Uden forældre

[Malouchi 0]

Jeg har et KÆMPE dilemma!

Min forlovede og jeg skulle giftes rigtigt med stort kirkebryllup, limo og hele molevitten. Men efter flere måneder hvor mine forældre blander sig i planlægningen og tydeligt udtrykker deres modstand imod giftemålet og min forlovede sagde jeg stop! så bliver der intet bryllup ny, om så var alle glade bortset fra os, det kommende brudepar.

Efter flere måneder hvor jeg er depri over ikke at skulle giftes med min forlovede når vi havde lyst, men skulle vente til andre var klar, bragte jeg en "gammel" intern joke op til overvejelse: et get-away bryllup, bare os, i verdens smukkeste by - ROM!

planlægningen gik så i gang her for to måneder siden og vi kunne få det præcist som vi ville have det: All stars sko, intet slips, origami buket, lyserødt underskørt osv.

Nu skulle vi bare breake nyheden om at familien ikke skulle med. Dette tog lang tid at tage sig mod til og i går da vi spiste sammen med dem fortalte vi nyheden. Jeg fortalte dem ikke den egentlige grund, men sagde at vi havde skiftet mening om hvad det egentlig var vi ville med den dag, at det skulle handle om os og ikke det alle andre ville. Jeg havde f.eks. altid drømt om en ballgown kjole, men er endt op med en a-line fordi det var mere mig. og et alenebryllup i Rom var mere os end en overfladisk familiefest. Min søster blev rasende og gik sin vej, min far sagde bare "så er det godt at kjolen kan sælges" (han misforstod det fuldstændig - han er overbevist om at alle brudekjoler er ballgown) og min mor var først meget sur og prøvede at tale os fra det, sagde at hun slet ikke kunne finde mig i det bryllup, at hun var meget skuffet og at det ville min faster og flere af mine kusine også blive. skyldfølelse skyldfølelse skyldfølelse skyldfølelse!

OG for så at gøre det hele værre - så begynder hun at græde!

wtf - hvad fanden gør vi så nu?! Jeg har virkelig brug for nogle opmuntrende ord eller råd fra andre der gifter sig i udlandet - please??

[Chrisi01 15]

Det er jeres dag og uanset hvad (skyldfølelse eller ej) skal I gøre hvad I 2 føler for :-) Jeg kan godt forstå at din mor bliver skuffet over ikke at være en del af din store dag. Men det er JERES dag, og I skal nyde den præcis som I ønsker.

Hvis I drømmer om et romantisk bryllup i Rom kun jer to så siger jeg: go for it!!! ;-)

[Daniels brud 102]

Det lyder til, at I to virkelig gerne vil have et "get away"-bryllup og det synes jeg I skal stå fast ved!

[Maustique 12]

Hold fast i din beslutning...

Synes din familie opfører sig barnligt...

[Andrup pigen :)) 24]

Jeres bryllup og jer der bestemmer..........længer er den ikke!!!!!!!!

[mg87 0]

Jeg er helt enig med de andre, hvis i gerne vil giftes i Rom, så gør det. Så kan I evt. holde et mindre havefest eller lign. for familien bagefter - hvis I føler for det.

Redigeret May 29, 2012 af mg87

[Nynne76 40]

Ja helt ærlig, afsted med jer. De har jo altså haft chancen for at være en del af det hele (som jeg forstår det). Og når de er imod jeres ægteskab, så kan jeg da slet ikk se problemet i, at I rejser afsted og gør det I drømmer om. Synes I er seje, og jeres kærlighed må være SÅ stærk! Tager hatten af for jer.!! Og håber virkelig I kommer afsted og får den ultimative romantiske oplevelse!

Redigeret May 29, 2012 af Nynne76

[SoExited 39]

Hmm... Altså, dine forældre er imod at I bliver gift, men er så alligevel kede af ikke at være med til brylluppet?? Det lyder lidt underligt..

Jeg synes selvfølgelig I skal holde brylluppet som I har lyst til, og hvis du er HELT sikker på, at det du helst vil er, at stikke af til Rom, så synes jeg du skal gøre det Men tænk dig godt om og gør det fordi I har lyst til det og ikke som en protest mod dine forældre, for så risikerer du at fortryde det. Altså, jeg mener: Hvis du altid har drømt om det store kirkebryllup, men nu "sadler om" pga besværlige forældre, så synes jeg måske det er en bedre idé at tage en lang alvorlig snak med dine forældre i stedet for at aflyse "drømmebrylluppet".

Jeg kender en pige som altid havde drømt om det store bryllup, men som pludselig fik en idé om "et hemmeligt" bryllup og blev gift uden forældre, venner eller familie. OG hun fortryder det altså SÅ meget. ..

Du må ikke misforstå mig Jeg synes man skal holde sit bryllup LIGE SOM MAN HAR LYST og uden nogen andre og hvor man vil, hvis det gør en glad. Det lyder bare som om du var klar til et stort bryllup indtil dine forældre blandede sig, og at du har aflyst "kirkebrylluppet" uden at fortælle dine forældre, at deres opførsel gjorde dig og din kæreste ked af det hele.

Og jeg kan da godt forstå de er kede af, at du ikke vil holde brylluppet sammen med dem - jeg ville også blive meget ked af hvis mine søskende blev gift uden at jeg var der til at fejre dem, og jeg ved, at mine forældre ville blive meget ulykkelige, hvis de ikke måtte være med på min bryllupsdag.

Gør hvad der gør DIG og din kæreste glade, men gør det bevidst og med omtanke

[FrøkenLT 23]

I skal holde brylluppet lige akkurat som i ønsker det.

Jeg bliver ærgelig på jeres vegne over at høre, at de først en gang får jeres planer skudt i sænk, og så gør det igen.

Godt nok skal man tænke på familiefreden, men der må være grænser.

Eller planlæg et kirkebryllup, hvis det er det i ønsker, og lad være med at inddrage dem i selve planlægningen, hvis ikke de kan være konstruktive.

[Nessie 29]

Er enige med dem over - I skal vælge det I har lyst til, men af de rigtige grunde. Nu ved jeg ikke hvordan I har det med jeres familier, eller hvorfor de er så meget imod jeres bryllup, men kunne det gå an at tale med dem? Og hvis det ikke kan, og de er så meget imod det... jeg bliver bare trodsig og tænker, at det må man jo så sige; "I vil hverken have ægteskabet eller festen, så hvorfor har I ondt i røven over at vi stikker af? Hvis I kan holde kæft og være glade på vores vegne, så kom med til Rom".

[diskobil 357]

På mig lyder det mere som at forældrene er imod det at I bliver gift end den måde hvorpå I vælger at gøre det. Der mener jeg I er nødt tl at tage tyren ved hornene, sætte jer i respekt overfor dem og tone rent flag. Hvis I bare lader den ligge hvor den er og tager til Rom så vil det ligge og ulme fremover. I er nødt til at få den lukket af ved at sige til dem at de - hvad jeg kan læse - er den væsentlige årsag til at I vælger at gøre som I gør. Om det så ændrer noget i forholdet til dem og planerne må tiden vise. Men det er vigtigt at der er klare linier og at I overfor dem får fortalt dem at det ligesom ikke er deres afgørelse om I skal gifte jer og hvordan I gør det.

[snuske 48]

Jeg syntes du/i skal mærke i maven hvordan i vil giftes..... uden at tage hensyn til andre. Hvis der ikke er den mindste lyst til et stort bryllup, så stikker i bare af til Rom. MEN er der bare lidt kriller i maven ved tanken om et prinsessebryllup og dertil hørende kjole osv. Så er det bare at tage diademet på og gå i gang. Familien skal sættes på plads en gang for alle, og så lad være med at blande dem ind i jeres projekt.... brug vennner og veninder til det.

God fornøjelse uanset hvad i vælger....

[Malouchi 0]

Tusind tak for alle de søde besvarelse! Ville bare være sikker på at det ikke var os der var helt galt på den

Men det bliver brylluppet i Rom, for det er mere os, og når vi begge har familier der kun gider komme til fester og så knapt hilser på en i byen - så er det i hvert fald ikk for deres skyld der skal holdes bryllup.

Vi tager til Rom og bliver gift om 3 mdr og 16 dage og vi kan slet ikke vente

[MariaSchmidt 203]

Tusind tak for alle de søde besvarelse! Ville bare være sikker på at det ikke var os der var helt galt på den

Men det bliver brylluppet i Rom, for det er mere os, og når vi begge har familier der kun gider komme til fester og så knapt hilser på en i byen - så er det i hvert fald ikk for deres skyld der skal holdes bryllup.

Vi tager til Rom og bliver gift om 3 mdr og 16 dage og vi kan slet ikke vente

Velkommen i klubben Vi aflyste også hele skidtet for 3-4 mdr siden og stikker afsted til Las Vegas i stedet. Havde planlagt den helt store tur, som du beskriver, men der kørte en del familie-drama her og jeg var ret ked af den måde, som tingene kørte på med min familie .... kommer aldrig og besøger mig etc ... og den store falske familie-fest, som du beskriver det - kan SÅ meget genkende det .... så jeg tudede i en hel uge, fordi jeg hverken vidste ud el ind .... havde snakket om ideen længe, om vi bare skulle stikke af selv .... og så tog jeg beslutningen, self bakket op af min kæreste, som gjorde lige hvad jeg havde lyst til - han ville jo bare giftes lige meget hvor det så blev, hehe .... og så blev den fortalt til mine forældre, der ikke var synderligt imponerede.

Min far har lavet grin med det hele lige siden og kalder præsten i USA for en salmehøker etc (skønt vi IKKE skal giftes i eet af de cheasy chapels derovre med Elvis osv .... faktisk det modsatte) ..... min mor snakker jeg slet ikke med, dog nok sammenblandet med nogen andre grunde. Men hun syns jeg var skudt i hvoedet, fordi jeg stadig ville købe en brudekjole og tage med i kufferten osv. Hun havde også lovet at betale den, men købte nye havemøbler istedet .... Du kan prøve at tage en læser i min planlægningstråd, hvis du vil .... jeg skrev en masse omkring alle de tanker, jeg gjorde mig, da vi droppede det hele ..... tror det ligger på side 27-28 el lign

[Mrs. West 17]

Jeg gifter mig ikke i udlandet, men havde, da H2B og jeg mødte hinanden samme dilemma - familien var imod.

Jeg bad dem vælge om de kunne acceptere vores forhold og stadig være en del af mit liv, eller ikke acceptere og så ville det være farvel og tak for denne gang. Min mor valgte løsning 1, min far løsning 2.

Det er DIT liv, det er DIG der ska være lykkelig.

[0Tine0 135]

Det er godt at du selv godt kan høre at det er skyldfølelse de prøver at sætte i dig! Gør det I føler for, hvad bilder de sig ind...

[-Blomst- 60]

Du er bestemt ikke galt på den

Det er jeres bryllup, jeres store dag og kun jer der ved hvordan i vil have den til at være - og det er det i skal gå ud efter.

Så må andre indrette jer efter det!