Sur svigermor ødelægger planlægningen

[Majapigen87 0]

Ja, det ødelægger ligesom glæden ved bryllupsplanlægningen

Vælger at fortælle det herinde, da ingen kender mig herinde ;)

Men historien er at jeg normalt kommer rigtig godt ud af min svigerfamilie - faktisk bedre end min egen mor nogengange! Da vi fortalte at vi skulle giftes blev de rigtig glade - og det er jo fint. Men vi fik meget bestemt at vide at vi ikke burde gøre det i år (han friede på vores årsdag d 26 nov sidste år, og vi diskuterede det med min svigerfamilie før jul) pga at DE har så mange fester i år. Min kommende mands (Mark) søster skal konfirmeres i år (maj) og hans bedstemor som fyldte 70 sidste år holder fest i juni, og de har selv sølvbryllup sent oktober. Så de ville i hvertfald få svært ved at presse det ind.
Men helt ærligt?!?! Hvad har de med VORES bryllupsplanlægning at gøre? Vi besluttede allerede 26 nov at der skulle gå under et år, fordi at vi i år bedst kan med økonomien (blandt andet feriepenge), Mark vil gerne på skole igen snart (et videre forløb oven på alm landmand) og vi har da også talt med evt børn snart - og så er der da slet ikke råd til det!!

Mark og jeg har så planlagt vores bryllup nu i store træk, snakket med præst, fundet forsamlingshus/kørsel/servering/mad osv, og besluttede nu i dag at fortælle at vi altså skal giftes her d 6/9 i telefon. Min svigermor blev total pigesur, fordi vi ikke har lyttet til hende, og at vi i hvertfald ikke skulle regne med meget hjælp, for det havde hun da godt nok ikke tid til!, men der fortalte Mark så at det heller ikke blev nødvendigt, da vi har de store træk på plads, og så blev hun også fornærmet over det????

Synes virkelig at det ødelægger glæden ved brylluppet - og gider faktisk ikke snakke med hende lige pt, og sidder faktisk og er lidt ked af det.

Min familie er heldigvis mega glade over tidspunktet og glæder sig rigtig meget.

Nogen der har prøvet noget lign? Hvordan forholder vi os til det? For Mark aner det heller ikke, udover at vi støtter hinanden selvfølgelig. Vi er begge enige om at hun ikke skal ødelægge vores store dag eller planlægning for den sags skyld.

Undskyld at det går ud over jer, men aner ikke hvor jeg skal komme ud med frustationerne henne..

[AS2014 141]

Øv, kan godt forstå du bliver trist over det. Synes nu trods alt, det er et meget godt tidspunkt, i har valgt i forhold til de andre fester, og kan godt forstå, i ikke vil vente et helt år mere! Der kan jo lægge mange ting bag, at hun reagerer som hun gør. Nu ved jeg ikke, hvordan de har det økonomisk, men det bliver jo nok meget dyrt for dem at holde to store fester inden for samme 6 måneder og så jeres bryllup oveni, hvor de i hvert fald skal komme med en gave, men måske havde de også tænkt de skulle bidrage med et tilskud eller betale for en ting eller to? Måske vil hun virkelig gerne hjælpe, men bliver helt stresset af tanken om det lige nu?

Synes I skal holde fast i planen og give det lidt tid. Mon ikke hun bliver god igen Og ellers syne jeg I skal sætte jer ned og snakke stille og roligt om det. Forklar hende, at I bliver ked af, at hun reagerer sådan og I ikke har valgt den dato for at genere hende, men fordi det passer bedst ind i jeres økonomi og i jeres tanker om at blive gift, før i får børn. Sige at hun må involvere sig alt det hun orker og har lyst (hvis det er sådan i har det ), men at det også er ok, hvis hun ikke orker så meget. Bare hun kommer og nyder dagen med jer.

Vi holder bryllup 2 uger inden min far fylder 60. Det var noget af det første mine forældre bemærkede efter vi fortalte dem datoen, efterfulgt af en "jamen, så bliver der jo nok ikke en stor fest for far". De mente ikke de kunne holde en stor fest lige efter vores bryllup, da de gerne ville bidrage en del økonomisk til vores. Dog begyndte de så at joke om (eller var det alvor?? ), at vi kunne holde kombineret bryllup og 60-års!! Om ikke andet mente de nu i hvert fald alle deres venner skulle med, når nu de betaler en stor del af brylluppet, og de ikke kan holde fest for min far. Jeg brokkede mig på et tidspunkt over det og fik en større skideballe.... Derefter holdt jeg min mund.

Nu er det efterhånden lang tid siden vi meldte datoen ud, og mine forældre er blevet lidt mere afslappede omkring det hele. De har nu sagt de nok holder et eller andet for min far alligevel, og at vi kun skal invitere dem vi har lyst til. Så tror altså lige de skulle sluge det hele og overveje mulighederne selv. Håber din svigermor også falder lidt til ro, når hun først har fået tænkt sig lidt om. Tænker I må finde en måde at holde lidt lav profil med bryllupsplanlægningen UDEN at hun føler hun bliver udelukket, for når i normalt har det så godt sammen, tænker jeg, hun måske i virkeligheden er ked af, at hun ikke kan lægge al den energi jeres bryllup, som hun gerne ville....

Held og lykke med det

Redigeret January 25, 2014 af AS2014

[gybbelgobbel 180]

Det er altid godt at få luft! Og det er altid brandærgerligt, når familien og svigermekanikken slår skår i glæden.

Der er mange herinde, som har været gennem lignende dilemmaer. Jeg har f.eks. en svigermor, som er blevet pigesur da vi meldte dato ud, fordi det var for langt ude i fremtiden og fordi vi ikke gør nok ud af det. Og her troede vi at de ville blive glade for at vi var fornuftige og lagde det, så vi kunne nå at spare op til både rejse og en lille fest... Og at vi i det hele taget holdt en fest, som jeg oprindeligt ikke ville... Men det var bare ikke godt nok...

Ellers er jeg enig med de andre, der kommer sikkert ro på svigermor igen, set i lyset af at I normalt har et rigtig godt forhold til hinanden.

[Soon2bemrsH 57]

Uha, det kender jeg også godt med problemer med svigermor. Min spørger overhovedet ikke ind til vores planlægning, så derfor deler jeg heller ikke noget med hende om det. Jeg blev nemlig ked af det i starten over, at når jeg forsøgte at fortælle hende om det, så virkede det mildest tale som om det ragede hende en høstblomst. Fx da jeg fortalte, at vi havde bestemt os for drømmelokalet, fandt hun tablet frem for at vise os et andet sted (mega øv-følelse). Så holdt jeg op. Jeg har heller aldrig fået sådan en stor tillykke-krammer. Hun sagde da tillykke, da vi ringede og fortalte om bryllup lige efter frieriet (vi var på romantisk ophold), men jeg synes, jeg mangler noget alligevel fra hende, et eller andet med, at hun selvfølgelig synes, det er fantastisk at vi skal giftes.

Normalvis ser vi dem meget mere end mine forældre, fordi de bor tættere på, så jeg har altid haft et fint forhold til dem, men jeg synes, det har ændret sig. Særligt fordi vores nyhed druknede fuldstændigt i 1. gangs-farmor-selvsving (H2Bs bror og kæreste, som ikke er gift). Derudover troede hun heller ikke at jeg ville klare mig godt med mit speciale, som jeg fik 12 for (jeg havde sat mig dette som mål - jeg er ikke god til mundtlig eksamen, men til gengæld rigtig god på skrift). Svigerfar troede heldigvis fuldt og fast på mig :-)

[diskobil 357]

I forhold til det jeg har hørt og oplevet fra andre tidligere, herunder ikke mindst kunder, så er dette ingenting . a det udelukkende går på valget af årstallet. Så er det valget af sted for festen der ikke er godt nok, så er det valget af musik (man skal have en spillemand sådan har vi altid gjort) etc. Det er det positive men ændrer ikke ved at I naturligvis er skuffede.

Hvornår I skal giftes er jeres valg. Klart at skulle søsteren nu konfirmeres i ugen op til o.l. kunne det blive lidt sammenpresset men tre fester på et år burde ikke være noget problem. I skal bare gøre som I gør og holde fast. Så ordner det sig nok helt som det skal og alle er positive og glade når det nærmer sig.

[Ros1908 1]

i skal bare holde fast på jeres besluttninger!
vi holder bryllup 12 dage efter at svigerfar fylder 60!

[hennytotheg 7]

Vi holder bryllup dagen før, at min mors mand har fødselsdag! Og han krammede mig bare sagde:

"pyt, jeg har fødselsdag hvert år".

Og ærligttalt? Havde sgu holdt det den dag no matter what - det er fedt at have støtte, ja. Men vigtigst af alt?

Det er JERES dag!

Jeg håber, I finder ud af det hele

[Karen giftekniv 3]

Ved du hvad....

De kære forældre og svigerforældre vil gerne have, at deres børn gør alt på sammen måde som de.

De kan ikke helt acceptere, at deres børn er blevet voksne og selvstændige, og allerværst - alt det de ikke nåede eller fik gjort, vil de gerne udleve gennem deres børn.

De "gamle" må lære at give slip

[badefeen 32]

Jeg har en lidt irriterende mor. Hun har dælme mange holdninger om mit bryllup - især om folk jeg ikke bryder mig om som hun synes skal på gæstelisten... *suk* Hun har også forsøgt at bestemme hvem der skal følge mig op (jeg har ikke min biologiske far), hvem der skal være min brudepige og hvem der skal sidde hvor til festen...

Det har derfor fra første dag, været både magtpålæggende for mig og for min sømand, at vi skal isolere min mors indflydelse. Hele tiden ud fra mottoet *vi skal have et bryllup vi selv har lyst til at være til*

For noget tid siden rullede hun sig ud igen. Hvorfor havde jeg ikke inviteret "x-gren af familien".. jeg forklarer og der går svigermonster i damen. Til sidst bliver jeg egentligt lidt hidsig.

Da gemytterne har dampet lidt af, så sidder hun overfor os med tårer i øjnene og udbryder "Det er også bare fordi jeg så gerne vil hjælpe med noget... det er da sådan det skal være... at moren hjælper med noget... "

Den havde vi ikke lige set komme, så vi gik i tænkeboks..

Kunsten er at finde en måde hvor min mor kan føle hun er med, at hun hjælper og at hun kan få lidt plads at stråle på (hun kan virkelig godt lide at være vært).

Da vi kom i tanke om den perfekte løsning var det som om der gik et lys op for os og at det var en selvfølgelighed der var indlysende for enhver.

Vi har derfor bedt min mor om at stå for pølse/ostebord til natmaden. En opgave hun allerede nu er gået all in på med planer om at bage flutes som så kan efterbages i ovnen.. hvilken ost og hvilke pølser... osv. osv...

Og håbet er at hun så nogenlunde holdes aktiv på det felt :-)

Moralen er ikke at min mor er træls.. for det er jeg sikkert også selv og indrømmer jeg kan være ganske påståelig når det drejer sig om det her bryllupsprojekt... mest fordi jeg er så fast besluttet på at det skal være vores fest og ikke alle andres.. men nok nærmere at vi burde have inviteret hende til at stå for noget som vi er trygge ved at hun varetager og som faktisk er noget hun er virkelig god til.. :-) Så havde vi nok sluppet for lidt konflikt der ikke var nødvendig :-)

Måske kan du bruge det til noget. Jeg tænker.. din svigermor måske skal spørges? Jeg mener.. noget med.. at fortælle i ligger fast på datoen og at det er der alle mulige gode grunde til, men at i bare så gerne vil have at hun er med.. som mor til H2B betyder det jo meget og at for dig at det betyder alt at hende som har opdraget din drømmemand er med på dagen..

Hvis hun ikke kan overskue det, så håber du at hun vil byde ind på hvad hun kan.. eller noget i den stil :-)

[Majapigen87 0]

Hold da op.

Vi er tydeligvis ikke det eneste par med de problemer ;-)

Tak for alle de gode råd.

Min H2B og jeg er blevet enige om at lade hende køle ned, og ignorer det til en start, og når vi så skal ses med hende næste gang sætte os stille og roligt at fortælle hende at det jo ikke er for at genere hende at vi har valgt i år, og at vi virkelig har sørget for at brylluppet ikke ligger for tæt på de andre begivenheder. Min H2Bs lillesøster (efternøler på 13 år) glæder sig helt vildt fordi vi har spurgt om hun vil være brudepige, og både hans bedsteforældre og mormor blev rigtig glade da vi rringede og fortalte dem det

[Aya84 12]

He he Badefeen, fedt at i fandt ud at aktivere din mor så hygger hun sig med det!

Her har vi faktisk oplevet det modsatte. Svigerforældrene er først nu begyndt at opfører sig som om de faktisk glæder sig. Nu vil de bare helst selv bestemme hvad vi skal ønske os af dem, feks havde svigermor fundet en microovn hun meget gerne ville give os (vi ønsker os IKKE en microovn!) eller også ville hun give os en tørretumbler (som vi selv har fravalgt pga pladsmangel?!). Tror nok vi har fået forklaret at det der står på ønskelisten er det vi ØNSKER os

Men ellers er der ingen gnidninger. -udover det der er normalt, tror bare det er meget normalt at det ikke kan foregå helt gnidningsløst... Ikke hos os ihvertfald. Men ingen blander sig i festen.

Jeg synes i skal give svigermor lidt tid og derefter som andre også har foreslået, snakke med hende og fortælle at i er kede af hendes reaktion og at i jo glæder jer helt vildt til jeres bryllup!

Redigeret January 30, 2014 af Aya84