Utroskab og bryllup

[Maria&Morten 23]

Om det er på den ene eller anden måde, så er det bare et NO GO!! Den dag man bliver kærester, er det bare slut med alle de andre... Fra den dag er der kun en person der tæller..... Så for mit vedkommende ville det bare være ud af vagten... Så er jeg ligeglad med om det er PÅ min bryllupsdag jeg fandt ud af det (Så kan man altid håbe det var inden turen op ad gulvet...)

Man skal da kunne have den grundlæggende tillid til hinanden.... Ellers er 80 års ægteskab sq lang tid (Vi satser på langt liv herhjemme *G*)

[Dansk DJ Service 7]

...... men så kunne han lige have fyret den af da han friede måske haha... .....

Hahaha... fedt fedt fedt

Ville gerne have set dit ansigtsudtryk hvis han havde gjort det..

[metteholm 300]

...... men så kunne han lige have fyret den af da han friede måske haha... .....

Hahaha... fedt fedt fedt

Ville gerne have set dit ansigtsudtryk hvis han havde gjort det..

haha ja!

"vil du gifte dig med mig, og ps jeg kneppede louise for et par år siden"

[Guest Shedevil]

altså for 5 år siden havde vi været kærester i 3 år, boet sammen i et. jeg havde forladt alle mine venner + familien for at flytte herover og bo med ham fordi jeg virkelig troede på det, og viser det sig så at han havde været sammen med andre i den periode så ville jeg nok sige at min 0-tolerence stadig vil gælde... dog ville der være lidt flere ting der kunne ændre på det end hvis det skete lige før brylluppet... men alligevel... totalt crappy kærester der breaker den nyhed lige 14 dage før brylluppet... godt klar over at ALT skal ud inden man siger ja til hinanden, men så kunne han lige have fyret den af da han friede måske haha... slet ikek mand nok til mig hvis han ikke fortæller sandheden, og gider ikke leve på en løgn!

Kunne ikke være mere enig.. Jeg tog nok mere de "5 år" som værende du ved - for laaang tid siden.. Jeg var slet ikke sammen med min H2B for 5 år siden, så det ville ikke blive aktuelt hvis det var 5 år vi snakkede om!

Om det er på den ene eller anden måde, så er det bare et NO GO!! Den dag man bliver kærester, er det bare slut med alle de andre... Fra den dag er der kun en person der tæller..... Så for mit vedkommende ville det bare være ud af vagten... Så er jeg ligeglad med om det er PÅ min bryllupsdag jeg fandt ud af det (Så kan man altid håbe det var inden turen op ad gulvet...)

Man skal da kunne have den grundlæggende tillid til hinanden.... Ellers er 80 års ægteskab sq lang tid (Vi satser på langt liv herhjemme *G*)

Godt sagt!

[Dansk DJ Service 7]

.....

Synes der er mange flere aspekter i det hvis scenariet er at han har været utro for 5 år siden, end sidste weekend..

Det har du ret i, ja..

Men gør det utroskabet mere legalt at I LIGE var blevet kærester end hvis I havde været kærester i et par år?... hvorfor?.. Når det, som du selv siger, i bund og grund handler om tillid.

Der har - i rigtige mange af mine forhold - været en slags "gråzone" lige der når man beslutter sig for om man skal være kærester eller ikke... En periode hvor man ikke helt er blevet afklaret med hvordan tingene hænger sammen endnu.. Og hvis man der har været sammen med en anden, så ville jeg nok have noget nemmere ved at tilgive det, end hvis man 4 uger inden brylluppet lige havde dusket med hende den søde nede i fredagsbaren..

Kan godt følge dig... Men jeg synes satme at den er svær.

Personligt hælder jeg nok stadig til 0-tolerence.. Men hvis man kun havde været sammen i 2 uger er det naturligvis noget andet end hvis man har været sammen i 2år.. det er klart..

Et andet spørgsmål er... hvis kæresten "bare" har siddet og voldsnavet en anden en hel aften - hvor meget mere tilgiveligt er det så end et knald?

[metteholm 300]

men altså helt generelt sådan noget med at tilgive utroskab er det jo SÅ forskelligt, handler jo virkelig om hvordan man er som person.. selve utroskabet tror jeg godt jeg ville kunne tilgive efter noget tid hvis den var lille og ubetydelig, men kender mig selv godt nok til at jeg aldrig ville kunne glemme det og hele tiden være mistroisk og lave dedektivarbejde osv osv og derfor ville det eneste fair for os begge to være at stoppe forholdet.

[Guest Shedevil]

Kæresten ned på knæ.....

"Skat.. Jeg elsker dig af hele mit hjerte... Vil du gøre mig den ære at blive min hustru? Hov vent.. Inden du svarer.... Du ved hende med de gode kasser nede på Statoil - hende kom jeg til at stikke dilleren i da jeg var nede og købe de her roser.. Men.. Jeg vil gerne tro vores kærlighed er større end at det kan få betydning...."

[metteholm 300]

Et andet spørgsmål er... hvis kæresten bare har siddet og voldsnavet en anden en hel aften - hvor meget mere tilgiveligt er det så end et knald?

haha jeg er sippet, men sex/vold snave = tillidsbrud... selvfølgelig ikke i samme grad, men igen, jeg ville hele tiden være mistroisk, og jeg gider ikke være sådan en person der ikke kan stole på min mand...

[Guest Shedevil]

.....

Synes der er mange flere aspekter i det hvis scenariet er at han har været utro for 5 år siden, end sidste weekend..

Det har du ret i, ja..

Men gør det utroskabet mere legalt at I LIGE var blevet kærester end hvis I havde været kærester i et par år?... hvorfor?.. Når det, som du selv siger, i bund og grund handler om tillid.

Der har - i rigtige mange af mine forhold - været en slags "gråzone" lige der når man beslutter sig for om man skal være kærester eller ikke... En periode hvor man ikke helt er blevet afklaret med hvordan tingene hænger sammen endnu.. Og hvis man der har været sammen med en anden, så ville jeg nok have noget nemmere ved at tilgive det, end hvis man 4 uger inden brylluppet lige havde dusket med hende den søde nede i fredagsbaren..

Kan godt følge dig... Men jeg synes satme at den er svær.

Personligt hælder jeg nok stadig til 0-tolerence.. Men hvis man kun havde været sammen i 2 uger er det naturligvis noget andet end hvis man har været sammen i 2år.. det er klar..

Et andet spørgsmål er... hvis kæresten bare har siddet og voldsnavet en anden en hel aften - hvor meget mere tilgiveligt er det så end et knald?

Jamen man kan jo blive ved med at sætte scenarier op.. Hvad hvis de KUN havde kysset?? Hvad hvis det kun var et blowjob?? Hvad hvis han var fuld? Hvad hvis hun var grim? Hvad hvis han kun havde rørt ved hendes bryster? Hvad hvis... Osv osv osv osv...

I min verden kan utroskab defineres som værende - hvis man laver noget med andre som man IKKE ville gøre hvis kæresten var der!

Og så er det lige meget om det involverer kys, gramsning, sex eller lignende...

Det er jo det samme (synes jeg) med at definere grænsen for at flirte.. Fordi hvor går grænsen? Det kommer jo an på hvordan man er som person, hvordan ens kæreste er som person - og hvordan ens indbyrdes "aftaler" er for flirten... Hvis man godt ved at ens kæreste er den jaloux type - så sidder man nok ikke på skødet af en anden mand en hel aften og kindkysser.. Der findes jo masser af par der "hviler så meget i dem selv og hinanden" at de kan gå i byen sammen og kindkysse på andre og danse med alle andre end hinanden hele aftenen - og stadig gå hjem og være lige nyforelskede som da de kom.. Og det synes jeg da bare er dejligt!

Men i bund og grund så synes jeg at utroskab UANSET tidspunkt, omfang og alt andet - er en indikation på at man ikke er tilfreds i sit forhold, at man er usikker på sig selv og på sin partner, at man har nogle issues der skal bearbejdes før man bør fortsætte til det næste forhold!

Jeg har selv været en ex-ex-ex kæreste utro - og det handlede da i HØJ grad om de ting jeg lige har nævnt.. Og uanset om man tilgiver ens partner, man snakker om det, man kommer videre - så tror jeg der hænger en snert af mistanke der ALTID! Tror den er UHYGGELIG svær at slippe..

[Dansk DJ Service 7]

Personligt synes jeg også det er ligeså slemt..

Men har indtrykket, at der er ret mange som er uenige med mig.. Når jeg sådan taler med min omgangskreds etc.

[Maria&Morten 23]

Der er jeg 100% enig med Mette.... Sex eller kys, det er lige slemt i min bog... En ting er at der er en flot pige på gaden/i byen, whatever.... Men der er dælme stor forskel på at synes at andet menneske er attraktivt, og så ligefrem skulle stikke tungen eller dilleren i hende... Jeg møder da også fyre som jeg synes har noget charme, eller som er direkte lækre... Men er aldrig i tvivl om at det er den rigtige jeg er sammen med, og får ALDRIG tanken om at skulle være sammen med ham...

[Maria&Morten 23]

Hov... Det kom lidt til at lyde som om jeg ikke har tanken om at være sammen med min h2b, hehe.... Men i forstod vel hvad jeg mente

[Mannie 87]

Indrømmer at jeg ikke lige har fået læst ALLE indput.

men som jeg kan se er en gennemgående mening så kommer det an på situationen.

H2B og jeg havde i de første 3 år (ja næsten helt frem til forlovelsen) store problemer med tillidsbrud (dog ikke utroskab)

og jeg var MEGET tæt på at forlade ham MANGE gange, men blev fordi jeg virkelig troede på at han elskede mig.

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

Derfor var jeg også meget i tvivl da han spurgte mig, for ved at det er sværre at forlade ham når først vi er gift. Derfor er der også gået 2 år inden vi fandt en dato, hvor han har brugt meget tid på at vise mig at jeg kan stole på ham.

Den ene gang hvor vi slog op for alvor (var ikke kærester i 5 måneder, men knaldede stadig) hentede jeg alle mine ting hos ham midt om natten, og så kunne han jo selv fortælle det til sine forældre hvorfor der pludselig så sådan ud. Skal siges at hans mor var (og er) MEGET glad for mig og han er lidt mors dreng, så hende havde han det ret svært ved at skuffe på den måde.

Hun var mere ked af det end han var (hvis det siger noget).

Men stod jeg i situationen at jeg fandt ud af det 14 dage inden, ville jeg sq nok bare sige nej i kirken og se ham stå med lang næse der!

[Dansk DJ Service 7]

.....

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

.....

Det synes jeg godt nok er lidt vildt... Det viser da også at du overhovedet ikke stolede på ham.

Synes det er DYBT forkert at din kæreste vælger at aftale en møde med den opdigtede pige.. Men synes næsten det er ligeså slemt at du laver en opdigtet person og skriver til ham.

Ville aldrig kunne leve i et forhold hvor der ikke var en grundlæggende tillid.....

[Mannie 87]

.....

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

.....

Det synes jeg godt nok er lidt vildt... Det viser da også at du overhovedet ikke stolede på ham.

Synes det er DYBT forkert at din kæreste vælger at aftale en møde med den opdigtede pige.. Men synes næsten det er ligeså slemt at du laver en opdigtet person og skriver til ham.

Ville aldrig kunne leve i et forhold hvor der ikke var en grundlæggende tillid.....

Skal siges at han i LANG tid (næsten 3 år) ikke havde vist mig at jeg kunne stole på ham og blev ved med at sige at han ændrede sig, så blev nød til at gøre noget drastisk for at vise ham at det her var nu eller aldrig.

Havde det dårligt med at gøre det, men var på det tidspunkt meget splittet, for elskede jo drengen men kunne ikke holde de tillidsbrud ud konstant.

Vil nok sige at det er værre at få ens veninde til det, som jeg har hørt andre har gjort det.

Men havde jeg været klogere (og psykisk stærkere) skulle jeg nok bare ha vendt ryggen til og være skredet, men nu er jeg nu meget glad for jeg ikke gjorde det.

[0Tine0 135]

Indrømmer at jeg ikke lige har fået læst ALLE indput.

men som jeg kan se er en gennemgående mening så kommer det an på situationen.

H2B og jeg havde i de første 3 år (ja næsten helt frem til forlovelsen) store problemer med tillidsbrud (dog ikke utroskab)

og jeg var MEGET tæt på at forlade ham MANGE gange, men blev fordi jeg virkelig troede på at han elskede mig.

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

Derfor var jeg også meget i tvivl da han spurgte mig, for ved at det er sværre at forlade ham når først vi er gift. Derfor er der også gået 2 år inden vi fandt en dato, hvor han har brugt meget tid på at vise mig at jeg kan stole på ham.

Den ene gang hvor vi slog op for alvor (var ikke kærester i 5 måneder, men knaldede stadig) hentede jeg alle mine ting hos ham midt om natten, og så kunne han jo selv fortælle det til sine forældre hvorfor der pludselig så sådan ud. Skal siges at hans mor var (og er) MEGET glad for mig og han er lidt mors dreng, så hende havde han det ret svært ved at skuffe på den måde.

Hun var mere ked af det end han var (hvis det siger noget).

Men stod jeg i situationen at jeg fandt ud af det 14 dage inden, ville jeg sq nok bare sige nej i kirken og se ham stå med lang næse der!

Indrømmer at jeg ikke lige har fået læst ALLE indput.

men som jeg kan se er en gennemgående mening så kommer det an på situationen.

H2B og jeg havde i de første 3 år (ja næsten helt frem til forlovelsen) store problemer med tillidsbrud (dog ikke utroskab)

og jeg var MEGET tæt på at forlade ham MANGE gange, men blev fordi jeg virkelig troede på at han elskede mig.

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

Derfor var jeg også meget i tvivl da han spurgte mig, for ved at det er sværre at forlade ham når først vi er gift. Derfor er der også gået 2 år inden vi fandt en dato, hvor han har brugt meget tid på at vise mig at jeg kan stole på ham.

Den ene gang hvor vi slog op for alvor (var ikke kærester i 5 måneder, men knaldede stadig) hentede jeg alle mine ting hos ham midt om natten, og så kunne han jo selv fortælle det til sine forældre hvorfor der pludselig så sådan ud. Skal siges at hans mor var (og er) MEGET glad for mig og han er lidt mors dreng, så hende havde han det ret svært ved at skuffe på den måde.

Hun var mere ked af det end han var (hvis det siger noget).

Say what Synes godt nok ikke det lyder helt sundt, håber I virkelig er kommet meget videre end det

[Dansk DJ Service 7]

..... men nu er jeg nu meget glad for jeg ikke gjorde det.

Det er sgu dejligt at høre!

Nogen gange skal man altså bare gi' kærligheden en chance..

[Andemone 145]

.....

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

.....

Det synes jeg godt nok er lidt vildt... Det viser da også at du overhovedet ikke stolede på ham.

Synes det er DYBT forkert at din kæreste vælger at aftale en møde med den opdigtede pige.. Men synes næsten det er ligeså slemt at du laver en opdigtet person og skriver til ham.

Ville aldrig kunne leve i et forhold hvor der ikke var en grundlæggende tillid.....

Enig. Tilliden skal gå begge veje.

[Mannie 87]

Indrømmer at jeg ikke lige har fået læst ALLE indput.

men som jeg kan se er en gennemgående mening så kommer det an på situationen.

H2B og jeg havde i de første 3 år (ja næsten helt frem til forlovelsen) store problemer med tillidsbrud (dog ikke utroskab)

og jeg var MEGET tæt på at forlade ham MANGE gange, men blev fordi jeg virkelig troede på at han elskede mig.

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

Derfor var jeg også meget i tvivl da han spurgte mig, for ved at det er sværre at forlade ham når først vi er gift. Derfor er der også gået 2 år inden vi fandt en dato, hvor han har brugt meget tid på at vise mig at jeg kan stole på ham.

Den ene gang hvor vi slog op for alvor (var ikke kærester i 5 måneder, men knaldede stadig) hentede jeg alle mine ting hos ham midt om natten, og så kunne han jo selv fortælle det til sine forældre hvorfor der pludselig så sådan ud. Skal siges at hans mor var (og er) MEGET glad for mig og han er lidt mors dreng, så hende havde han det ret svært ved at skuffe på den måde.

Hun var mere ked af det end han var (hvis det siger noget).

Men stod jeg i situationen at jeg fandt ud af det 14 dage inden, ville jeg sq nok bare sige nej i kirken og se ham stå med lang næse der!

Say what Synes godt nok ikke det lyder helt sundt, håber I virkelig er kommet meget videre end det

Vi er kommet meget videre! Han er virkelig blevet mere voksen og det samme er jeg.

Men vi begyndte også da jeg var 16 (næsten 17) og han var 18. så vi har været forholdsvis unge da vi fandt sammen og skulle nok også finde os selv, samtidig med vi skulle lære hinanden at kende.

Men som man siger "der er løbet meget vand gennem åen" og trods den modgang, skænderier og uenigheder vi har haft er det intet at sammenligne med den kærlighed vi har til hinanden nu.

[Mannie 87]

.....

Jeg fik nyt nummer og ny mobil uden han vidste det og skrev så til ham der, som en opdigtet pige, lagde meget an på ham, og aftalte at mødes med ham. Til mig sagde han så at han skulle være sammen med sin kammerat og der kunne jeg ikke holde masken længere og gik til bekendelse at det var mig han havde skrevet med og jeg lige havde taget ham i det største tillidsbrud EVER!

.....

Det synes jeg godt nok er lidt vildt... Det viser da også at du overhovedet ikke stolede på ham.

Synes det er DYBT forkert at din kæreste vælger at aftale en møde med den opdigtede pige.. Men synes næsten det er ligeså slemt at du laver en opdigtet person og skriver til ham.

Ville aldrig kunne leve i et forhold hvor der ikke var en grundlæggende tillid.....

Enig. Tilliden skal gå begge veje.

Jeg er ikke uenig. Jeg var mindst liså svinsk. Og er noget jeg SLET ikke ville gøre nu.

[Bridezilla_In_Spe 5]

Der er mange indlæg, og jeg vil da også lige komme med et:

Dengang min kommende mand og jeg begyndte at kæreste rundt, var vi begge lige kommet ud af forhold, der absolut ikke virkede. Vi var derfor meget opmærksomme på hvad vi ville og ikke ville, og vi brugte meget tid på at snakke opdigtede scenerier igennem. Min kæreste har før været en værre en og ligget i forkerte senge, mens han var sammen med sine tidligere kærester... Og vi har taget nogle gode snakke om hvorfor og hvordan vi sammen kan forhindre det i at ske.

Derfor ved han hvordan jeg vil reagere - jeg vil gå min vej. For vi har nogle helt klare aftaler om hvordan tingene fungerer her og at vi er nødt til at snakke om hvis tingene ikke fungerer i stedet for bare at finde noget et andet sted... For det har tidligere været det, der var problemet for ham...

Så - hvis det skete og hvis han ikke fortalte det men jeg selv opdagede det, så ville vi ikke engang snakke om det - så ville mine ting stå hos mine forældre i løbet af to timer...

Så mit råd til alle: tag en hypotetisk/teoretiisk snak om det, del jeres grænser med hinanden og lad også ham komme til orde med sine følelser, holdninger og lyster...

Redigeret December 8, 2011 af Bridezilla_In_Spe

[Pingvinen 51]

For mig har det helt klart handlet om, om han angrede.. Og om han ville ændre sig..

[Dorindom 16]

Hmm.. Utroskab. Det er svært. Hvis man selv "havde været skyld i det", og nærmest smidt ham ud til de andre kvinder ved at være streng og hård, og lukkede alle muligheder for nærhed, er det svært kun at bebrejde den anden part for situationen. Så må man også se, at man nok selv havde lidt af skylden (selv om man jo bare kan sige, at han lige meget hvad skal holde sig på måtten, og at han ikke er en ordentlig mand, hvis han ikke kan holde ud), og at der er nogle ting, der skulle snakkes om.

Jeg har altid været 0 tolerant over for utroskab, og er det sådan set stadig. Jeg har dog aldrig selv stået i situationen, så kan ærlig talt ikke sige, hvor tolerant jeg vil være, hvis jeg pludselig STOD i situationen. Ofte ser man, at man har nogle holdninger til et emne, men når man så står i situationen, så ændrer det sig.

Under alle omstændigheder er det forkert at være utro - no matter what! Men brylluppet skulle aflyses, eller udsættes, så man kan finde ud af, om det er et forhold man er villig til at kæmpe for. Man skal ikke bare fortsætte som om intet var ændret. Man må få den anden part (og sig selv) til at forstå, at sådan en ting ikke kan gå ubemærket hen, og at det bare ikke er acceptabelt. Så må man få redet tingene ud, og så se, om der skal være et bryllup eller ej.

Men hvis han har været utro en gang for længe siden, og jeg har tilgivet ham, og han så gør det igen - så er der no mercy: UD! Han har fået sin chance, og det skal ikke være sådan, at han tror han bare kan være utro, fordi jeg alligevel altid vil tilgive ham bagefter.

Men ja - tal med din partner om det. Du må bruge tid til at tænke, og finde ud af, hvad dit hjerte siger. Hvis du kan leve med det eller ej. Vi skal ikke bestemme herinde, hvordan du skal gøre, det er noget du må gøre op med dig selv. Men vi er selvfølgelig altid villige til at komme med råd, og forklare, hvordan vi selv ville gøre

[Julienne 18]

Jeg ville ikke kunne tilgive det, så brylluppet ville blive aflyst

[NBN84 91]

Jeg vil sige, som andre skriver, det kommer helt an på situationen...

Grundlæggende betyder utroskab vel, at der er noget i vejen i forholdet, altså et slags problem om man vil...

Så der er forskel på "jeg skl bare ud af det her forhold"-utroskab eller "jeg faldt i pga omstændighederne"-utroskab...

Jeg ville kunne tilgive sidstnævnte, hvis han angrede og lovede at vi gik i parterapi og løste vores problemer...

Tror utroskab på den måe, har flere sider af samme sag... Men nu kender jeg også min kæreste... Han har altid gjort grin med de mænd der var utro og sagt, at de ikke turde slå op med deres kærester... Som i: "det kunne jeg aldrig finde på skat, jeg skal sgu nok dumpe dig rigtigt inden jeg deler ud af sjoveren..."

Vi er meget ærlige herhjemme...