i forbindelse med sit bryllup og jeg føler virkelig med jer som har oplevet det, eller står midt i det :(

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke noget (y) Synes bare det er en forfærdelig situation at stå i. Når det er så nyt vil jeg råde dig til det samme som de andre, nemlig vente og se. Forhåbenlgit vil han være der for dig på dagen :hug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære Frk. Lulu - hvor er jeg ked af at læse det. Jeg kan desværre ikke råde dig helt, da jeg ikke selv har prøvet situationen - jeg kan kun forestille mig, hvordan det er. Jeg kan godt forstå de risici, der er ved både at rykke og fastholde datoen. Jeg synes dog alligevel, at I skal fastholde datoen, for - som du selv er inde på - er der ingen garantier, for bedring eller det modsatte.

Men som andre i tråden har sagt - vent om ikke andet til onsdag. Alt det bedste herfra, og støtte i en svær tid - Må resultatet onsdag være positivt. Vi beder for din far, dig og din familie.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kæreste Fru-Lulu...

Hold brylluppet præcis som planlagt.... !

- Min far døde for seks år siden af kræft... - Han fik fire år på smertedækkende medicin.... :loveshower:

Hans kollegaer kaldte ham "dead man walking" :o:wink:

Det er en rigtig hård "ventetid" at gennemleve....

Brug tiden til at nyde din papfar... Jeg er helt sikker på at han venter med at dø til brylluppet er overstået..... :thumbsupsmileyanim:

Mig og min far fik vendt det hele til noget positivt... Jeg skulle stille ham ALLE de spørgsmål jeg kunne komme i tanke om, så jeg var nogenlunde sikker på at jeg ikke stod bagefter og tænkte: "Øv, det fik jeg aldrig fortalt ham, eller spurgt ham om..."

- Vi var glade for at vi fik lov til at tage afsked med hinanden i stedet for at han blev revet væk uden advarsel....

Det lyder måske nemt og rosenrødt... Det var det absolut ikke... Det var pissehårdt.... Men jeg nyder at tænke tilbage på de fire år vi fik til at tage afsked med hinanden... :heart: :heart:

Hvad tror du din papfar ville sige, hvis du spurgte ham om i skulle udsætte brylluppet???

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uh nu kræft igen... Den sygdom er noget fanden har skabt...

Jeg vil dog komme med lidt optimisme til dig (det kan man altid bruge)

1: hold fast i jeres dato, det er med garanti også noget han ser frem til, og om muligt giver ham mere at kæmpe med ( min farfar fik afvide han havde under 6 mdr tilbage at leve i da jeg var atten og igen to måneder før jeg fandt ud af at jeg var gravid med vores den første og ham døde først da hun var 2 1/2år)

2: tag snakken med ham, bliver han opereret før jeres store dag men gerne vil med alligevel ( jeg kan ikke forestille mig at han vil andet) så kunne det være at i bare skulle sørge for et rum hvor han kan gå hen og slappe af tage en lur, for at hjælpe ham bedst igennem dagen.

I må ikke miste modet, Tro på det bedste ligegyldigt hvor svært det er, kampen er nemmest at kæmpe hvis i er sammen og holder humøret højt..

Knus fra en der har prøvet det alt for mange gange selv..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære dig,du får lige en massssssse :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug:

Det er ikke spor sjov at stå i det, du nu står i, men jeg vil sige at du skal holde fast ved jeres bryllups dato.

Jeg ved godt at det ikke er spor nemt at tænke på bryllup lige nu, jeg blev slev gift for 1 mdr, siden og min storbror død af kræft 2 mdr, før :boohoo:

jeg valgt at gemmenføre vores bryllup, bla, fordi at min storbror ikke ville at vi aflyste pga, af ham - og nu er jeg så glad for at vi holdt fast i den - osse fordi

at min far osse er meget syg - og som der var en der sage til mig, da jeg overvejet at aflyse. Hvad nu hvis din far bliver mere syg el, det der er være?????

Jeg håber at din far bliver rask igen og at I får et dejlig bryllup - lige meget hvornår i vælger at holde det :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er virkelig ked af at høre om den situation du står i 😞 Det er en trist situation at stå i! Har selv haft flere familiemedlemmer der har haft kræft også denne form og forstår dig og den magtesløshed man står med 😔

Tror du vil blive gladest for at holde fast i datoen som andre også har sagt..

Masser af tanker til dig ❤

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære Frk Lulu,

Jeg tænker på dig, og på de afklaringer I forhåbentlig får idag, jeg ønsker at I får så "gode" meldinger, som man nu kan få i jeres situation.

Jeg har selv erfaringer med alvorlig kræftsygdom i min allernærmeste familie (min mor og min svigerfar) - og mine erfaringer siger mig, at det kræftpatienter ønsker mest af alt er: at "livet skal fortsætte så almindeligt som overhovedet muligt".

Udfra dette, synes jeg at I skal holde fast i jeres oprindelige bryllupsplaner, det er nok det din far ønsker mest af alt! Selvfølgelig skal I aflaste ham så meget som muligt, forstået på den måde, at hvis det var meningen at han (og din mor, hvis de er sammen ?) skulle hjælpe med til praktiske ting ifm. brylluppet, skal I måske få den hjælp fra andre personer istedet, så din far får ro og kræfter til sin behandling/efter en evt. operation.

Formodentlig kommer din far i en eller anden form for behandling, og her kan man sagtens tale med sundhedspersonalet om at behandlingen planlægges under hensyntagen til brylluppet han skal deltage i. Sådan noget er personalet meget lydhøre og forstående overfor. De ved godt hvor vigtigt det er for patienterne på en onkologisk afdeling at "livet skal leves".

Dog kan der jo være ting som din far gerne vil være med til og også føler at han har kræfter til - og her er det vigtigt at han får lov, så han ikke kommer til at føle sig sat ud på et sidespor fordi han er syg.

Man får nærmest et chock når man hører at ens nærmeste er ramt af kræft, men prøv at bevare optimismen, der findes heldigvis mange forskellige behandlingsmuligheder idag.

Jeg ønsker det bedste for jer og mine varme tanker går til dig og din familie :hug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥