Rialie

Mutual Weirdness Forever- Beretning: Eftermiddag

681 indlæg i dette emne

Fredag eftermiddag

Fredag kom mine svigerforældre og hentede os for at køre op til feststedet. De havde været så søde at leje en trailer til weekenden så vi kunne have det hele med derop. Og det var godt, for vi havde altså en hel del flyttekasser, med pynt, velkommenposer til de overnattende, blomster, vores tøj og sager...

Vi fik fyldt traileren op og kørte afsted til Jomfrubakken. Morten og jeg forsøgte at sove lidt i bilen, men det blev nok rimelig sporadisk :happy: Vi kom derop til dette syn af feststedet:

post-67487-0-04485500-1410956439_thumb.j

Vejret var skønt fredag og stemningen var høj. Vi havde lejet hele stedet fra fredag eftermiddag kl. 15.00 og vi havde så inviteret den nærmeste familie - forældre, søskende og deres kærester - med til om fredagen.

Da vi kom derop lidt over tre, gik vi straks igang med at læsse af, det var hurtigt gjort og så skyndte jeg mig at hænge alle doorhangers med navne på værelsesdørene, så folk kunne se hvor de skulle sove. Velkomstposerne til de overnattende blev også sat ind på værelserne..

Folk blev hurtigt enige om at de hellere måtte starte med en kop kaffe, så der var nogle der ordnede det. Vi satte os udenfor og drak kaffe alle sammen. Det var så hyggeligt at være sammen med vores familier, og alle virkede til at være i rigtigt godt humør. Kaffepausen gav også mig og Morten en chance for lige at tjekke med vores liste hvad der skulle gøres bagefter.

Efter kaffepausen gik de fleste piger igang med at ordne blomsterne i køkkenet. Jeg blev hurtigt forment adgang til køkkenet, så jeg kunne ikke følge med i hvad der skete derude - men det vender jeg tilbage til :huh::)

post-67487-0-57277700-1410956638_thumb.j

Ifølge vejrudsigten ville det stadig regne lørdag, så vi besluttede at stille op i festsalen til vielsen. Festsalen skulle selvfølgelig senere bruges til middagen, så vi var lidt udfordret med bordene. Bordene var ret solide og tunge, så man kunne ikke lige klappe dem sammen eller noget. Løsningen blev at stille 8 (ud af de 9) borde helt ud til siderne i festsalen, og derefter stille stole op til vielsen. Det sidste bord blev rykket ud i frokoststuen. I løbet af lørdag eftermiddag skulle bordene og stolene så rykkes på plads til middagen.

post-67487-0-40635500-1410956910_thumb.j

Det var mig der ledte og fordelte arbejdet med bordene og pynten i festsalen. Når alle var igang med noget, gik jeg og pyntede op i pejsestuen og rundt omkring. Det var til tider ret hektisk, mest fordi jeg stod med ansvaret over at sætte folk igang og sørge for at det hele blev gjort. Så jeg følte mig nogle gange lidt forpustet, men ind i mellem kunne jeg også sagtens nyde det. Der var rimelig godt styr på det hele, og jeg var glad for at jeg selv havde tid til at gå og pynte op også, det var ret hyggeligt :biggrin:

Vi valgte at dække bordene med bordpynt, lys og blomster med det samme. Det passede ind i temaet, og så længe der ikke var vinglas og bestik på bordene synes jeg at det var helt ok. Så var der også mindre arbejde lørdag eftermiddag, da vi så ikke skulle sætte nogle til at pynte op på bordene.

post-67487-0-31016000-1410957468_thumb.j

Redigeret af Rialie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har aldrig været der men ser ud til at være et fedt sted og de perfekte rammer for en bryllupsfest. Også er det jo en rigtig god ide at invitere familien m.v. til om fredagen og uddelegere nogle ting. Udover at det er en god hjælp med de praktiske ting så er det angiveligt også en god hjælp I forhold til eventuel nervøsitet at I ikke render rundt mutters alene og tænker på om det nu går som det skal etc. :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fredag aften

Brudebuketten: Jeg havde jo selv været meget frem og tilbage omkring hvilken brudebuket jeg gerne ville have... Jeg overvejede alt fra kæmpe-papirsblomster, hæklede blomster til ingen buket.. På et tidspunkt besluttede jeg mig så for, at jeg ville have en buket af rigtige blomster, i sådan lidt naturlig grøftekantstil, da jeg syntes det ville passe godt til vores naturtema. For nogle måneder siden fik jeg så den pludselige indskydelse at jeg skulle lave en sommerfuglebuket! Så der blev købt sommerfugle ind, og jeg fik lavet en helt sød buket til sidst... Som nogle måske kan huske, så gik der dog ikke længe før jeg også kom i tvivl om sommerfuglebuketten :blink::blink: Jeg er håbløs, jeg ved det godt! :lol:

Jeg luftede min tvivl overfor min (dengang) kæreste - han havde ikke set buketten, han vidste bare at jeg havde lavet en af noget der ikke var blomster. Først grinede han lidt af mig og min ubeslutsomhed, men så spurgte han lidt forsigtigt om jeg mon kunne tænke mig at han selv lavede mig en brudebuket af ægte blomster? OM jeg kunne tænke mig det, det ville jeg virkelig gerne! :kiss: Det synes jeg bare var så romantisk. Så beslutningen blev at min kæreste stod for selv at binde min brudebuket. I løbet af fredag formiddag havde han jo så også sørget for at vi fik købt nok blomster til den buket også :)

Så meget af fredagen eftermiddag og lidt af aftenen brugte min kæreste på at binde mig en brudebuket. Den skulle være en hemmelighed, og jeg skulle først have den inden vielsen, så køkkenet (hvor alle blomsterne og brudebuketten blev lavet) var forbudt for mig.

post-67487-0-52783100-1411035538_thumb.j

Jeg kan godt sige jer, at der blev arbejdet koncentreret i det køkken :lol: Det blev simpelthen den flotteste buket, jeg kunne have tænkt mig, og jeg var så glad for den... :) Alle kvinderne der havde været ude i køkkenet gik hele fredag og roste den og fortalte mig hvor smuk den buket bare var! Det klarede han virkelig godt.

Her er billeder fra lørdag af det helt færdige resultat:

post-67487-0-41320100-1411036275_thumb.j

(Fotograf Kim K. Sørensen)

Mine forældre stod for noget aftensmad som vi fik engang i løbet af aftenen. Bagefter gennemgik vi lige planen og fik uddelegeret de ting som vi manglede. Vi ordnede lige et par ting, hvorefter Morten og jeg besluttede os for at tage en pause og slappe af. Vi satte os udenfor og kiggede på solen, der så småt var ved at gå ned. Min mor havde været så sød at stille en flaske guldchampagne (så det passede til farvetemaet!) op på vores værelse, så den besluttede vi os for at dele. Det var virkelig guld værd lige at tage den pause bare os to. Vi sad og snakkede om alt muligt, og slappede lidt af ovenpå den hektiske dag - det kan jeg virkelig anbefale!

post-67487-0-86085500-1411035746_thumb.j

Efter vores pause var det tid til at ordne det sidste til vielsen. Bordene stod ude til siderne og stolene var sat op, så der manglede bare alteret. Feststedet havde en hvid kommode-ting, som de før har brug som alter til udendørsvielser, så den tog vi indenfor.. Vi fik lov til at klippe nogle grene af den store bøg, som vi jo efter planen skulle have været viet under. Så vi dekorerede alteret med grene, blomster og lys. Det var bare Morten og jeg der tog os af det, og det var rigtigt hyggeligt og en god måde at indstille os på at det nu blev indenfor istedet for ude under træet.

post-67487-0-47800900-1411037730_thumb.j

(fotograf Kim K. Sørensen)

Derefter holdt vi fri, og satte os ind til de andre i pejsestuen. Det var total hygge, men jeg skulle også have vasket hår, så det ikke var helt nyvasket når frisøren skulle sætte det lørdag. jeg kunne også mærke at de andre gerne ville have os smidt i seng så de kunne ordne hemmeligheder :) Så der gik ikke længe før jeg sagde godnat. Morten fulgte mig op til mit værelse for at sige godnat - jeg skulle overnatte i brude-værelset, mens han skulle overnatte i et andet værelse på den anden side af gårdspladsen, så vi kunne overholde traditionerne. Det var ret mærkeligt at skulle sige godnat og vide at næste gang vi ville se hinanden ville være ved alteret. Vi trak tiden lidt ud og besluttede os for lige at øve brudevalsen igennem en sidste gang. Så sagde vi godnat til hinanden og jeg gik i bad og fik vasket og tørret mit hår. Hvad jeg slet ikke opdagede var, at de nedenunder var i fuld gang med at sætte en æresport op til os :)

Hvad jeg slet ikke fik tid til fredag aften, var lige at kigge lokalerne igennem og vurdere om jeg var tilfreds med oppyntningen og rette til. Jeg fik aldrig stillet sommerfuglebuketten nogle steder, ligesom der var en anden lille pynteting jeg gerne ville have ordnet selv. Det tænkte jeg simpelthen slet ikke over, og jeg ville nok heller ikke have haft overskuddet til det, hvis jeg havde husket det. Jeg er virkelig glad for, at jeg havde nogle grundige lister og havde planlagt rimelig godt på forhånd hvordan der skulle pyntes, for jeg havde ikke meget overskud eller tid til lige at kigge efter og ordne de sidste touches på det hele.

Ca. kl tolv lå jeg faktisk i min seng og var glad for, at det ikke var blevet senere. Til gengæld kørte tankerne rundt i mit hoved, så jeg kunne slet ikke falde i søvn. Der gik i hvert fald tre timer, før jeg faldt i søvn, så jeg ville egentlig ønske at jeg lige havde taget mig et glas vin sammen med de andre og var faldet lidt ned, inden jeg gik til køjs. Det havde måske hjulpet på det hele. Men jeg fik da sovet omrking fire timer, og det var nu ikke fordi jeg følte mig træt om lørdagen overhovedet (det kom først om søndagen :lol: )

Redigeret af Rialie
1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Tusind tak skal i have! Han fik meget ros for buketten, og jeg var bare SÅ glad for at det endte med at han bandt den til mig, den blev bare 1000X mere smuk og speciel af det :) Nu må jeg også se at komme videre med beretningen!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Lørdag morgen - bruden gøres klar

Lørdag morgen vågnede jeg af vækkeuret efter lidt for få timers søvn, men bevidstheden om at det var min bryllupsdag fik hurtigt overtaget og jeg følte mig egentlig ikke særlig træt. Jeg hoppede i bad og begyndte at gøre mig klar til at frisøren kom. Idet min kæreste og jeg begge overnattede på feststedet var det lidt af en udfordring at overholde traditionen med ikke at se hinanden før vielsen. Vi løste det på den måde at jeg blev oppe på første sal og gjorde mig klar, mens han så var nedenunder og ovre i den anden bygning hvor han havde overnattet. Jeg havde derfor rimelig dårlig føling med hvad der foregik nedenunder, men det var egentlig også meget dejligt. Det betød så også at jeg fik bragt morgenmad op til mit værelse, så jeg ikke stødte ind i min kæreste nedenunder :lol: Så det var megaluksus. Det var ikke noget problem at spise, så jeg fik spist en god morgenmad. Jeg havde det egentlig meget godt og var ikke særlig nervøs.

Frisøren var en smule forsinket, men ikke meget, og det gjorde mig ikke noget. Da hun ankom gik vi igang med mit hår som det første... Jeg havde taget billeder med fra prøveopsætningen som vi lige kiggede på, og jeg fik lige sagt hvilke ting jeg gerne ville have ændret, men det var kun en enkelt ting eller to. Min frisør var simpelthen så dygtig, og jeg var så glad for resultatet. Jeg havde jo oprindeligt booket en anden frisør, men efter en prøveopsætning hos hende var jeg ikke rigtig tilfreds, og endte så med at booke hende her i stedet. Jeg er så glad for den beslutning, det er altså bare så vigtigt at føle sig tilpas med hvordan man ser ud, og hvordan ens hår sidder på den dag :)

Mens jeg sidder der og får sat hår, får jeg på skift besøg af min mor, mine svigerinder og min bror som lige kommer og siger hej. Det var rigtig dejligt og hyggeligt. Jeg er rimelig afslappet og får også lige læst min tale igennem en sidste gang. Jeg sad ved vinduet og kiggede ud over det regnfulde landskab og tænkte på, at det idag var vores bryllupsdag :a1221: . På et tidspunkt så jeg min kæreste gå forbi udenfor, og det var dejligt, men heldigvis opdagede han ikke mig. Jeg synes at jeg havde en god ro meget af tiden, og det var rart bare at sidde og få ordnet hår og slappe af. Efterhånden som formiddagen skrider frem, begynder der dog at ankomme flere mennesker, og nogle kommer også op og kigger forbi. Det må jeg indrømme var lidt stressende nogle gange. Så da jeg bliver færdig med mit hår er jeg lidt småstresset. Jeg kan ikke helt vurdere om jeg er helt tilfreds med håret, men jeg mangler på det her tidspunkt også både makeup, hairpiece og kjole. Vi bliver enige om at jeg går ind og lægger makeup, mens frisøren sætter hår på min mor, mine to svigerinder og min mormor.

Derefter jeg fortrækker til mit værelse for selv at lægge makeup. Fotografen foreslår til at starte med at han bliver der mens jeg lægger makeup, og det kunne jeg slet ikke lige overskue, så jeg beder ham om at komme tilbage om en halv time. Derefter sætter jeg noget afslappende musik på, og står for mig selv og lægger makeup. Det var rigtigt godt og en god måde at stresse af og falde ned igen. Jeg ville oprindeligt gerne have en til at lægge makeup for mig, men efter først at være blevet brændt af af en makeupartist og derefter have en virkelig dårlig prøvemakeup besluttede jeg mig for selv at gøre det og det er jeg rigtig glad for. Det kørte bare den dag, der var ikke noget der gik galt og som skulle gøres forfra. Desuden var det dejligt lige at få noget tid helt for mig selv.

I løbet af formiddagen sørgede min mor for at komme med overskydende marcipanhjerter fra bryllupskage samt frokost så jeg kunne holde blodsukkeret oppe. Jeg følte mig ikke sulten, men kunne sådan set godt spise. Det største problem var egentlig at jeg hele tiden rendte rundt og lavede alt muligt så jeg følte kun at der var tid til at spise sådan i forbifarten, og der viste de små marcipanstykker sig at være rigtig praktiske :)

Efter jeg har lagt makeup kommer frisøren og fortæller at hun er færdig med at sætte hår på de andre. Så hun sætter mit hairpiece i og giver mig det sidste omgang hårlak. Aldrig har jeg haft så meget lak i håret, men det blev også bare siddende lige som det skulle hele dagen. På det her tidspunkt, hvor jeg lige havde vænnet mig til håret og fået lagt makeup, var jeg rigtig glad for min frisure, og sådan havde jeg det også resten af dagen og efterfølgende, heldigvis :)

(Alle fotografier herfra er fra Kim K. Sørensen, http://theweddingstory.dk/, medmindre andet er nævnt :) )

post-67487-0-93642900-1411390235_thumb.j

post-67487-0-47248000-1411389207_thumb.j

post-67487-0-87493000-1411390239_thumb.j

post-67487-0-77328600-1411390243_thumb.j

post-67487-0-70276600-1411390248_thumb.j

post-67487-0-18862900-1411390256_thumb.j

post-67487-0-02821400-1411390262_thumb.j

post-67487-0-54302500-1411390267_thumb.j

Billederne er altså i ganske høj opløsning ellers, men de mister meget ved de her komprimeringer i paint, desværre :( . Jeg ved ikke om der er nogle der kender nogle bedre måder at komprimere dem på?

Redigeret af Rialie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uh nu glæder jeg mig endnu mere til vores billeder! :-D Hvor er de fede! Smukke! Skønne! Autentiske! :-)

Og dejlig beretning :-)

Dejligt at du synes om dem! Vi er virkelig også glade for billederne, han har fanget så mange fine små øjeblikke, situationer stemninger og følelser :) Ved du mere om, hvornår i får jeres?

Hvor ser det hele fint ud.... Og godt gået med den brudebuket

Tak skal du have! Jeg giver rosen videre :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Lørdag formiddag - forberedelser

Der var gang i den med diverse forberedelser lørdag formiddag - det har jeg i hvert fald hørt, jeg var jo kun ovenpå og blive gjort klar, så jeg har slet ikke haft del i det :) Der blev lagt en sidste hånd på vores bryllupscupcakes og de tilhørende cupcakes og kagebordet blev forberedt. Der blev ryddet de sidste ting op, lagt salmehæfte klar til vielsen og sat hjerter op udenfor. Nogle gæster ankom i løbet af formiddagen, men de fleste ankom kortere inden vielsen. Der blev sat telte op og folk gjorde sig klar til bryllup. Det regnede stort set hele formiddagen, og lige op til vielsen også... Da jeg ikke selv var del af disse forberedelser, lader jeg nogle af billederne tale for sig selv.

post-67487-0-11439600-1411464385_thumb.j

post-67487-0-99271700-1411464209_thumb.j

post-67487-0-67235700-1411464214_thumb.j

post-67487-0-87517600-1411464407_thumb.j

post-67487-0-41400900-1411464221_thumb.j

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Lørdag formiddag - forberedelser fortsat

Der blev ordnet kager i stor stil i løbet af lørdagen - og resultatet blev supergodt! Mums... Vi havde jo en kagebuffet, hvor vi havde bedt familie og venner om bidrag, således at vi fik en masse forskellige kager, og det fungerede vist meget godt. Men min mor og storebror mente, at vi også skulle have en bryllupskage til at skære af, så det satte de sig for at lave. De lavede dertil en masse cupcakes med samme smag, så alle kunne få noget af den. Det gjorde de bare så godt, og det blev simpelthen så lækkert! Jeg var så glad for den bryllupskage, den passede totalt ind i temaet og lige til os :)

post-67487-0-52399700-1411464651_thumb.j

post-67487-0-03356300-1411464657_thumb.j

post-67487-0-65471700-1411464661_thumb.j

(læg mærke til marcipanhjerterne med R+M på - det var en tallerken af dem der var blevet i overskud, som min mor kom op til mig med i løbet af formiddagen, og det var altså bare guld værd! Et tip jeg vil give videre: hav snacks ved hånden til om formiddagen; hvis ikke man kan eller har tid til at spise et ordentligt måltid, er snacks virkelig din ven :) )

post-67487-0-89005100-1411464666_thumb.j

post-67487-0-02814600-1411464672_thumb.j

Kagebordet så sådan ud før kagerne:

post-67487-0-98946000-1411464675_thumb.j

...og kagerne blev udstyret med disse skilte, så man vidste hvad der var hvad:

post-67487-0-96975700-1411464679_thumb.j

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uh glæder mig til mere... ser super gennemført ud

Tak skal du have, miss-lena! Der kommer mere lige så stille... :)

Super ide med kagebord

Hvor mange kager havde I fået lavet? Og til hvor mange personer?

Tak! Jeg nåede ikke selv at få meget glæde af det, men så vidt jeg har hørt fungerede det meget godt for gæsterne. Vi havde ca. 10 forskellige slags kager og småkager, og så bryllupskage og cupcakes oveni. Der var nok 1-2 af hver slags kage og så nok cupcakes til alle sammen, mener jeg (vi var 70 til brylluppet). Så det med mængderne var ikke så præcist, men vi havde da nok med kager :) Vi havde så også lavet nogle pizzasnegle og pølsehorn til dem der var virkelig sultne (som måske ikke havde fået frokost) og de røg vist ret hurtigt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer