De uorganiserede - Takkekort!

[Miss-Rina 37]

Hvor er det fedt at du vandt konkurrencen! Tillykke!

[gybbelgobbel 180]

Tak Carina

Nu skal jeg jo have de famøse handsker, det bliver godt.

[Guest Forlovet i Las Vegas]

Kæresten opdager "wedding" sektionen på etsy

Ja, som overskriften lyder, så har T opdaget bryllupssektionen på etsy. Han har blandt sine favoritter nu følgende:

En meget gennemsigtig men også meget flot natkjole.

Ratbetræk med monogram (dog ville han vælge en anden farve end hot pink) Jeg synes ikke det er hverken nødvendigt eller synderligt kønt, men what-ever, right? Mit største problem med det er faktisk at de ikke umiddelbart tilbyder det helt custom, så man skal vælge en af de fonte de har udset sig, og det er jeg ikke tilfreds med, for så er det jo ikke "vores" monogram...

I do stickers

Og så min absolutte favorit blandt hans bryllupsfavoritter:

En gæstebog - Den er vildt flot!

Nå ja, og så de førnævnte handsker.

Har du link til hhv. I do sticker og gæstebog? 😊 Redigeret October 10, 2013 af Forlovet i Las Vegas

[Guest Forlovet i Las Vegas]

Tillykke med konkurrencen 😉

Er helt vild med de korte kjoler fra Lilly der sidder til i taljen men så går ud i et a-snit derfra. Det bedste snit til at skabe mere talje er lige netop det - og hvis maven ikke er så flad som vi alle drømmer om, så er draperinger i taljestykket en gave af en anden verden 😉

[gybbelgobbel 180]

Min kære mor

Jeg har en lidt prækær situation med min mor. Jeg er oprindeligt fra Jylland, men flyttede til KBH kort før min 19 års fødselsdag, dvs. for 9 år siden i august. I al den tid jeg har boet herovre, har jeg kun haft besøg af mine forældre en enkelt gang. Det var til min ekskærestes 30 års fødselsdag i 2007, og jeg har efterfølgende fundet ud af at de udelukkende kom efter pres fra min ældste søster, som mente at de var forpligtede til at komme, når nu deres - daværende - "svigersøn" gerne ville have dem med.

Min far hyggede sig storartet, blev alt for fuld og fjollet. Min mor brugte hele aftenen på at være sur og tvær, og jeg kan ikke huske ret meget af den dag andet end at den ikke var specielt hyggelig for mig.

Jeg har siden spurgt flere gange om de ikke nok ville komme på besøg og min far virker som om han rigtig gerne vil, men min mor... Hver gang jeg inviterer til noget konkret, er der altid undskyldninger for, hvorfor de ikke kan komme. Både min gamle bedstefar og hunden er blevet brugt som undskyldning. Nu er bedstefar flyttet på plejehjem og hun død, og der er ligesom ikke rigtig flere undskyldninger tilbage.

Da jeg ringede hjem, ca. en uge efter vi var blevet forlovet, for at fortælle det, får vi meget varme lykønskninger. Men da T råber i baggrunden: "Jeg håber I kommer til brylluppet" svarer min mor "Nu må vi se, det kommer jo an på hvornår det er og om der kommer noget i vejen.." Det var enormt hårdt at hun sagde sådan, men ikke desto mindre havde jeg forventet det, fortiden taget i betragtning.

Med til historien hører, at jeg flere gange har nævnt for min mor at det ville gøre mig vildt glad hvis de kom og besøgte mig, og jeg har også skrevet hende et langt brev på et tidspunkt omkring forskellige ting, men hvor jeg også fortæller hende at jeg er meget ked af at de ikke har været herovre. Min mor reagerer meget voldsomt negativt på kritik ansigt til ansigt, derfor valgte jeg at skrive et brev. Det brev har hun valgt fuldstændigt at ignorere.

Jeg tror hun må have en eller anden fobi imod at sove ude, for hun har det fint med at tage på lange 1 dags ture med min far, men jeg ved også at hun af og til sover hos min 2. ældste søster, når hun passer den yngste af hendes børn. Hun er dog begyndt oftere og oftere at tage ham med hjem, fordi hun siger hun ikke kan sove hos min søster - larm udefra, siger hun. Mine forældre bor på landet, min søster i en forstad til Esbjerg.

Et spinkelt håb

Min lillesøster bor stadig hjemme. Jeg sendte hende et billede i sidste weekend af den Lilly-kjole der er min favorit - uden at have prøvet nogen endnu. Min lillesøster ringede så i tirsdags og fortalte mig, at hun havde vist kjolen til min mor, og fortalte at min mor synes det er en rigtig fin kjole. Min lillesøster havde så sagt til min mor, at hun glædede sig til at se mig i en brudekjole. "Det gør jeg også" svarede min mor. Min lillesøster siger så, "Ja, jeg er ligeglad med jer - jeg SKAL altså med til det bryllup!" og så havde min mor sgu svaret: "Det skal jeg også" (hun er bare så fantastisk den pige, hun siger tingene som hun ser dem helt uden filter over for vores mor, og er den eneste der kan slippe af sted med det uden at få the silent treatment). Tror I lige jeg blev chokeret da jeg hørte det?

Men nu er der så længe til, så jeg vil ikke sætte forventningerne alt for højt.

Men som jeg har sagt før i denne tråd: Håbet er lysegrønt!

[gybbelgobbel 180]

I do stickers: https://www.etsy.com/dk-en/listing/85721684/i-do-shoe-sticker-in-blue?ref=favs_view_4&atr_uid=12150095

Gæstebog: https://www.etsy.com/dk-en/listing/98451985/custom-wedding-guest-book-album-wood?ref=favs_view_3&atr_uid=12150095

Jeg er faktisk begyndt at glæde mig, bare en lillesmule, til at få prøvet nogle af de korte kjoler på, jeg håber bare at ekspedient og følge kan sætte sig ind i min situation og ikke forsøger at proppe mig i en kæmpe marengs eller bare en lang kjole i det hele taget.

[Guest Forlovet i Las Vegas]

Min kære mor

Jeg har en lidt prækær situation med min mor. Jeg er oprindeligt fra Jylland, men flyttede til KBH kort før min 19 års fødselsdag, dvs. for 9 år siden i august. I al den tid jeg har boet herovre, har jeg kun haft besøg af mine forældre en enkelt gang. Det var til min ekskærestes 30 års fødselsdag i 2007, og jeg har efterfølgende fundet ud af at de udelukkende kom efter pres fra min ældste søster, som mente at de var forpligtede til at komme, når nu deres - daværende - "svigersøn" gerne ville have dem med.

Min far hyggede sig storartet, blev alt for fuld og fjollet. Min mor brugte hele aftenen på at være sur og tvær, og jeg kan ikke huske ret meget af den dag andet end at den ikke var specielt hyggelig for mig.

Jeg har siden spurgt flere gange om de ikke nok ville komme på besøg og min far virker som om han rigtig gerne vil, men min mor... Hver gang jeg inviterer til noget konkret, er der altid undskyldninger for, hvorfor de ikke kan komme. Både min gamle bedstefar og hunden er blevet brugt som undskyldning. Nu er bedstefar flyttet på plejehjem og hun død, og der er ligesom ikke rigtig flere undskyldninger tilbage.

Da jeg ringede hjem, ca. en uge efter vi var blevet forlovet, for at fortælle det, får vi meget varme lykønskninger. Men da T råber i baggrunden: "Jeg håber I kommer til brylluppet" svarer min mor "Nu må vi se, det kommer jo an på hvornår det er og om der kommer noget i vejen.." Det var enormt hårdt at hun sagde sådan, men ikke desto mindre havde jeg forventet det, fortiden taget i betragtning.

Med til historien hører, at jeg flere gange har nævnt for min mor at det ville gøre mig vildt glad hvis de kom og besøgte mig, og jeg har også skrevet hende et langt brev på et tidspunkt omkring forskellige ting, men hvor jeg også fortæller hende at jeg er meget ked af at de ikke har været herovre. Min mor reagerer meget voldsomt negativt på kritik ansigt til ansigt, derfor valgte jeg at skrive et brev. Det brev har hun valgt fuldstændigt at ignorere.

Jeg tror hun må have en eller anden fobi imod at sove ude, for hun har det fint med at tage på lange 1 dags ture med min far, men jeg ved også at hun af og til sover hos min 2. ældste søster, når hun passer den yngste af hendes børn. Hun er dog begyndt oftere og oftere at tage ham med hjem, fordi hun siger hun ikke kan sove hos min søster - larm udefra, siger hun. Mine forældre bor på landet, min søster i en forstad til Esbjerg.

Et spinkelt håb

Min lillesøster bor stadig hjemme. Jeg sendte hende et billede i sidste weekend af den Lilly-kjole der er min favorit - uden at have prøvet nogen endnu. Min lillesøster ringede så i tirsdags og fortalte mig, at hun havde vist kjolen til min mor, og fortalte at min mor synes det er en rigtig fin kjole. Min lillesøster havde så sagt til min mor, at hun glædede sig til at se mig i en brudekjole. "Det gør jeg også" svarede min mor. Min lillesøster siger så, "Ja, jeg er ligeglad med jer - jeg SKAL altså med til det bryllup!" og så havde min mor sgu svaret: "Det skal jeg også" (hun er bare så fantastisk den pige, hun siger tingene som hun ser dem helt uden filter over for vores mor, og er den eneste der kan slippe af sted med det uden at få the silent treatment). Tror I lige jeg blev chokeret da jeg hørte det?

Men nu er der så længe til, så jeg vil ikke sætte forventningerne alt for højt. æ

Men som jeg har sagt før i denne tråd: Håbet er lysegrønt!

Krydser fingre for dig og håber det bedste for dig 😊 Jeg har ikke min mor længere - ikke at vi på noget tidspunkt var tætte - men der mangler ligesom en vigtig person i hele det her set up når ens mor ikke er der... Redigeret October 10, 2013 af Forlovet i Las Vegas

[Celi 47]

Min kære mor

Jeg har en lidt prækær situation med min mor. Jeg er oprindeligt fra Jylland, men flyttede til KBH kort før min 19 års fødselsdag, dvs. for 9 år siden i august. I al den tid jeg har boet herovre, har jeg kun haft besøg af mine forældre en enkelt gang. Det var til min ekskærestes 30 års fødselsdag i 2007, og jeg har efterfølgende fundet ud af at de udelukkende kom efter pres fra min ældste søster, som mente at de var forpligtede til at komme, når nu deres - daværende - "svigersøn" gerne ville have dem med.

Min far hyggede sig storartet, blev alt for fuld og fjollet. Min mor brugte hele aftenen på at være sur og tvær, og jeg kan ikke huske ret meget af den dag andet end at den ikke var specielt hyggelig for mig.

Jeg har siden spurgt flere gange om de ikke nok ville komme på besøg og min far virker som om han rigtig gerne vil, men min mor... Hver gang jeg inviterer til noget konkret, er der altid undskyldninger for, hvorfor de ikke kan komme. Både min gamle bedstefar og hunden er blevet brugt som undskyldning. Nu er bedstefar flyttet på plejehjem og hun død, og der er ligesom ikke rigtig flere undskyldninger tilbage.

Da jeg ringede hjem, ca. en uge efter vi var blevet forlovet, for at fortælle det, får vi meget varme lykønskninger. Men da T råber i baggrunden: "Jeg håber I kommer til brylluppet" svarer min mor "Nu må vi se, det kommer jo an på hvornår det er og om der kommer noget i vejen.." Det var enormt hårdt at hun sagde sådan, men ikke desto mindre havde jeg forventet det, fortiden taget i betragtning.

Med til historien hører, at jeg flere gange har nævnt for min mor at det ville gøre mig vildt glad hvis de kom og besøgte mig, og jeg har også skrevet hende et langt brev på et tidspunkt omkring forskellige ting, men hvor jeg også fortæller hende at jeg er meget ked af at de ikke har været herovre. Min mor reagerer meget voldsomt negativt på kritik ansigt til ansigt, derfor valgte jeg at skrive et brev. Det brev har hun valgt fuldstændigt at ignorere.

Jeg tror hun må have en eller anden fobi imod at sove ude, for hun har det fint med at tage på lange 1 dags ture med min far, men jeg ved også at hun af og til sover hos min 2. ældste søster, når hun passer den yngste af hendes børn. Hun er dog begyndt oftere og oftere at tage ham med hjem, fordi hun siger hun ikke kan sove hos min søster - larm udefra, siger hun. Mine forældre bor på landet, min søster i en forstad til Esbjerg.

Et spinkelt håb

Min lillesøster bor stadig hjemme. Jeg sendte hende et billede i sidste weekend af den Lilly-kjole der er min favorit - uden at have prøvet nogen endnu. Min lillesøster ringede så i tirsdags og fortalte mig, at hun havde vist kjolen til min mor, og fortalte at min mor synes det er en rigtig fin kjole. Min lillesøster havde så sagt til min mor, at hun glædede sig til at se mig i en brudekjole. "Det gør jeg også" svarede min mor. Min lillesøster siger så, "Ja, jeg er ligeglad med jer - jeg SKAL altså med til det bryllup!" og så havde min mor sgu svaret: "Det skal jeg også" (hun er bare så fantastisk den pige, hun siger tingene som hun ser dem helt uden filter over for vores mor, og er den eneste der kan slippe af sted med det uden at få the silent treatment). Tror I lige jeg blev chokeret da jeg hørte det?

Men nu er der så længe til, så jeg vil ikke sætte forventningerne alt for højt.

Men som jeg har sagt før i denne tråd: Håbet er lysegrønt!

Puhaa sikke en historie. Kender godt det med at være eksiljyde, og ved det kan være svært at mødes, fordi den dumme bro er imellem os. Dog lyder det også helt vanvittigt, at de kun har besøgt dig én enkelt gang i løbet af de 9 år!

Måske din mor lige skal lade det hele bundfælde sig og begynde at forberede sig på at skulle afsted til brylluppet. Det lyder da stadig som om, at dine forældre og dig har et godt forhold, når I så er sammen.

Er sikker på hun nok skal se fornuften i, at hun selvfølgelig skal med til hendes datters bryllup

[Guest Forlovet i Las Vegas]

I do stickers: https://www.etsy.com/dk-en/listing/85721684/i-do-shoe-sticker-in-blue?ref=favs_view_4&atr_uid=12150095

Gæstebog: https://www.etsy.com/dk-en/listing/98451985/custom-wedding-guest-book-album-wood?ref=favs_view_3&atr_uid=12150095

Jeg er faktisk begyndt at glæde mig, bare en lillesmule, til at få prøvet nogle af de korte kjoler på, jeg håber bare at ekspedient og følge kan sætte sig ind i min situation og ikke forsøger at proppe mig i en kæmpe marengs eller bare en lang kjole i det hele taget.

Jeg var heller ikke til lange kjoler som udgangspunkt. H2B's søster insisterede dog på at jeg prøvede alle snit ved Lilly. Det gjorde jeg så - og hold op hvor var der meget marengs imellem. Men er glad for at jeg fik det prøvet - også forskellige korte kjoler og en enkelt i ter length. Valget blev meget lettere derefter - og det er sjældent at det man tror der klæder én rent faktisk er det bedste når det kommer til stykket. Da jeg var til prøvning ved Lilly i Aarhus, var ekspedienten meget hjælpsom, lydhør og ærlig.

[TrineSchmidt 13]

Føler virkelig med dig og håber inderligt at hun/de kommer til jeres bryllup....

Jeg har desværre oplevet lidt trælse familie ting ang. vores bryllup... Så jeg ved virkelig hvordan du har det.

Min storebror, svigerinde, niece og nevø kom ikke til vores bryllup... Den korte version: De skulle til vejfest og det var dem, som skulle holde det og så kan man ikke lige lave sådan noget om!! Sikke en omgang vås!!

Jeg har et eneste råd til dig, håb det bedste, men frygt det værste... Så tror jeg at man nemmest kan komme igennem det, hvis de vælger ikke at komme til jeres bryllup.

Sender dig en stor

Redigeret October 10, 2013 af TrineSchmidt

[gybbelgobbel 180]

Mange tak for jeres kram og tanker, det varmer.

Jeg har et fint nok forhold til mine forældre og er virkelig fars pige. Men det er også kun fortsat sådan, fordi jeg har valgt at acceptere det jeg ikke kan ændre. Jeg håber virkelig de kommer, men jeg forventer det ingenlunde.

Jeg er ked af du ikke har din mor længere, det må give et ekstra stort savn i forbindelse med jeres bryllup.

Kan godt huske at have læst det med vejfesten, det er virkelig en dårlig undskyldning af de helt rådne.

Jeg ved godt at jeg måske bør juble så hun forstår hvor meget det betyder for mig, men jeg er stadig jyde nok til at tænke "Det vil jeg se før jeg tror det". Et er at hun har sagt sådan til min søster, noget andet er at sige det til mig, for så hænger hun på den, og der er vi ikke nået til endnu.

Men håbet er stadig lysegrønt.

[Rialie 35]

Min kære mor

Jeg har en lidt prækær situation med min mor. Jeg er oprindeligt fra Jylland, men flyttede til KBH kort før min 19 års fødselsdag, dvs. for 9 år siden i august. I al den tid jeg har boet herovre, har jeg kun haft besøg af mine forældre en enkelt gang. Det var til min ekskærestes 30 års fødselsdag i 2007, og jeg har efterfølgende fundet ud af at de udelukkende kom efter pres fra min ældste søster, som mente at de var forpligtede til at komme, når nu deres - daværende - "svigersøn" gerne ville have dem med.

Min far hyggede sig storartet, blev alt for fuld og fjollet. Min mor brugte hele aftenen på at være sur og tvær, og jeg kan ikke huske ret meget af den dag andet end at den ikke var specielt hyggelig for mig.

Jeg har siden spurgt flere gange om de ikke nok ville komme på besøg og min far virker som om han rigtig gerne vil, men min mor... Hver gang jeg inviterer til noget konkret, er der altid undskyldninger for, hvorfor de ikke kan komme. Både min gamle bedstefar og hunden er blevet brugt som undskyldning. Nu er bedstefar flyttet på plejehjem og hun død, og der er ligesom ikke rigtig flere undskyldninger tilbage.

Da jeg ringede hjem, ca. en uge efter vi var blevet forlovet, for at fortælle det, får vi meget varme lykønskninger. Men da T råber i baggrunden: "Jeg håber I kommer til brylluppet" svarer min mor "Nu må vi se, det kommer jo an på hvornår det er og om der kommer noget i vejen.." Det var enormt hårdt at hun sagde sådan, men ikke desto mindre havde jeg forventet det, fortiden taget i betragtning.

Med til historien hører, at jeg flere gange har nævnt for min mor at det ville gøre mig vildt glad hvis de kom og besøgte mig, og jeg har også skrevet hende et langt brev på et tidspunkt omkring forskellige ting, men hvor jeg også fortæller hende at jeg er meget ked af at de ikke har været herovre. Min mor reagerer meget voldsomt negativt på kritik ansigt til ansigt, derfor valgte jeg at skrive et brev. Det brev har hun valgt fuldstændigt at ignorere.

Jeg tror hun må have en eller anden fobi imod at sove ude, for hun har det fint med at tage på lange 1 dags ture med min far, men jeg ved også at hun af og til sover hos min 2. ældste søster, når hun passer den yngste af hendes børn. Hun er dog begyndt oftere og oftere at tage ham med hjem, fordi hun siger hun ikke kan sove hos min søster - larm udefra, siger hun. Mine forældre bor på landet, min søster i en forstad til Esbjerg.

Et spinkelt håb

Min lillesøster bor stadig hjemme. Jeg sendte hende et billede i sidste weekend af den Lilly-kjole der er min favorit - uden at have prøvet nogen endnu. Min lillesøster ringede så i tirsdags og fortalte mig, at hun havde vist kjolen til min mor, og fortalte at min mor synes det er en rigtig fin kjole. Min lillesøster havde så sagt til min mor, at hun glædede sig til at se mig i en brudekjole. "Det gør jeg også" svarede min mor. Min lillesøster siger så, "Ja, jeg er ligeglad med jer - jeg SKAL altså med til det bryllup!" og så havde min mor sgu svaret: "Det skal jeg også" (hun er bare så fantastisk den pige, hun siger tingene som hun ser dem helt uden filter over for vores mor, og er den eneste der kan slippe af sted med det uden at få the silent treatment). Tror I lige jeg blev chokeret da jeg hørte det?

Men nu er der så længe til, så jeg vil ikke sætte forventningerne alt for højt.

Men som jeg har sagt før i denne tråd: Håbet er lysegrønt!

Puh, det er godt nok en lidt svær situation.. Gad vide, om hun virkelig har en eller anden fobi for at sove ude? For så kan man jo sådan set godt køre hjemad hen på aftenen, i hvert fald hvis det er det der betyder at hun kommer med.. jeg har ingen gyldne råd at give, men håber virkelig at hun dukker op! Dejligt at du til gengæld har nogle søstre hvis støtte du kan være sikker på

[gybbelgobbel 180]

Ja, det ville jeg også foreslå, men min mor har mange ting hun ikke bryder sig om at gøre og ud over at sove ude, så bryder hun sig ikke om at køre langt (og Hvidovre til Ribe er ret langt) og særligt ikke om aftenen/natten og min far får stensikkert for meget at drikke til at kunne køre. Men ja, jeg er endda villig til at give hende min egen seng og finde noget overnatning til T og mig.. Men vores seng er ikke lige så god som mine forældres.

[Pernille pjuske 40]

Først tillykke med at have fundet en dato og med boudoir Det skal da nok blive godt

Puh, din mor lyder nu ikke særlig rar, jeg håber da hun er lidt bedre i vante omgivelser end når der bliver stillet krav til hende. Rigtig fedt af din søster, at sige som hun gjorde, super med sådan en opbakning.

Kender desværre alt for godt, det med at familien ikke vil komme til brylluppet. Hele min fars familie (minus min far selvf) valgte ikke at komme til vores bryllup. Vi er kommet frem til, at der var mange grunde i spil, men den største var desværre afstanden, da vi valgte at holde bryllup på Fyn, hvor vi selv bor og ikke på Lolland, hvor jeg oprindeligt er fra. Jeg blev vildt ked af det, da jeg fandt ud af det, siden vred. Min mand var bare vred hele vejen igennem og min far blev mildt sagt stik tosset. Men sådan er familie jo ind imellem, jeg valgte at flytte fra Lolland og min for min fars familie gør det desværre, at jeg ikke er god nok mere. Mens jeg boede i KBH, var deres øgenavn til mig københavnersnude. Det er der selvf. ingen af de andre i familien der er blevet kaldt. Men igen, sådan er familie bare ind imellem og det gør jo allermest ondt, når det kommer fra nogen, der står en nær.

Jeg håber din mor ender med at kommer og ellers er jeg sikker på at din lillesøster nok skal få lokket din far med og de to skal nok veje det hele op

[gybbelgobbel 180]

Først tillykke med at have fundet en dato og med boudoir Det skal da nok blive godt

Puh, din mor lyder nu ikke særlig rar, jeg håber da hun er lidt bedre i vante omgivelser end når der bliver stillet krav til hende. Rigtig fedt af din søster, at sige som hun gjorde, super med sådan en opbakning.

Kender desværre alt for godt, det med at familien ikke vil komme til brylluppet. Hele min fars familie (minus min far selvf) valgte ikke at komme til vores bryllup. Vi er kommet frem til, at der var mange grunde i spil, men den største var desværre afstanden, da vi valgte at holde bryllup på Fyn, hvor vi selv bor og ikke på Lolland, hvor jeg oprindeligt er fra. Jeg blev vildt ked af det, da jeg fandt ud af det, siden vred. Min mand var bare vred hele vejen igennem og min far blev mildt sagt stik tosset. Men sådan er familie jo ind imellem, jeg valgte at flytte fra Lolland og min for min fars familie gør det desværre, at jeg ikke er god nok mere. Mens jeg boede i KBH, var deres øgenavn til mig københavnersnude. Det er der selvf. ingen af de andre i familien der er blevet kaldt. Men igen, sådan er familie bare ind imellem og det gør jo allermest ondt, når det kommer fra nogen, der står en nær.

Jeg håber din mor ender med at kommer og ellers er jeg sikker på at din lillesøster nok skal få lokket din far med og de to skal nok veje det hele op

Det er jeg sikker på de nok skal, de to

Min mor sød og flink når hun er på hjemmebane, og man ikke kræver for meget af hende mht selverkendelse og følelsesmæssige ting. Hun er med alderen blevet meget mere mild (hun havde et heftigt temperament før hun gik i overgangsalderen), hun er blevet ret gavmild med ting, penge og gaver, når hun lige føler for det og hun varter en lidt op når man så er derhjemme på besøg. Havde hun ikke været sød bare noget af tiden, havde jeg nok skåret hende fra..

Det var også ualmindelig dårlig stil af din fars familie! Både "københavnersnude" kommentarene og at de slet ikke ville komme til dit bryllup!!! Jeg har så været offer for en del ondsindede rygter der ingen hold havde i virkeligheden, fordi jeg flyttede fra Jylland til KBH og rent faktisk valgte at blive her mere end et år!!!!!

Jeg ved at en del af min familie nok melder fra, men dem jeg regner med melder fra er mine bedsteforældre, som er enten meget gamle (min ene bedstefar er 94 og bor på plejehjem) eller meget syge (min anden bedstefar er 83 og kæmper mod nervebetændelse, knoglekræft, og andre meget smertefulde ting, og ham er jeg i tvivl om overhovedet lever når vi bliver gift Desværre ville det ikke nytte noget at blive gift nu, for han vil alligevel ikke kunne komme med ). To af mine søskende er tvivlsomme, men det gør ikke så meget hvis de ikke kommer, jeg bliver nok lidt ked, men jeg klarer mig fint uden. Min ældste søster kommer stensikkert, det har hun lovet, desværre fylder hun lidt meget personlighedsmæssigt, og det kommer nok til at koste en del på energiposten.

[Josephine<3 104]

Mange tak for jeres kram og tanker, det varmer.

Jeg har et fint nok forhold til mine forældre og er virkelig fars pige. Men det er også kun fortsat sådan, fordi jeg har valgt at acceptere det jeg ikke kan ændre. Jeg håber virkelig de kommer, men jeg forventer det ingenlunde.

Jeg er ked af du ikke har din mor længere, det må give et ekstra stort savn i forbindelse med jeres bryllup.

Kan godt huske at have læst det med vejfesten, det er virkelig en dårlig undskyldning af de helt rådne.

Jeg ved godt at jeg måske bør juble så hun forstår hvor meget det betyder for mig, men jeg er stadig jyde nok til at tænke "Det vil jeg se før jeg tror det". Et er at hun har sagt sådan til min søster, noget andet er at sige det til mig, for så hænger hun på den, og der er vi ikke nået til endnu.

Men håbet er stadig lysegrønt.

Puuuh, fik lidt en klump i maven, da jeg læste dit indlæg - Minder mig en smule om situationen med min egen far, som du også havde skrevet på.

Jeg håber det allerbedste for dig og at din mor er der på jeres store dag, hvis ikke for sin egen skyld, så i hvert fald for din skyld

[britsen914 20]

Uha, nu har jeg været stille lidt længe...

Angående din mor, vil ikke sige så meget... Du får bare lige en

Min svigermor er på akkurat samme måde... Har været her en gang i de 3 år H2B har boet her... Hun kan sagtens tage ind til hans søster flere dage i Kbh, men ikke til Bornholm.. Det er for dyrt, selvom det er næsten samme pris når hun er pensionist...

Altså noget møg sådan noget... Men ja, håb det bedste og frygt det værste.. Er her gerne til kaffe/the og et øre hvis der er andet..

[gybbelgobbel 180]

Ja, Jose, det er altså ikke helt nemt med de forældre, det er det altså ikke. Det er egentlig ikke noget jeg synes skal fylde for meget, derfor skrev jeg også først der var en smule håb forude.

[gybbelgobbel 180]

Hej Britsen,

Ja det kan jeg godt se, med svigermor, det er faktisk helt samme situation :/ Det er åbenbart mere udbredt end man skulle tro...

Tak for krammet og tilbuddet, det er rigtig sødt af dig, kan være jeg tager dig op på det på et tidspunkt

[sle85 23]

Så fik jeg også set din tråd igenne Tillykke med det kommende bryllup

Jeg håber for dig, at din mor kommer med - er det måske noget, du kan snakke med din far om?

Ps. Lucca har nogle vildt flotte korte kjoler nu - godt nok konfirmationskjoler, men det gør jo ikke noget, tænker jeg

Redigeret October 16, 2013 af sle85

[gybbelgobbel 180]

Jamen hej! *vinker*

Min far er desværre lidt en tøffelhelt, så jo jeg snakker med ham om det fra tid til anden, men der sker ikke rigtig mere end at han lover mig at nu skal de nok snart komme osv. Jeg ved han virkelig gerne vil, dog...

[sle85 23]

Jamen hej! *vinker*

Min far er desværre lidt en tøffelhelt, så jo jeg snakker med ham om det fra tid til anden, men der sker ikke rigtig mere end at han lover mig at nu skal de nok snart komme osv. Jeg ved han virkelig gerne vil, dog...

Hej hej :vinkevinke:

Tøffelhelte er noget, fanden har skabt! Vi må håbe, at han trods alt kan få din mor helt overbevist om, at de skal til bryllup, for det SKAL de altså :smileyderstamperijorden:

[gybbelgobbel 180]

Jeg sætter min lid til at lillesøster og far i fællesskab kan udrette mirakler *krydser fingre*

[sle85 23]

Jeg sætter min lid til at lillesøster og far i fællesskab kan udrette mirakler *krydser fingre*

Krydser også fingre

[mrssicilia 24]

Jo! Faktisksåmegetsåjegkanfindepådetnårmanikkemå!!

1 og 3 af de sidste kjoler er decideret himmelske

Jadetkanværesværtatstyresignårmanførstkommerigang!

Ja Justin ka altså bare det der med kjolesnit... Så er der noget andet med priserne han slet ikke har forstået

Ja, det har du helt ret i! En eller anden må se at få banket fornuft ind i knolden på manden!

Lange ord? Prøv lige at se dette, som jeg satte sammen INDEN Keld og jeg blev enige om, at vores kobberbryllup skulle stå alene: Kobberbryllupsvelsignelsesfest