De uorganiserede - Takkekort!

[gybbelgobbel 180]

Da jeg er på job, så får du bare lige en kæmpe krammer og lovning på bedre svar i morgen...

Tak - god arbejdslyst! Er netop vågnet efter et mareridt tror jeg skal forsøge at sove lidt mere om lidt...

Quoten er ved at blive lidt lang, så jeg quoter ikke. Det jeg kan se på Triumphs hjemmeside så hedde serien Beayty-Full men fører desværre ikke min størrelse. Deres str springer fra 75E - 80F... Og jeg er en 75F. Det var jeg i hvert fald sidst jeg blev målt. Også lidt sært at oversigten over deres udvalg i denne serie stadig vises på modeller, der ikke ser ud til at være meget over hverken en C eller en D skål *fnis* Oh well.. Jeg må se hvad de siger i Magasin, når jeg får bestilt tid til en bra Fitting.

Jeg har købt en del på www.bravissimo.com , her har de både BH.er , badetøj og alm tøj.. bl.a kan du skjorter med plads til babser uden det er et telt

Har du kunnet konvertere din str til uk str uden problemer? Som jeg forstår det på nettet er 75F = 34E i UK?

ja, det står sikkert i dine bh'er jeg er 85 og det er 38 i UK så jeg vil da mene di er 34 skålen er den samme..... beklager det sene svar men jeg er flyttet i i sidste uge så der har været fart på

Tillykke med den nye bolig! Ifølge den online konvertering er skålen også anderledes, men hvis du bestiller dine i samme skål størrelse så bliver det nok det jeg prøver at bestille. Thomas var ude i at man burde tage derover, det kære væsen, men med deres priser tør jeg godt prøve at bestille et sæt hjem.

Jeg har købt undertøj derovre, og er i øvrigt samme str. som dig Så jeg vil bare lige sige, at det ER den rigtige str i 34F, altså IKKE E! Håber du kan bruge det til noget

Det kan du tro jeg kan, det er helt perfekt, mange tak!

[dorte s. 70]

Jeg tror i bund og grund jeg selv er skyld i det, fordi jeg hele mit liv har været så nem og føjelig hvis andre pippede om utilfredshed.. Og nu hvor jeg så holder på at få det som jeg vil have det, så kan de slet ikke forstå at jeg ikke bøjer af når de pipper, og så bliver de snotfornærmede... Ååååh jeg hader det.., Hvorfor er jeg dog også så behagesyg? Jeg føler mig så egoistisk og får vildt dårlig samvittighed... Jeg foretrækker helt klart at være,gæst til et bryllup....

Nårh... Gypgop.... At være behagesyg er jo et indgroet mønster (stammer sikkert fra tiden m din ikke så nemme mor)...

Det tager SÅ lang tid at lave nyt mønster, hvor du skal behage dig selv. Der findes en masse små øvelser du kan lave hver dag når og hvis du er parat til at ændre dit mønster....

[gybbelgobbel 180]

Jeg tror i bund og grund jeg selv er skyld i det, fordi jeg hele mit liv har været så nem og føjelig hvis andre pippede om utilfredshed.. Og nu hvor jeg så holder på at få det som jeg vil have det, så kan de slet ikke forstå at jeg ikke bøjer af når de pipper, og så bliver de snotfornærmede... Ååååh jeg hader det.., Hvorfor er jeg dog også så behagesyg? Jeg føler mig så egoistisk og får vildt dårlig samvittighed... Jeg foretrækker helt klart at være,gæst til et bryllup....

Nårh... Gypgop.... At være behagesyg er jo et indgroet mønster (stammer sikkert fra tiden m din ikke så nemme mor)...

Det tager SÅ lang tid at lave nyt mønster, hvor du skal behage dig selv. Der findes en masse små øvelser du kan lave hver dag når og hvis du er parat til at ændre dit mønster....

Det stammer lige præcis fra min barndom, fordi jeg er 5 år yngre end min yngste storebror og 10 år yngre end min yngste storesøster, og 6 år ældre end min ældste lillesøster, og har dermed oplevet min mor brokke sig over mine ældre søskende, som alle har været i en udfordrende alder, da jeg er blevet gammel nok til at forstå hvad der foregik omkring mig. Og min lillesøster havde kolik som lille, så jeg kan tydeligt huske mig selv i en alder af ca. 6 år tænke, at jeg nok skulle være sød, så mor i det mindste havde 1 barn hun ikke behøvede at råbe af eller klage over... Samtidig har jeg altid været meget følsom, og er blevet voldsomt ked af det, hvis nogen var/er utilfredse med mig.

Mine bedsteforældre på min biologiske fars side, har altid sagt "Vi bemærker jo nærmest ikke at hun er her" om mig, når jeg var på ferie hos dem. Åh nej altså... så løber tårene... Min bedstefar er sovet ind i dag. Efter 2 år i smertehelvede... Egentlig er jeg lettet over at han har fået fred, men når man nu var bedstefars pige.... Det er ikke sjovt at bo i den modsatte ende af landet i disse situationer... Heldigvis var jeg hjemme og besøge ham for et par uger siden og sige farvel og sige at jeg godt forstod han ikke ville/kunne kæmpe mere, fik snakket nogle minder igennem og nulret hans fingre, fordi de snurrede konstant.

Jeg prøver lige så stille at bryde ud af det.. men det er jo en proces, som kommer til at tage tid. Hvis du har nogle gode fif, modtager jeg dem gerne

[dorte s. 70]

Skal nok give dig gode fif men lige nu skal du bare sørge og savne...

:bearhug:

[Namak 84]

Kære Gybbel. Ingen ord kan trøste, men jeg vil gerne kondolere med dit tab. Må solen skinne lidt ekstra på dig i morgen.

[gybbelgobbel 180]

Det bliver der også... Jeg føler jeg har vat rundt om hjernen... Går i seng om lidt.

[gybbelgobbel 180]

Tak til jer begge!

Det er som sagt nærmest en lettelse at vide, han ikke længere lider.

[Tullen 23]

Det er aldrig nemt at miste en man elsker, heller ikke selvom det måske var det bedste for ham. Men husk du har et helt liv fuld af gode minder du kan tænke tilbage på når sorgen er kommet på afstand. Lige nu skal du bare give dig selv lov til at sørge. Og sender også et virtuelt kram herfra...

[AS2014 141]

Du får lige et stort kram i her i din egen tråd også

[gybbelgobbel 180]

Tak alle sammen. Det er pudsigt hvad det gør ved en.. At miste og sørge, tænker jeg.. Jeg havde nogle timer alene i går hvilket jeg var glad for, men da jeg så skulle i seng... Min tinnitus var værre end jeg er vant til og jeg blev paranoid over diverse lyde og troede nogen var ved at bryde ind i lejligheden - det ligner mig bare ikke, jeg var endda nødt til at stå op for at tjekke... Heldigvis var Thomas hos en kammerat der bor 5-10 min. væk i bil, så han kørte straks hjem, så jeg kunne "ligge i armhule". 5 min. efter jeg lå i hans armhule sov jeg tungt.

[mrssicilia 24]

Kære Gybbel,

Hvor gør det mig ondt på dine vegne, at du har mistet din bedstefar, sådan et tab er svært at komme over........men:

Prøv at gøre som mig, da sorgen efter min fars død den 26. februar 2008 var altfortærende og jeg intet kunne spise. Jeg gjorde det, at jeg satte mig ned ved computeren og skrev til min far, som om jeg var i gang med en samtale med ham.

Ved at få tankerne ud gennem tasterne, blev sorgen lettere, og jeg forestillede mig, at han læste mine ord, og fortalte mig, at der intet var at være ked af: Han havde haft et godt, langt liv fyldt med dejlige oplevelser, og nu var han i himlen, hvor han hyggede sig med alle sine venner, der døde mange år før ham - er sikker på, de har en fest deroppe!

Dernæst: Sørg for, at du i alle dine bryllupsforberedelser kan "se" dig og Thomas, for det er JERES bryllup, som I skal arrangere efter hvad I ønsker og kan overkomme - ikke prøve at lave et bryllup, der tilfredsstiller alle andre, så I mister jer selv i processen.

Jeg fornemmer dig som en pige med ben i næsen, og en evne til at se lyst på tingene, også når de er lidt udfordrende. Du er vist en "rend mig i traditionerne" type, og det kan der komme et rigtigt smukt og personligt bryllup ud af :-)

TAK for dine hyggelige indslag i mine tråde her på bryllupsklar.dk, altid rart at se at man skriver noget, som andre synes om - men det kender du jo alt til :-D

[gybbelgobbel 180]

Iiiih hvor er du sød! Tak!

Jeg har faktisk i rigtig mange situationer brugt det med at skrive breve som en form for terapi, så det er faktisk en rigtig god idé. Det var godt han fik fred - men hold nu bare op hvor kommer han til at mangle! For 3 år siden havde vi nok alle satset på, at han ville være den af "de gamle" der holdt længst, fordi han hele sit liv (indtil for 2 år siden) havde så godt et helbred og en aktiv livsstil. Sådan skulle det jo så ikke være.

Du har ret - jeg er ikke særligt traditionsbunden, jeg bruger de traditioner der giver mening for mig, eller som jeg holder ufatteligt meget af, selv om de måske ikke giver forfærdeligt megen mening.

Jeg synes ikke man skal følge en tradition, bare fordi det er en tradition. "Vi SKAL altså gøre sådan og sådan!" "Det har jeg ikke lyst til - hvorfor SKAL vi det?" "Jamen det er jo TRADITION!" "Øøøh nå... og?" Har man ikke mere end det, så synes jeg det er tynd is. Det behøver ikke være for andet end "Jeg synes det er sådan en hyggelig tradition, så derfor vil jeg gerne...." - det er ok. Men tradition for traditioners skyld og "Sådan har vi bare altid gjort" synes jeg er så forstokket. Vi holder jul. Men vi spiser ikke traditionel julemad - jeg kan ikke særlig godt lide and/flæskesteg og synes heller ikke kalkun/gås osv. er særlig spændende og lækker mad. Så sidste år fik vi lammekølle. Thomas er stadig meget glad for brunede kartofler og rødkål, så det fik han også, og så var der også lavet flødekartofler og tzatziki. Det er faldet mange folk for brystet - der er sætningen "Rør blot ikke ved min gamle jul" meget rammende. Men for mig handler jul om god mad og hygge, og jeg synes jo netop ikke at traditionel julemad er god mad. Så hvorfor ikke lammekølle eller dyreryg eller noget helt andet? Og sådan har jeg det også med bryllupstraditioner og andre mærkedage (f.eks. det besynderlige i at spise and på Mortens aften i anledning af at GÆSSENE (ikke ænderne) forrådte Skt. MARTIN (ikke Morten) da han skulle være biskop mod sin vilje - og er det egentlig den 10. eller 11. november???)...

Du har ret i, at vi skal kunne se os selv i det, og heldigvis er vi i så god tid at det nok skal lykkes. Men det bliver nok ikke så bryllupsagtigt i traditionel forstand.

Og så synes jeg altså at jeres Kobberbryllup er SÅ HYGGELIG en idé, det skal nok blive rigtig rigtig godt!!!

[Pernille pjuske 40]

Må jeg kondolere med din bedstefar. Det er altid sørgeligt at miste en bedsteforældre, har også selv for nyligt stået i den situation. Synes ikke selv man kan sige så meget i den situation, som giver de berørte det bedre så derfor får du bare nogle kram.

:bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug:

[denmodne 33]

sikke noget... kondolere

[gybbelgobbel 180]

Iiiih altså, mange tak alle sammen!

[Honore2B 23]

Kære Gybbel,

Hvor gør det mig ondt på dine vegne, at du har mistet din bedstefar, sådan et tab er svært at komme over........men:

Prøv at gøre som mig, da sorgen efter min fars død den 26. februar 2008 var altfortærende og jeg intet kunne spise. Jeg gjorde det, at jeg satte mig ned ved computeren og skrev til min far, som om jeg var i gang med en samtale med ham.

Ved at få tankerne ud gennem tasterne, blev sorgen lettere, og jeg forestillede mig, at han læste mine ord, og fortalte mig, at der intet var at være ked af: Han havde haft et godt, langt liv fyldt med dejlige oplevelser, og nu var han i himlen, hvor han hyggede sig med alle sine venner, der døde mange år før ham - er sikker på, de har en fest deroppe!

Dernæst: Sørg for, at du i alle dine bryllupsforberedelser kan "se" dig og Thomas, for det er JERES bryllup, som I skal arrangere efter hvad I ønsker og kan overkomme - ikke prøve at lave et bryllup, der tilfredsstiller alle andre, så I mister jer selv i processen.

Jeg fornemmer dig som en pige med ben i næsen, og en evne til at se lyst på tingene, også når de er lidt udfordrende. Du er vist en "rend mig i traditionerne" type, og det kan der komme et rigtigt smukt og personligt bryllup ud af :-)

TAK for dine hyggelige indslag i mine tråde her på bryllupsklar.dk, altid rart at se at man skriver noget, som andre synes om - men det kender du jo alt til :-D

Kunne ikke have sagt det bedre selv. Som de andre skriver, giv dig selv tid og især lov til at sørge.

Og husk, vi lægger altid gerne "øre" til herinde.

Tænker på dig, og føler for dig i denne svære tid.

Et stort kram herfra.

[Miss-Rina 37]

Æv altså gybgob.. Hvor er det trist med din bedstefar! Kæmpe krammer fra mig til dig. Tænker på dig i denne svære tid

[Oxytocin 62]

[gybbelgobbel 180]

Tak! Han skal begraves på lørdag. Jeg tager til Jylland fredag, er hos min bedstemor om eftermiddag/aftenen og sover hos hende. Det har hun spurgt om ikke jeg ville, og selvfølgelig vil jeg det. Så skal vi nok se på en masse billeder og tude! Jeg skal hjælpe med at bære ham ind i kirken, hold nu op hvor hun græd da hun spurgte om jeg ville. De har jo 13 børnebørn, og min bedstefar ønskede at alle børnebørn kom til at bære, så nogle tog fra rustvogn til kapel, nogle fra kapel til rustvogn og nogle fra rustvogn til kirke. Hans børn og svigerbørn skal så bære ham fra kirken og ud til graven. Tror dog ikke min far og hans kone (og fire døtre) dukker op fra New Zealand / Australien eller hvor de bor henne nu...

[Namak 84]

hvor det rør mig at læse Gybbel. Store store kram til dig. Jeg håber det går så godt som det nu kan gå. Nyd du kan få kram i spandevis af din bedstemor. Og giv hende en masse tilbage også

Redigeret November 20, 2013 af Namak

[Guest Forlovet i Las Vegas]

Så har jeg sendt ring og sølv af sted! I kan tro jeg GLÆDER mig. Det er lidt sært at have sendt den af sted, for jeg har jo haft ringen på siden min mor overlod den til mig sammen med de andre ting, så nu føles fingeren helt nøgen.

Glæde rmig vildt til at se resultatet - husk at flashe når du får den tilbage

[gybbelgobbel 180]

Så har jeg sendt ring og sølv af sted! I kan tro jeg GLÆDER mig. Det er lidt sært at have sendt den af sted, for jeg har jo haft ringen på siden min mor overlod den til mig sammen med de andre ting, så nu føles fingeren helt nøgen.

Glæder mig vildt til at se resultatet - husk at flashe når du får den tilbage

Jeg glæder mig også vanvittigt til at få ringen retur. Den blå sten nåede at blive en del af mig i den korte tid jeg gik med guldringen, jeg er jo ikke til bling diamanter og lignende.. Kan se du også har bestilt noget fra Ege Art, glæder mig til resultatet af dit også Jeg har ikke lige overskuddet til så meget lige nu, så fik ikke lige svaret i din tråd...

[Guest Forlovet i Las Vegas]

Helt ok,
- og kondolere...
Ved vi nok skal høre mere til dig når du er ovenpå igen ❤

Redigeret November 23, 2013 af Forlovet i Las Vegas

[JosephineL 61]

Jeg kondolerer! Det er så trist at miste nogen man elsker - minder en om livet forgængelighed og alt sådan noget. Det der med aldrig får en helt ny betydning. Din farfar var rig - tænk at have så mange børnebørn til at bære sig den sidste vej. Det bliver hårdt men også fint tror jeg.

[gybbelgobbel 180]

Begravelse

Tak alle sammen. Det var en ualmindelig hård dag. Ikke blot fordi jeg måtte tage endeligt afsked med en mand jeg altid har haft stor respekt for, og som har præget mig meget, men også fordi jeg valgte, at jeg ville være der 100% for min bedstemor, og tog derfor ikke Thomas med til Jylland til begravelsen. Og hun havde meget brug for mig. Hun og jeg er meget lig hinanden og hun valgte derfor ofte mig som støtte frem for nogen af de andre, selv hendes egne børn. Jeg havde misforstået noget, og min bedstefar skulle bisættes, ikke begraves, så turen ud af kirken, var så ud til bilen, som skulle køre ham til krematoriet. Vi ved ikke endnu hvor længe det kommer til at tage før urnen så kan komme i jorden. Det var en smuk, men iskold dag. Morgenen var smuk, der var rimfrost på bladene og gravstenene på kirkegården, der var helt tyst og stille, meget fredfyldt.

Jeg skulle som bekendt være med til at bære kisten ind i kirken. Det var helt ekseptionelt hårdt. Kisten var tung, ja, men det var primært hårdt for hjertet. Det har været begrænset hvor meget jeg egentlig har grædt, for fornuften fortalte mig jo, at nu havde han fred og ikke flere smerter, han lider ikke mere, det var det bedste for ham. Men da jeg så tog fat i håndtaget så knækkede filmen fuldstændigt. Da vi havde sat kisten fra os i kirken vendte min ene fætter sig også bare om og tog om mig. Og da jeg så havde fået styr på mig selv måtte jeg hen og have om min ene kusine som havde båret bag ved mig. Lige præcis det med at bære kisten viste sig at være hårdt for os alle. Min faster havde også været tapper hele dagen og kun grædt minimalt og forsøgt at holde humøret lidt oppe, men da hun så skulle bære sin far ud af kirken... Jeg så hun reagerede ligesom jeg - så snart hun tog fat i kirken, så strømmede tårene bare ned af kinderne på hende, så jeg gav hendes skulder et klem da de kom forbi hvor jeg sad. At se det, og se ham blive båret ud af kirken, var anden omgang, hvor filmen knækkede for mig.

Egentlig havde min bedstemor besluttet at min halvbror og jeg skulle følges ud af kirken, og så ville hun gå alene, men da hun kom forbi hvor jeg stod, tog hun min hånd og så fulgtes hun og jeg ud af kirken. Hun havde alligevel brug for en at støtte sig til. Da vi kom ud af kirken og kisten var sat i bilen, fik vi hver en rose at lægge ind til ham, som så vil blive brændt sammen med ham. Det var tredje omgang som var benhård.

Mine forældre (mor og stedfar) og min lillesøster var også med i kirken, og til kaffe bagefter, og min lillesøster var supergod. Hun var der bare. Det var skønt.

Min biologiske far dukkede ikke op, hvad der var meget delte meninger om. Personligt er jeg glad for at han ikke var der, Men alt det er en helt anden historie.

Alt i alt, så kommer jeg nok langsomt retur snart. Tak for alle jeres tanker og virtuelle krammere, det har varmet!