Sign in to follow this  
Followers 0
Ea bea buksetrold

Er nygift

21 posts in this topic

jeg er så trist, så trist.

Kan slet ikke glæde mig over vores bryllup, der blev afholdt i lørdags. Ikke at det ikke var godt. For DET var det. Men det er mere det med at nu sidder jeg med følelsen af at nu er det hele slut. Jeg kommer aldrig mere til at opleve kirken, kjolen, håret, de glade gæster ja det hele.

Og der er nogle af tingene fra i lørdags jeg ikke kan huske. ( som om, jeg slet ikke har været der) er der nogle af jer i forvejen gifte, de rkan nikke genkendende til det..?

jeg har lige snakket med en veninde og hendes mand. Og de sagde også begge to, at der også var ting fra deres dag de heller ikke kan huske. Og at dagen GÅR MEGET stærkt.!!

Jo mere jeg sidder og tænker over det, jo mere får jeg lysten til at gøre det om.

Jeg er skuffet over nogle ting. Der var ikke ret mange sange. ( faktisk kun fra min mor, og mine svigerforældre) pinligt, hvis der set ikke havde været nogle.Taler, der var min, og en venindes. Og så den bedste tale den dag EVER. fra vores datter på 10 år.

Men alligevel er " det ikke godt nok " forstå mig ret. - Det er ikke fordi jeg forventer det helt store. og skal være dronningeagtig. Meen er bare trist.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i. Men ville bare have det ud.

Så allesammen. NYD JERES DAG. den går meget meget stærkt. ( for stærkt )..!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår godt hvad, du mener, Ea!

Man går fra at være helt oppe til at "komme tilbage" til jorden!

Dagen går rigtig, rigtig hurtig, så når folk herinde skriver: Nyd den! - så er der faktisk noget om snakken!

Der var da sange ved vores bryllup, men det var kun fra min familie. Min mands familie havde ikke lavet noget, ej heller blev der holdt taler med undtagelse af en af hans onkler. Min far, min søster og min mand holdt tale. Og så gjorde jeg også.

Hvis jeg må give dig et råd, så er det at tænke på alle de positive ting fra dagen, for sådan som du skriver det, så var der det, bl.a. talen fra din datter! Glæd dig over det!

Til sidst skal du have nogle :rolleyes::balloons::heart: !

Hvis jeg kommer i tanke om flere ting, så skriver jeg igen :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
jeg er så trist, så trist.

Kan slet ikke glæde mig over vores bryllup, der blev afholdt i lørdags. Ikke at det ikke var godt. For DET var det. Men det er mere det med at nu sidder jeg med følelsen af at nu er det hele slut. Jeg kommer aldrig mere til at opleve kirken, kjolen, håret, de glade gæster ja det hele.

Og der er nogle af tingene fra i lørdags jeg ikke kan huske. ( som om, jeg slet ikke har været der) er der nogle af jer i forvejen gifte, de rkan nikke genkendende til det..?

jeg har lige snakket med en veninde og hendes mand. Og de sagde også begge to, at der også var ting fra deres dag de heller ikke kan huske. Og at dagen GÅR MEGET stærkt.!!

Jo mere jeg sidder og tænker over det, jo mere får jeg lysten til at gøre det om.

Jeg er skuffet over nogle ting. Der var ikke ret mange sange. ( faktisk kun fra min mor, og mine svigerforældre) pinligt, hvis der set ikke havde været nogle.Taler, der var min, og en venindes. Og så den bedste tale den dag EVER. fra vores datter på 10 år.

Men alligevel er " det ikke godt nok " forstå mig ret. - Det er ikke fordi jeg forventer det helt store. og skal være dronningeagtig. Meen er bare trist.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i. Men ville bare have det ud.

Så allesammen. NYD JERES DAG. den går meget meget stærkt. ( for stærkt )..!!

Hej Ea Nej det er bestemt ikke svært at sætte sig ind i, når man har levet i bryllupsmiljøet i mange år og har talt med bridezilla'er, og forældre såvel før som efter festen. Det er nemlig en ganske normal reaktion, og du kan bide spids på at der er andre gifte, og tidligere brugere af bryllupsklar som kan nikke genkendende til det.

Det er faktisk noget jeg har skrevet om herinde flere gange tidligere: Det handler om at man i lang tid op til bryllupsfesten har været dybt engageret i forberedelserne og planlægningen af festen. "Bryllupsfeberen" har optaget meget af deres tid, og for nogle det meste af deres tid i lang tid op til, og så er det ovre på en dag. Forberedelserne og festen ihvertfald. Det væsentlige - manden og kærligheden - er der jo stadigvæk. Men der opstår uvilkårligt et tomrum bagefter. Og her har manden en vigtig rolle. Den typiske mand har taget tingene lidt mere afslappet og oplever derved ikke samme tomrum. Tværtimod tænker han måske at det er godt alt det festivas er overstået, og så kan I bytte roller.

Iøvrigt tror jeg ikke du havde haft det anderledes hvis der havde været flere taler, og flere sange. Måske du alligevel havde tænkt: "Ikke godt nok". Jeg kan have det på samme måde. Jeg skal ud og spille til en fest der bare lyder til at blive kanon og efterfølgende var det ikke lige hvad man regnede med, eller et kursus man skal ud og lave som man har forberedt sig til, folk klapper, men alligevel syntes man ikke selv det er godt nok. Ved godt at man ikke kan sammenligne disse lejligheder med en bryllupsfest, men det er lidt af det samme; Man stiller måske for store krav til sig selv.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hejsa.

Nu er det 3 ½ år siden vi blev gift; men jeg har det ligeså som dig.

Jeg kan ikke huske ret meget fra kirken - er ret irriteret over at

vi ikke har det på video.

Jeg kan ikke huske om jeg dansede meget eller lidt - i mine tanker lidt;

men jeg har fået at vide, at jeg dansede en del.

Jeg kan huske min egen tale, vores børn sang og tale. Det er ligefør

det er alt.

Jeg har det ligesom om at vores bryllup foregik; men at jeg helt

ved siden af mig selv.

En slags trance.

Hvor er jeg glad for at høre, at det ikke kun er mig der har den oplevelse.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du trænger vist til sådan nogle :rolleyes::balloons::heart: Ea!

Vi har 2 uger til vores store dag, så jeg tager det du siger til mig, det skal virkelig nydes!

Jeg kan fortælle dig om min mor:

Da vi søstre var små, spurgte vi gerne til deres bryllup. Min mor kunne bare OVERHOVEDET ikke huske noget derfra! Det eneste der dæmrer en lille smule for hende, er det der er på div. billeder, men der er som en trance, som Henriette skriver, at min mor oplevede det. - Altså det er ikke kun dig!

Håber det hjælp bare lidt?!

Knus Marie

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Ea.

Jeg kender også godt følelsen af ikke at kunne huske noget. Jeg vil så sige at jo mere jeg ser på billederne og tænker på dagen, jo mere husker jeg. Dog vil jeg sige at selve vielsen, husker jeg ikke så meget fra. Det hele gik så stærkt og jeg undrede mig over at præsten spurgte os, da hun gjorde for jeg var sikker på at hun havde glemt at vi også skulle synge... og det på trods af at vi allerede da havde sunget 2 af de 4 salmer vi skulle synge :heart:

Jeg aner heller ikke hvad der blev spillet da jeg gik ind og da vi sammen gik ud. De kunne såmænd have truttet i et pap-rør uden jeg ville have undret mig over dette. Jeg var så overvældet af følelser og tænkte kun på min mand :rolleyes:

Jeg har heldigvis ikke følt den tomhed, men jeg er også stadig "høj" af oplevelsen. Jeg gjorde det dog gerne igen og igen, for der er så mange smukke brudekjoler jeg ikke har været i og så mange kreative idéer herinde som jeg godt lige kunne tænke mig at afprøve :bearhug: Og så den følelse af tosomhed mellem min mand og jeg, midt iblandt alle vores gæster :balloons:

Håber du finder en masse gode minder, når du ser på billederne fra jeres bryllup.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Ea.

Jeg kender også godt følelsen af ikke at kunne huske noget. Jeg vil så sige at jo mere jeg ser på billederne og tænker på dagen, jo mere husker jeg. Dog vil jeg sige at selve vielsen, husker jeg ikke så meget fra. Det hele gik så stærkt og jeg undrede mig over at præsten spurgte os, da hun gjorde for jeg var sikker på at hun havde glemt at vi også skulle synge... og det på trods af at vi allerede da havde sunget 2 af de 4 salmer vi skulle synge :bearhug:

Jeg aner heller ikke hvad der blev spillet da jeg gik ind og da vi sammen gik ud. De kunne såmænd have truttet i et pap-rør uden jeg ville have undret mig over dette. Jeg var så overvældet af følelser og tænkte kun på min mand :balloons:

Jeg har heldigvis ikke følt den tomhed, men jeg er også stadig "høj" af oplevelsen. Jeg gjorde det dog gerne igen og igen, for der er så mange smukke brudekjoler jeg ikke har været i og så mange kreative idéer herinde som jeg godt lige kunne tænke mig at afprøve :bearhug: Og så den følelse af tosomhed mellem min mand og jeg, midt iblandt alle vores gæster :heart:

Håber du finder en masse gode minder, når du ser på billederne fra jeres bryllup.

He he måtte lige trække på smilebåndet her... har en temmelig god fantasi og ja... jeg så det lige for mig.... festligt!!! :rolleyes:

Jeg tager også ordene til mig og vil forsøge at nyde min dag så meget som muligt... hæfte mig ved de små ting og gemme dem i mit hjerte...

/Chalotte

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
jeg er så trist, så trist.

Kan slet ikke glæde mig over vores bryllup, der blev afholdt i lørdags. Ikke at det ikke var godt. For DET var det. Men det er mere det med at nu sidder jeg med følelsen af at nu er det hele slut. Jeg kommer aldrig mere til at opleve kirken, kjolen, håret, de glade gæster ja det hele.

Og der er nogle af tingene fra i lørdags jeg ikke kan huske. ( som om, jeg slet ikke har været der) er der nogle af jer i forvejen gifte, de rkan nikke genkendende til det..?

jeg har lige snakket med en veninde og hendes mand. Og de sagde også begge to, at der også var ting fra deres dag de heller ikke kan huske. Og at dagen GÅR MEGET stærkt.!!

Jo mere jeg sidder og tænker over det, jo mere får jeg lysten til at gøre det om.

Jeg er skuffet over nogle ting. Der var ikke ret mange sange. ( faktisk kun fra min mor, og mine svigerforældre) pinligt, hvis der set ikke havde været nogle.Taler, der var min, og en venindes. Og så den bedste tale den dag EVER. fra vores datter på 10 år.

Men alligevel er " det ikke godt nok " forstå mig ret. - Det er ikke fordi jeg forventer det helt store. og skal være dronningeagtig. Meen er bare trist.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i. Men ville bare have det ud.

Så allesammen. NYD JERES DAG. den går meget meget stærkt. ( for stærkt )..!!

Uhhaa...kan godt sætte mig ind i dine følelser....her sidder jeg og har lige startet al planlægning og har et helt år at glæde mig i....men ved det varer et split sekund så er alt overstået....men op med hoved...du fik din dejlige mand...og nogen minder har du...dem må du prøve og fremhæve....og så kan man jo på bedste amerikanske-facon forny sin ægteskabsløfter igen efter måske 10 år...så kan man gøre det lidt om igen.... men prøv.... op med humøret :rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg er så trist, så trist.

Kan slet ikke glæde mig over vores bryllup, der blev afholdt i lørdags. Ikke at det ikke var godt. For DET var det. Men det er mere det med at nu sidder jeg med følelsen af at nu er det hele slut. Jeg kommer aldrig mere til at opleve kirken, kjolen, håret, de glade gæster ja det hele.

Og der er nogle af tingene fra i lørdags jeg ikke kan huske. ( som om, jeg slet ikke har været der) er der nogle af jer i forvejen gifte, de rkan nikke genkendende til det..?

jeg har lige snakket med en veninde og hendes mand. Og de sagde også begge to, at der også var ting fra deres dag de heller ikke kan huske. Og at dagen GÅR MEGET stærkt.!!

Jo mere jeg sidder og tænker over det, jo mere får jeg lysten til at gøre det om.

Jeg er skuffet over nogle ting. Der var ikke ret mange sange. ( faktisk kun fra min mor, og mine svigerforældre) pinligt, hvis der set ikke havde været nogle.Taler, der var min, og en venindes. Og så den bedste tale den dag EVER. fra vores datter på 10 år.

Men alligevel er " det ikke godt nok " forstå mig ret. - Det er ikke fordi jeg forventer det helt store. og skal være dronningeagtig. Meen er bare trist.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i. Men ville bare have det ud.

Så allesammen. NYD JERES DAG. den går meget meget stærkt. ( for stærkt )..!!

Nu har vi ikke holdt vores "rigtige" bryllupsfest endnu (vi er gift på rådhuset, men tager den "store tur" til sept).

Men kan alligevel godt sætte mig ind i hvad du mener... - det er nemlig det jeg frygter....

Både det at "glemme" dagen, men også, at der (næsten) ingen taler kommer.

Jeg syntes bare, at ALLE allerede nu har sagt, at "de i hvert tilfælde ikke stiller sig op og taler" !!! - det gælder både min far (som jeg forstår), min mor, min søster, mine veninder..... - så er der næsten kun Michaels far (hvis tale jeg FRYGTER - for han kan KUN tale om sig selv !!), M's mor (hvilket jeg egentligt tvivler på) og et par venner !!!

Ej, én tale er jeg næsten sikker på - men det er jo heller ikke meget....

Jeg tænkte meget på det for et par mdr siden, men har nu valgt at droppe de dumme tanker, og tage dagen som den kommer !!!

Har i fået alle billederne fra dagen ??? - så kan det måske være, at der kommer lidt flere minder frem fra hukommelsen !!! - sådan har jeg det tit - NÅRHH JA !!! :rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Den følelse du sidder med, tror jeg at stort set ALLE bridezilla'er kommer i nærheden af, i ugerne efter deres bryllup. Det er som diskobil skriver klimakset på måske ÅRS planlægning - og efter det er der bare ... ingenting...

Da vi skulle giftes for over 4 år siden, var jeg godt forberedt på den følelse, fordi nogle søde piger herinde havde skrevet om den. Deres råd var, at man undervejs skulle tage sig nogle små "pitstop". Altså bare sidde og SUUUUUGE indtryk ind, uden at snakke, spise eller lave andet. Det brugte jeg en del tid på, og føler derfor at jeg fik en del mere med fra feste, end hvis jeg "bare" havde festet igennem.

Men det kan du ikke bruge nu. Nu gælder det for dig om at gå i gang med de små ting som er efter festen: Ordne kort, skrive lister over gaver, ordne kvitteringer (måske lave scrapbog), ringe til venner/familie som var med til festen, for at høre deres "version" af festen... Der er mange små ting som du kan tage fat i nu, for at holde lidt af "bryllups-glimmeret" ved lige, og samtidig hjælpe dig til at huske flere ting fra brylluppet.

Men det er en hård tid - det tror jeg der er mange som kan nikke genkendende til.

:rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg ved, at min veninde havde det på helt samme måde! :rolleyes:

Tjah, og JEG kommer der nok også :balloons:

Det er også lidt den samme følelse, når man har afleveret en eksamensopgave. Dér er man også helt tom bagefter... (Jeg afleverede igår *griner*)

Måske er det derfor, folk tager på bryllupsrejse lige efter? Så kommer man helt væk fra det hele, gearer ned og oplever samtidig noget andet nyt, der kan tage fokus væk fra "tomheden"?

Edited by lii
0

Share this post


Link to post
Share on other sites
jeg er så trist, så trist.

Kan slet ikke glæde mig over vores bryllup, der blev afholdt i lørdags. Ikke at det ikke var godt. For DET var det. Men det er mere det med at nu sidder jeg med følelsen af at nu er det hele slut. Jeg kommer aldrig mere til at opleve kirken, kjolen, håret, de glade gæster ja det hele.

Og der er nogle af tingene fra i lørdags jeg ikke kan huske. ( som om, jeg slet ikke har været der) er der nogle af jer i forvejen gifte, de rkan nikke genkendende til det..?

jeg har lige snakket med en veninde og hendes mand. Og de sagde også begge to, at der også var ting fra deres dag de heller ikke kan huske. Og at dagen GÅR MEGET stærkt.!!

Jo mere jeg sidder og tænker over det, jo mere får jeg lysten til at gøre det om.

Jeg er skuffet over nogle ting. Der var ikke ret mange sange. ( faktisk kun fra min mor, og mine svigerforældre) pinligt, hvis der set ikke havde været nogle.Taler, der var min, og en venindes. Og så den bedste tale den dag EVER. fra vores datter på 10 år.

Men alligevel er " det ikke godt nok " forstå mig ret. - Det er ikke fordi jeg forventer det helt store. og skal være dronningeagtig. Meen er bare trist.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i. Men ville bare have det ud.

Så allesammen. NYD JERES DAG. den går meget meget stærkt. ( for stærkt )..!!

Hvor er det vildt, jeg skulle lige til at skrive et indlæg a la dette! Jeg blev gift den 6. maj og vi holdt festen den 17. maj - så vi havde altså spredt festlighederne over 2 dage (med en bryllupsrejse imellem). Og nu er det bare slut - øv! Jeg føler mig også lidt tom, hvad skal jeg nu planlægge hen imod? Og glæde mig til? For hvis det var den største dag i mit liv (har ikke børn endnu), så er det jo lidt trist at det nu er slut! Og det var nogle supergode dage! Jeg glæder mig over billederne, og minderne (på bryllupsdagen svævede jeg nærmest, og havde væg-til-væg smil på). Men nu skal jeg have fyldt tomrummet med noget andet...

Jeg skal til et par zilla-globryllupper i løbet af sommeren, og det glæder jeg mig til. Har nogle spændende opgaver forude på arbejdet. Glæder mig til at se SATC og Indiana Jones i biffen.

Og så har jeg overvejet at forære mig selv en "boudoir-fotografering" - i min brudekjole, inden jeg sætter den til salg. For det er jo også lidt trist, at man ikke skal have den på igen.

Kære Ea,

Jeg ved godt det er svært at matche et bryllup, men jeg håber alligevel at du kan finde noget andet at glæde dig til og planlægge henimod...

Hilsen en zilla, der også har bryllupsabstinenser....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej søde og jer andre.

iiih ikke være så triste og negative!! der er da masser at glæde sig til efter selve den store vildt fantasiske dag i ens liv.

Netop for ikke at glemme de vigtige ting, jamen så er det da den mest fantastiske opfindelse at skrive beretning herinde,

lave scrapbøger over planlægning, festen etc.. kigge billeder, huske, tænke tilbage - hive bøgerne frem ofte, hver dag, en gang om året,

når der kommer børn og snakke om festen, kigge billeder og tænke tilbage på noget dejligt og stort.

måske antiklimaks dagen efter og så alligevel - man er gift med verdens dejligste mand i ens egne øjne og man kan planlægge, drømme, snakke om resten

af ens "nye" liv og fremtid sammen.

Får man planlægningsabstinenser, jamen så er der masser af søde nye zillaer, som nok ville elske inspiration, tanker, kommentarer og ideer! Ellers kommer der jo andre store fester i ens liv, som, hvis man vil, kan gå bananas over - store fødselsdage, børn, barnedåb, konfi, bryllupsdage. :rolleyes:

Ja det var så en total lalleglad hilsen herfra :balloons:

krammer

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej søde og jer andre.

iiih ikke være så triste og negative!! der er da masser at glæde sig til efter selve den store vildt fantasiske dag i ens liv.

Netop for ikke at glemme de vigtige ting, jamen så er det da den mest fantastiske opfindelse at skrive beretning herinde,

lave scrapbøger over planlægning, festen etc.. kigge billeder, huske, tænke tilbage - hive bøgerne frem ofte, hver dag, en gang om året,

når der kommer børn og snakke om festen, kigge billeder og tænke tilbage på noget dejligt og stort.

måske antiklimaks dagen efter og så alligevel - man er gift med verdens dejligste mand i ens egne øjne og man kan planlægge, drømme, snakke om resten

af ens "nye" liv og fremtid sammen.

Får man planlægningsabstinenser, jamen så er der masser af søde nye zillaer, som nok ville elske inspiration, tanker, kommentarer og ideer! Ellers kommer der jo andre store fester i ens liv, som, hvis man vil, kan gå bananas over - store fødselsdage, børn, barnedåb, konfi, bryllupsdage. :rolleyes:

Ja det var så en total lalleglad hilsen herfra :balloons:

krammer

Det er rigtigt, Keyser!! Det er jo derfor vi er nogen som hænger her endnu!! :heart:

Jeg havde ikke helt den samme fornemmelse. Kim og jeg havde planlagt dagen meget bevidst efter, at der IKKE skulle presses for meget ind. Vi havde derfor god tid til at sludre med gæsterne igennem hele dagen. Vi gik fra bordet kl. 22, havde underholdningsindslag under kaffen, og slappede af generelt igennem hele dagen.

Da vi vågnede sammen med bores gæster næste morgen tog jeg ordet, og spugte om de skulle noget ugen efter, så vi kunne gøre det hele om igen!!! Det var den SKØNNESTE dag overhovedet, men jeg havde slet ikke oplevelsen af, at den fløj "forbi mig".

En del ting blev også glemt af mig i sterten, men jeg ringede til gæsterne i ugerne efter, og de bragte nogle nåh-ja-oplevelser frem igen, hvilket også skete jo flere billeder vi så fra festen.

Bare rolig, det kan sagtens komme igen.

Jo, min verden var også tom i ugerne efter, men så skulle der jo laves takkekort, og specielt billederne brugte jeg timer på at se igen og igen. Vi havde også nogle besøg hos fotografen, hvor vi udvalgte og redigerede billederne til vores bryllupsalbums.

Og så er det jo fantastisk at læse bryllupsberetninger!!!!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Da jeg blev gift første gang oplevede jeg lige præcist det her mega tomrum bag efter og var helt totalt desperat.

Dengang var det stort kirkebryllup, stor prinsessekjole, langt opsat hår, reception, fest med 42 mennesker og ikke mindst al' den planlægning der går forud for dagen.

Denne gang var helt anderledes og jeg har slet ikke haft den der "after-wedding-blues"....

Forskellen denne gang var: Lille bryllup med 10 mennesker ialt, sammen med gæsterne fra fredag til søndag på hotellet, INGEN planlægning - vi aftalte med hotellet at de fik frie hænder til ALT, masser af afslappede stunder undervejs alle tre dage. Så vi fik varmet op om fredagen og gearet stille og roligt ned igen i løbet af søndagen sammen med gæsterne, og det er der jeg tror den helt store forskel er i forhold til første gang.

I dag har vi fyldt en væg med Ole Mortensens dejlige billeder fra brylluppet samt min buket, der er tørret og sat i ramme. Det står vi tit og kigger på mens vi tænker tilbage på ikke bare en fantastisk dag, men en fantastisk weekend.

Vores familie, der nu ved at vi er blevet gift, ville selvfølgelig gerne have haft lejlighed til at være med på dagen, men det råder vi bod på med et "after-party" hvor gemalen og jeg begge trækker tøjet igen til stor glæde for især svigermødrerne.

:rolleyes: fra Marianne

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Åhhh prøv at tænk på alle de detaljer man har gået og grublet over i flere måneder, som man så alligevel ikke kan huske i sidste ende :balloons:

Jeg kan overhovedet ikke huske hvad de spille på vej ind og ud i kirken, jeg kan ikke huske alle sangene og slet ikke min egen vrøvle-tale (det er nu meget godt :heart: ). Men her 9 måneder senere begynder det så småt at komme til mig :)

Jeg havde det lidt ligesom dig, synes det var en fantastisk dag, og jeg kunne ikke være mere lykkelig over at have fået min dejlige Søren. Men jeg havde absolut ingen trang til at opleve dagen igen... Det var simpelt for hårdt, vi var på en hel dag, og jeg var smadret en hel uge efter. Nix, hvis jeg skulle opleve mit bryllup en gang til, så skulle det være som gæst :bearhug:

Men nu er lysten ved at komme tilbage, jeg har endelig fået fordøjet alle de gode indtryk (og de få skuffelser) som dagen bragte, og det var en fantastisk dag, og en fantastisk planlægning, og jeg er klar til at gøre det hele igen. Men først nu :bearhug:

Vi har heldigvis video fra hele dagen, en af vores venner filmede alt, jeg har endnu ikke set den igennem, men det er jeg snart ved at være klar til :cheerleader3: Det lyder næsten som om jeg bearbejder et dødsfald, men det er først nu alle intrykkene er ved at falde på plads. vi havde 7-8 sange og det samme antal taler, og det var næsten for meget, for vi endte med at sidde til bords indtil kl 24, så hellere din udgave, tænk på alt den ekstra tid I fik med gæsterne. Dem nåede jeg aldrig rigtig rundt til :bearhug:

Vi skal giftes igen, ikke nogen stor fest, bare os to. Vores næste bryllup skal være 100 % for os, uden nervøsiteten og de sorte huller. Det første bryllup var bare begyndelse, vi skal giftes igen i Las Vegas, og ved en solnedgang på en øde strand, når vi engang kommer til sådan et sted :rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror sørme jeg skal til at gear lidt ned for jeg er ved at være lidt stresset, jeg når det nok.

Nyde, nyde, nyde det har jeg også fået at vide flere steder fra, men man glæder sig bare så meget til dagen. Nu vil jeg slukke computeren og nyde ikke at lige skulle kigge noget, men det ka da godt ske den bliver tændt senere i aften for lige at skulle se noget...

Åh hvor jeg bare glæder mig

Chamor

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Ea.

Jeg kender også godt følelsen af ikke at kunne huske noget. Jeg vil så sige at jo mere jeg ser på billederne og tænker på dagen, jo mere husker jeg. Dog vil jeg sige at selve vielsen, husker jeg ikke så meget fra. Det hele gik så stærkt og jeg undrede mig over at præsten spurgte os, da hun gjorde for jeg var sikker på at hun havde glemt at vi også skulle synge... og det på trods af at vi allerede da havde sunget 2 af de 4 salmer vi skulle synge :cheerleader3:

Jeg aner heller ikke hvad der blev spillet da jeg gik ind og da vi sammen gik ud. De kunne såmænd have truttet i et pap-rør uden jeg ville have undret mig over dette. Jeg var så overvældet af følelser og tænkte kun på min mand :)

Jeg har heldigvis ikke følt den tomhed, men jeg er også stadig "høj" af oplevelsen. Jeg gjorde det dog gerne igen og igen, for der er så mange smukke brudekjoler jeg ikke har været i og så mange kreative idéer herinde som jeg godt lige kunne tænke mig at afprøve :cheerleader3: Og så den følelse af tosomhed mellem min mand og jeg, midt iblandt alle vores gæster :fløjt:

Håber du finder en masse gode minder, når du ser på billederne fra jeres bryllup.

He he måtte lige trække på smilebåndet her... har en temmelig god fantasi og ja... jeg så det lige for mig.... festligt!!! :bearhug:

Jeg tager også ordene til mig og vil forsøge at nyde min dag så meget som muligt... hæfte mig ved de små ting og gemme dem i mit hjerte...

/Chalotte

Hehe, her må jeg give Ea ret... jeg kan heller overhovedet ikke huske hvad der blev spillet, hverken da jeg kom ind eller da vi gik ud :bearhug:

Jeg syntes dog ellers at dagen står meget klart i min hukommelse, men nu havde vi også holdt det lidt små og spredt det over et par dage. Tog også og stoppede op et par gange (efter råd herinde fra), og bare sugede indtrykkene til mig.

Tomrummet bagefter er der nu også, synes også at det er smadder ærgeligt at vi ikke snart skal giftes igen :bearhug: Men på den anden side har jeg nok andre ting at tage mig til, skrive takkekort og planlægge vores tur til USA om 3 uger.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej søde og jer andre.

iiih ikke være så triste og negative!! der er da masser at glæde sig til efter selve den store vildt fantasiske dag i ens liv.

Netop for ikke at glemme de vigtige ting, jamen så er det da den mest fantastiske opfindelse at skrive beretning herinde,

lave scrapbøger over planlægning, festen etc.. kigge billeder, huske, tænke tilbage - hive bøgerne frem ofte, hver dag, en gang om året,

når der kommer børn og snakke om festen, kigge billeder og tænke tilbage på noget dejligt og stort.

måske antiklimaks dagen efter og så alligevel - man er gift med verdens dejligste mand i ens egne øjne og man kan planlægge, drømme, snakke om resten

af ens "nye" liv og fremtid sammen.

Får man planlægningsabstinenser, jamen så er der masser af søde nye zillaer, som nok ville elske inspiration, tanker, kommentarer og ideer! Ellers kommer der jo andre store fester i ens liv, som, hvis man vil, kan gå bananas over - store fødselsdage, børn, barnedåb, konfi, bryllupsdage. :bearhug:

:bearhug: til dig

ÅHHHHHHHHH dejligt med noget posetivt.

Helle

Ja det var så en total lalleglad hilsen herfra :bearhug:

krammer

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg ved, at min veninde havde det på helt samme måde! :bearhug:

Tjah, og JEG kommer der nok også :kiss:

Det er også lidt den samme følelse, når man har afleveret en eksamensopgave. Dér er man også helt tom bagefter... (Jeg afleverede igår *griner*)

Måske er det derfor, folk tager på bryllupsrejse lige efter? Så kommer man helt væk fra det hele, gearer ned og oplever samtidig noget andet nyt, der kan tage fokus væk fra "tomheden"?

Jeg er helt enig. Det er NETOP derfor vi tager afsted tirsdagen efter brylluppet, fordi jeg VED at antiklimakset er for svært for mig at håndtere!

Men jeg tager rådene til mig om at tage nogle snapshots og bare være til stede nogle gange den dag, når det er min tur i næste måned!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tror der er mange, der får det som du. Jeg havde det også sådan- For mig tog det lidt tid at komme ud over. Ved ikke hvad man kan gøre, ved det, men i dag kigger jeg tilbage på e dejligt minde om en fantastisk dag. Så det går over.

Det er selvfølgelig træls, hvis du sidder med en følelse af at familien ikke gjorde hvad de burde, ud af din dag. Forhåbentligt får du det bedre med det med tiden.

Kh Xzenia

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥