Mulighed for svigt af veninde

[Miaws 0]

Kære alle

Jeg står i en situation, hvor jeg simpelthen mangler et godt gammeldags råd.

Jeg er så heldig, at jeg stadig holder tæt forbindelse til mine folkeskoleveninder, som jeg holder meget af - vi deler alt, og det er skønt. De er naturligvis også inviteret med til vores bryllup, som skal stå i august i år.

Forhistorien for min historie kommer her:
Om to uger er vi alle inviteret til min gode venindes bryllup, som også hører til folkeskole-flokken. Vi er alle inviteret + vores mænd og kærester - med undtagelse af én. Min venindes forholdsvis nye kæreste er ikke inviteret med af flere årsager. De har kendt hinanden i ca. 1/2 års tid, og havde nærmest først lige mødt hinanden, da beslutningen blev taget om, hvem der skulle med til brylluppet. Om der er andre årsager til han ikke er inviteret, er jeg ikke klar over.

Da min veninde (hvis kæreste ikke er inviteret med) opdager, at alle vi andres kærester er blevet inviteret, flipper hun helt ud. Hun fortæller hvor skuffet og ked af det, hun er, og at hun hverken vil være med i vores fælles gave eller har lyst til at være en del af underholdningen, som vi laver i fællesskab. Samtidig sviner hun min veninde, som skal holde brylluppet, til og siger, at hendes mand ikke skal inviteres, hvis hun engang selv skal holde bryllup.

Jeg forstår hende på en måde godt, men på den anden side synes jeg ikke, hun kan tillade sig at blive sur - man kan vel ikke forvente på den måde, at de inviterer en vildt fremmed med til deres bryllup - de har aldrig mødt ham før.

Her kommer så mit dilemma:

Min kommende mand og jeg har sendt alle vores invitationer ud, undtagen dem til mine folkeskoleveninder.

Simpelthen af frygt for, at jeg skal få samme omgang, for vi har taget samme beslutning, som min anden veninde og hendes kommende mand; min veninden 'nye' kæreste skal IKKE med til vores bryllup.

For længe siden - længe før de blev kærester - tog vi en beslutning om, at vi ikke ville have folk med på dagen, som vi ikke kendte og havde mødt før. Flere af min kærestes venners kærester er ligeledes sorteret fra, fordi vi ikke har mødt dem før, og det er ligesom den beslutning vi har truffet.

Det skal måske lige nævnes, at min veninde har haft en svær periode, hvor hun har haft depressioner, sprunget fra sit speciale flere gange, eks-kæresten gik fra hende, og hun har været helt nede at vende.

Jeg har rigtig svært ved at skulle mande min op til at skulle tage snakken med hende, for jeg ved godt, hvad der venter. Skuffelse og surhed, ja måske det, der er værre.

Jeg har hele tiden brug for at fortælle mig selv, at det er ok, og at det er vores beslutning. Alligevel er der noget, som føles forkert.

Hvordan får jeg det her ud af verden på en god og konstruktiv måde uden at gøre hverken hende eller os skuffede?

Nogen der har erfaringer med lignende situationer?

Tak for jeres inputs

[GoldRumble 66]

Hvis der er råd til det i budgettet, så ville jeg invitere venindens kæreste med. Jeg kan udmærket forstå hendes reaktion, for jeg har selv prøvet at være den eneste kæreste, der blev valgt fra til et bryllup i min daværende kærestes vennekreds. Det var meget underligt at være sammen med den gruppe efter brylluppet.

Selvom der også er venners kærester i din kærestes venneflok, som ikke ikke bliver inviteret med, så lyder det, som om jeres venindeflok er mere sammentømret. Har du andre veninder, hvor kæresten er blevet valgt fra?

Edited May 15, 2014 by GoldRumble

[Metteschjeldahl 21]

Vi har valgt at invitere par også dem hvor vi ikke har mødt kæresten. Jeg har en fætter som pt er single, men får han en kæreste inden vores bryllup, må,han selvfølgelig gerne tage hende med også selvom at vi ikke har mødt hende.

Jeg har også prøvet at været til bryllup hvor min daværende kæreste som jeg boede sammen med ikke var inviteret og det er ikke sjovt, så jeg kan godt forstå din veninde.

[Macg 2]

Jeg kan godt se dit dilemma...

Min kærestes veninde, som er inviteret til vores bryllup, har fået kæreste her for nylig og spurgte selv om han måtte komme med. Vi havde ingen spekulationer omkring det. Tror måske det er fordi, at hun kun kender én ud over min kæreste. Så selvfølgelig skulle hun have lov til, at tage ham med.

Samtidig er der 8 gæster, som ikke kan komme, så budgettet er til det.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan jeres budget ser ud, men hvis det er lidt stramt i forvejen kan jeg godt forstå, at i sorterer nogle fra. Omvendt kan jeg også godt forstå, hvis din veninde bliver skuffet...

Kunne det være en mulighed, at snakke med hende? Simpelthen, at sætte jer ned og fortælle hende om din/jeres tanker omkring beslutningen. Det kunne jo være dejligt, hvis I kunne løse det på en god måde

[AS2014 141]

Fik at vide, at en af mine veninder havde fået en kæreste 2 dage efter vi havde sendt invitationerne ud. H2B og jeg snakkede om det, og vi besluttede at sige til hende, at han er inviteret, selvom han jo forklarligt nok ikke står på invitationen.

Vi har så taget den beslutning, at vi inviterer alle i par af følgende grunde:

De venner/veninder vi har med, er dem vi gerne vil holde sammen med mange år i fremtiden. Derfor regner vi også med, at vi skal lære deres kærester at kende før eller siden.

Det er en kærlighedsfest, og vi ville selv være kede af, at blive inviteret uden den anden part.

Hvis vi ikke regner med, at vi vil lære folks kærester at kende, har vi besluttet/opdaget, at så er det nok fordi vi ikke ses så meget med dem, og dem det drejer sig om, bliver derfor "kun" inviteret til reception.

Dog vil vi IKKE møde nogen for første gang på vores bryllupsdag. Vi har derfor sat os for mål (og fortalt det til alle dem, hvis kærester vi ikke kender), at vi vil møde dem inden brylluppet. Vi tænker selv at arrangere en pre-wedding grill-aften - så kan de kærester, der ikke kender hinanden/andre også lære hinanden at kende lidt, så de får en sjovere fest. Alternativt må de invitere på middag eller lign:) De har alle sagt, at det synes de er helt fair og en rigtig god ide.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg synes det er meget hårdt, at hun som den eneste i venneflokken ikke må få sin kæreste med. Jeg synes godt man kunne invitere en venindeflok sammen, uden kærester, hvis man altid KUN sås pigerne eller budgettet er presset f.eks. Men når det er én person, det handler om, så synes jeg virkelig det er meget drama og sorg at skabe. Må indrømme jeg godt kan forstå hun er ked af det og skuffet over det. Det er min umiddelbare reaktion. Vi kender jo ikke historien andet end ud fra det du skriver.

Jeg tror, du skal overveje, om du er villig til at få alvorlige skår i venskabet på den konto... Alternativet kunne jo være at sørge for at møde hendes kæreste snart!?

[LinogDalton 10]

Vi invitere også kærester med…

Det er umuligt for mig at være sammen med alle mine gæster lige meget til vores bryllup - og derfor synes jeg det er vigtigt at mine gæster ikke sidder og føler sig udenfor og alene. Hvis det var mig ville jeg helst have min kæreste med, så det synes jeg også de skal have… Og det er faktisk kun en af kæresterne jeg kender rigtig godt…

Og når du nu ved at hun blev så ked af det sidste gang, så tror jeg altså jeg ville invitere ham med, hvis I har råd til det. Du kan lige så godt forberede dig på, at når hun har oplevet det en gang, og er blevet ked af det, og har fortalt dig om hvor ked af hun blev, og du så gør det samme - så kan det være fuldstændig ligegyldigt hvordan du siger det til hende, så vil hun ikke forstå det. Alle følelserne vil komme tilbage, og det vil formentlig gøre det endnu værre end ved det andet bryllup… Så jeg synes i hvert fald du skal tænke over om du virkelig synes det er det værd…

[Elles 0]

Vi har valgt at invitere alle kærester med også selvom vi ikke kender dem. Det har vi gjort fordi vi finder det mest naturligt og fordi at vi sandsynligvis vil komme til at kende kæresterne med tiden.

For tre år siden var jeg til mine gode venindes bryllup. Hun har en enormt stor familie og budget holdte ikke til, at alle vores kærester kunne komme med. Hun spurgte alle os piger om det var ok, at vores kærester ikke var med. Det var fint med både os og vores kærester og vi blev spurgt på en rigtig fin måde. Jeg ville ikke selv tage beslutningen om ikke at invitere kærester, men nu når det er et valg i har taget, så virkede det i hvert fald fint for os, at vi blev sat ind i, hvorfor de havde taget det valg.

[Trinemor87 3]

Jeg har altid været af den overbevisning at man simpelthen ikke kan tillade sig at undlade at invitere en venindes kæreste med. Ny eller ej.

Og da især ikke til en så stor en kærlighedsfest

Som et bryllup er.

Man holder en fest for at fejre kærligheden - burde man så ikke også kunne rumme sin venindes kærlighed ? :-)

[Trinemor87 3]

Jeg har altid været af den overbevisning at man simpelthen ikke kan tillade sig at undlade at invitere en venindes kæreste med. Ny eller ej.

Og da især ikke til en så stor en kærlighedsfest

Som et bryllup er.

Man holder en fest for at fejre kærligheden - burde man så ikke også kunne rumme sin venindes kærlighed ? :-)

[SarahBJ 2]

Jeg kan så (modsat mange andre) sagtens forstå jeres valg. Vi har også valgt ikke at invitere kærester med til vores bryllup, som vi ingen relation har til. Det er af flere årsager; vi har begge en stor omgangskreds med mange skønne venner og veninder - vi giver 1300 pr. kuvert og har ikke råd til at invitere yderligere 10-15 mennesker til vores bryllup, da vi i forvejen bliver 110 til reception og 78 om aftenen + vi har ABSOLUT ikke lyst til at have mennesker med til vores store dag, som på ingen måde kender os. Dog har vi gjort en undtagelse i form af min kærestes bror, hvis nye kæreste er inviteret, såfremt de gør en indsats for at vi lærer hinanden at kende inden brylluppet - hvilket vi naturligvis gerne vil. Hverken min kæreste eller jeg ville have behov for at deltage i et bryllup, hvor han/jeg ikke kender brudeparret - så ja, vi har vendt situationen om. ;)

Omvendt forstår jeg faktisk slet ikke, at din veninde forventer at hendes kæreste bør være inviteret, når I ikke engang kender ham! Du må mærke efter hvad der er det rigtig for jer - men lad være med at invitere af pligt (for der kommer sikkert andre, som så lige synes, at den og den og den skal med.....) Men jeg kender sagtens følelsen af at det er svært.

[Camilla_krøier 338]

Jeg vil sige at hvis det generelt var alle kærester man valgte fra eller hvis hun havde fået kæresten efter indbydelser var sent ud var det en ting, men jeg kan faktisk godt forstå hvis hun bliver en smule ked af at være den eneste der bliver inviteret alene når nu de har set hinanden et stykke tid, jeg synes hun måske overreagere ved at boycotte alting, men hvis hun føler i at grunden er at I ikke kan li/ vil lærer den nye kæreste at kende er det vel ikke så mærkeligt at hun bliver skuffet???

Hvis i har plads og råd ville jeg invitere ham med og lærer ham at kende der er trods alt et stykke tid til brylluppet...

[Wetlesen 9]

Jeg havde også inviteret venindens kæreste med. Vi har nogle singler i vores vennekreds og på deres invitation står der deres navn + eventuelt kommende kæreste. Vi har dog sagt til dem, at hvis de får en kæreste vil vi gerne lige møde dem inden.

Har i ikke mulighed for at mødes med din veninde og hendes nye kæreste inden?

[mjoe0077 1]

Jeg synes det er direkte ubehøvlet ikke at invitere kærester med! Øj, jeg var blevet skuffet! Man hører jo sammen som par.

Hvis i vil møde ham inden, så kan i jo bare gøre det.

Der kommer flere til vores bryllup som vi ikke kender. Det er venindernes kærester/mænd. Vi ses bare altid kun pigerne. Men selvfølgelig skal deres bedre halvdel med!

Synes faktisk det er mærkeligt at det er til diskussion..

[Rose90 99]

Jeg er helt enig i hvad de fleste siger. Kan godt forstå at hun gerne vil have sin kæreste med og jeg virkelig opfordre dig til at invitere ham med. Det er da mega ærgerligt for hende at sidde der - alle de andre piger har deres kærester med, men hun må ikke, fordi hun fandt ham for sent Jeg synes det er et elendigt argument at man ikke har mødt dem før - så inviter dem da hjem til middag og lær ham at kende!!

En veninde der gjorde det ved mig, var ikke en rigtig veninde. Men kender heldigvis ingen der ville splitte par op Vi inviterer alle partnere - det er jo en kærlighedsfest og folk tager ikke en ikke-seriøs partner med til et lille dansk bryllup

[Shii 8]

Alle singler vi invitere har en +1. Og der skal jeg slet ikke dømme hvem de tager med faktisk.... Vi invitere så mange mennesker at jeg ville have det årligt over at vide at der måske var nogen som sad alene... Forstå mig ret det er voksne mennesker, de må kunne socialisere sig alligevel... Men for mig virker det bare mest naturligt at invitere +1.

Hvis jeg blev inviteret til bryllup og min kæreste ikke var inviteret ville jeg finde det vildt mærkeligt. Jeg inviterer en gammel kollega, og har aldrig mødt hendes kæreste... Måske jeg når at møde ham før vores bryllup, det er ikke sikkert. Min kæreste har aldrig mødt min gamle kollega, men eftersom hun er en af de personer jeg ser oftest er det kun naturligt at hun skal med.

[sommer09 104]

nu vil jeg lige være modsat. Jeg havde hellere ikke inviteret en ny kæreste med. Alle der kommer til vores bryllup er folk vi kender og som vi ved at vi vil have noget at gøre med fremover. Jeg gad godt nok ikke have nogen med som jeg ikke kendte og vil hellere ikke tage til et bryllup hvor jeg ikke kendte parret. I min verden er det ikke bare en selvfølge at man invitere alt med.

Jeg har selv været nød til at skære noget fætter og kusine fra og kun valgt at invitere min tætte kusine som jeg har rigtig meget at gøre med. Det var en svær beslutning, og kan stadig få det underligt over det. Men vi havde ikke penge i bugtet til at invitere dem med.

Og husk det er jeres fest og jeres beslutning ikke alle os andre herinde. Man kan godt vejlede sig men vi kan ikke tage beslutningen for jer.

Ja undskyld hvis jeg træder nogen over træerne, men det er min mening og står ved den.

Edited May 16, 2014 by sommer09

[AS2014 141]

Tror måske bare der mange, der undrer sig over, hvorfor de ikke bare gør indsatsen for at lære ham at kende. De kender jo åbenbart de andre pigers kærester. Hvis man aldrig kan invitere nogen med til noget, fordi man ikke kender dem, så bliver det i hvert fald rigtig svært at lære dem at kende:)

En middag med den "nye" kæreste i løbet af de næste 3 måneder vil give en super glad veninde og meget mindre mavepine til trådstarter og meget mindre drama. For hvis man føler det er et dilemma, og man hele tiden skal "fortælle sig selv det er ok", som trådstarter skriver, så bruger man jo også en masse energi på at bekymre sig om det. Ligegyldig energi måske..

Nå, men er selvfølgelig også tilhænger af, at man skal holde sit drømmebryllup, MEN synes bare nogen måske glemmer at et bryllup (i hvert fald efter min mening) IKKE giver "license to hurt". Man kan ikke forvente folk utomatisk vil acceptere alle ens beslutninger og ens handlinger vil stadig have konsekvenser. Der er også et liv efter brylluppet.

Vi har også trådt nogen over fødderne da vi sendte invitationer ud (har vi fået at vide af andre). Dog var det alle nogen vi næsten vidste på forhånd ville brokke sig. Det er så nogen vi f.eks har valgt "kun" at invitere til reception, fordi vi netop ikke føler os så tætte på dem. Ergo rammer det os ikke særlig meget, om de er utilfredse eller ej. Men hvis det var en tæt veninde, ville jeg gøre meget for at gøre hende glad. Glade venner = god fest = et glad brudepar uden mavepine;)

[Rose90 99]

Præcis AS2014

[LMC2012 2]

Er der nogle der ved hvad der skete, inviterede hun kæresten eller ikke?

Personligt syntes jeg ikke man kan skille veninde og kæresten fra hinanden, hvis man gerne vil have veninden med, så skal man også have den anden part med. Man kan jo invitere dem på middag, hvis man gerne vil kende kæresten lidt bedre. Vi står selv med en ven der ikke har en partner til brylluppet, men vi har sagt hvis han finder en borddame, så er hun velkommen, fordi vi ikke syntes han skal sidde alene eller føle sig udenfor, hvis du kan følge mig?

[Miaws 0]

Kære alle

1000 tak for jeres mange besvarelse og råd. Jeg har læst hver og en, og har taget dem til mig som forslag og idéer.

Sagen er, at vi HAR delt alle vores invitationer ud - alle undtagen dem til min omtalte venindegruppe, da jeg simpelthen ikke havde 'nosser' til at aflevere en invitation til min ene veninde, hvorpå der kun står hendes navn på, når jeg på forhånd kender hendes reaktion efter hun gav sin mening til kende omkring det andet snart forestående bryllup. Det slog mig lige lidt ud.

Vores beslutning var egentlig truffet - kæresten skulle ikke have været med. Et ønske som min kæreste og jeg havde og stadig til dels har, fordi vi ikke havde så meget lyst til at tilbringe vores bryllupsdag sammen med mange fremmede - og det ville blive tilfældet, da mange i vores omgangskreds er i helt nye forhold.

Men jeg havde stadig ondt i maven, på trods af vores beslutning, så nu har vi skiftet mening. Jeg er i gang med at få lavet den ellers færdige invitation til parret færdig, så hans navn og så fremgår på den,

Kæresten bliver inviteret med, og vi vil helt klart gøre en indsats for at nå at lære ham at kende. Og det vigtige for os og nok især mig er, at jeg ved, at jeg ikke gør hende ked af det, og hun forhåbentlig heller ikke føler sig udenfor på dagen.

Hverken jeg selv eller min kæreste fandt det 100% logisk at han skulle inviteres med. Vi er blevet overraskede over de mange reaktioner fra venner og familie, som vi har fået, da vi har forsøgt at rådføre os med dem omkring situationen. Men det er rart at høre andre folks meninger - både dem man er enige og uenige i.

Jeg har løbende forsøgt at vende situationen om og forestille mig hvordan jeg selv ville reagere, hvis MIN kæreste ikke var inviteret (som jeg havde kendt i 1/2 år, og som ingen kendte). Det er selvfølgelig let at sige, men jeg tror, at jeg ville respektere den beslutning, som værtsparret havde truffet og være glad for, at JEG kunne være en del af festen.

Det er sikkert ikke populært at sige, men lidt ydmyghed i forhold til at blive inviteret med - og det gælder i øvrigt alle arrangementer, fester mv, - mener jeg, ville klæde de fleste.

Nuvel, jeg besøger hende i næste uge og giver hende invitationen, og så er alle glade - og vi kan holde vores drømmebryllup uden foragt og sure miner

Lettede hilsner og endnu engang TAK for jeres mange råd og idéer.

[LMC2012 2]

Hej Miaws

Jeg er lidt tvivl inviterede i kærsten med?

Mine tanker er hvis det er en nær veninde fra Folkeskolen, hvor nær kan hun så være hvis ikke i har set hendes kæreste, når de nu har kommet sammen i et halvt år?.

Jeg tænker det helt i orden at veninden bliver sur, da i andres kærester er inviterede. Jeg selv ville blive meget skuffet og ked af det, hvis min kæreste ikke kom med til et bryllup, bare fordi man har været sammen i halvt år. Tænker den bedste løsning er at invitere veninden og kæresten på besøg efter i har inviteret dem, så kan i lære dem at kende.

Det er jo en tæt veninde fra folkeskolen og hvis du har inviteret den ene part, kan man ikke undlade den anden ellers skal man lade være med at invitere dem overhovedet.

Håber du finder ud af den og den bedste løsning uden at skabe drama.

Edited May 16, 2014 by LMC2012

[Miaws 0]

Hej Miaws

Jeg er lidt tvivl inviterede i kærsten med?

Mine tanker er hvis det er en nær veninde fra Folkeskolen, hvor nær kan hun så være hvis ikke i har set hendes kæreste, når de nu har kommet sammen i et halvt år?.

Jeg tænker det helt i orden at veninden bliver sur, da i andres kærester er inviterede. Jeg selv ville blive meget skuffet og ked af det, hvis min kæreste ikke kom med til et bryllup, bare fordi man har været sammen i halvt år. Tænker den bedste løsning er at invitere veninden og kæresten på besøg efter i har inviteret dem, så kan i lære dem at kende.

Det er jo en tæt veninde fra folkeskolen og hvis du har inviteret den ene part, kan man ikke undlade den anden ellers skal man lade være med at invitere dem overhovedet.

Håber du finder ud af den og den bedste løsning uden at skabe drama.

Kære LMC2012

Tak for di du spørger.

Han bliver inviteret med - det er beslutningen.

Jeg forstår, du undrer dig over, at vi endnu ikke har mødt min venindes kæreste, når de har været sammen 1/2, og hun ovenikøbet er en tæt veninde. Sagen er den, at hun har haft en rigtig svær periode, hvor hun løbende har haft depressioner og stress + sprunget fra sit studie. Oven i hatten gik hendes eks-kærste fra hende - så en ordentlig omgang, der har trukket hende langt ned. Jeg har mange gange forsøgt at kontakte hende på tlf. og sms, skrive brev til hende mm. Hun har forklaret os, at hun ofte har haft brug for at være alene, og ikke kan overskue at være sammen med folk i perioder. Og det har ikke altid været lige nemt at forstå for andre - men det har jeg og mine andre veninder forsøgt at respektere - og så har vi forsøgt at lade hende styre, hvornår hun har haft brug for at deltage i noget, der var fælles - selvfølgelig har hun altid fået budet, hvis vi andre har lavet noget sammen.

Men det er egentlig forklaringen på, hvorfor vi endnu ikke har mødt hendes kæreste - i hvert fald i korte træk forklaringen.

Hun har det heldigvis bedre i perioder, men der går desværre ofte lang tid mellem vi ser hinanden. Vi har kendt hinanden siden vi var 3 år, så jeg vil sige, vi kender hinanden rigtig godt - også selvom vi ikke ses hver uge. I min verden er det ikke nødvendigvis det, der kendetegner venskabet.

[AS2014 141]

Kære alle

1000 tak for jeres mange besvarelse og råd. Jeg har læst hver og en, og har taget dem til mig som forslag og idéer.

Sagen er, at vi HAR delt alle vores invitationer ud - alle undtagen dem til min omtalte venindegruppe, da jeg simpelthen ikke havde 'nosser' til at aflevere en invitation til min ene veninde, hvorpå der kun står hendes navn på, når jeg på forhånd kender hendes reaktion efter hun gav sin mening til kende omkring det andet snart forestående bryllup. Det slog mig lige lidt ud.

Vores beslutning var egentlig truffet - kæresten skulle ikke have været med. Et ønske som min kæreste og jeg havde og stadig til dels har, fordi vi ikke havde så meget lyst til at tilbringe vores bryllupsdag sammen med mange fremmede - og det ville blive tilfældet, da mange i vores omgangskreds er i helt nye forhold.

Men jeg havde stadig ondt i maven, på trods af vores beslutning, så nu har vi skiftet mening. Jeg er i gang med at få lavet den ellers færdige invitation til parret færdig, så hans navn og så fremgår på den,

Kæresten bliver inviteret med, og vi vil helt klart gøre en indsats for at nå at lære ham at kende. Og det vigtige for os og nok især mig er, at jeg ved, at jeg ikke gør hende ked af det, og hun forhåbentlig heller ikke føler sig udenfor på dagen.

Hverken jeg selv eller min kæreste fandt det 100% logisk at han skulle inviteres med. Vi er blevet overraskede over de mange reaktioner fra venner og familie, som vi har fået, da vi har forsøgt at rådføre os med dem omkring situationen. Men det er rart at høre andre folks meninger - både dem man er enige og uenige i.

Jeg har løbende forsøgt at vende situationen om og forestille mig hvordan jeg selv ville reagere, hvis MIN kæreste ikke var inviteret (som jeg havde kendt i 1/2 år, og som ingen kendte). Det er selvfølgelig let at sige, men jeg tror, at jeg ville respektere den beslutning, som værtsparret havde truffet og være glad for, at JEG kunne være en del af festen.

Det er sikkert ikke populært at sige, men lidt ydmyghed i forhold til at blive inviteret med - og det gælder i øvrigt alle arrangementer, fester mv, - mener jeg, ville klæde de fleste.

Nuvel, jeg besøger hende i næste uge og giver hende invitationen, og så er alle glade - og vi kan holde vores drømmebryllup uden foragt og sure miner

Lettede hilsner og endnu engang TAK for jeres mange råd og idéer.

Dejligt i fandt en løsning og ikke mindst en løsning der også gør dig lettet! Jeg dr sikker på, i bliver glade for det, og din veninde bliver nok også vildt lykkelig. Når nu du afleverer invitationen til hende, synes jeg sagtens du kan sige, at i egentlig havde valgt ikke at invitere kærester med, som i ikke kender, men du ikke havde lyst til at gøre hende så ked af det. Derfor vil i rigtig gerne lære ham at kende. Det har vi sat som "krav" til dem vi har inviteret, hvor vi ikke kender deres kærester, for vi har heller ikke lyst til fremmede på vores bryllupsdag (og havde egentlig også først valgt, at de ikke skulle inviteres med, så jeg forstår sagtens den holdning). Det er blevet modtaget helt vildt positivt af alle de pågældende par og nu glæder vi os rigtig meget til hygge-aftener og grill med dejlige venner inden brylluppet. Har indtryk af, at de kærester det drejer sig om også helst vil lære os at kende, inden brylluppet.

Jeg synes også sagtens, at i stadig kan stå ved jeres beslutning om "ingen fremmede" generelt. Som sagt var det også vores første beslutning indtil vi indså hvor få det ville dreje sig om i vores tilfælde. Det jeg synes, der var lidt mere specielt i lige denne situation var, at det drejede sig om én i en vennegruppe. Det lod også til, at hun i første omgang havde fuld forståelse for han ikke skulle med, indtil hun fandt ud af, han var den eneste, der ikke måtte komme med. Om hendes reaktion var fair, er en hel anden snak, men det er da altid lidt trist at være den eneste, der er valgt ud på den ene eller anden måde.

Nå, men dejligt i har fundet en løsning:) Håber alle bliver glade!!

[LMC2012 2]

Hej Miauws

Jeg er glad for jeres beslutning og tænker det er den bedste løsning, nu hvor din veninde har det svært. Det kan kun være det bedste for hende, så hun ikke føler sig svigtet igen samt skuffet. Jeg tænker i bliver glade for det til festen, at i har en veninde der er glad og gerne vil deltage samt hun har sin partner ved hendes side:)

[LinogDalton 10]

Jeg synes du skal overveje om du vil fortælle hende at han oprindelig ikke var inviteret. Hvis din veninde har haft det rigtig skidt, så er der ikke nogen grund til at træde mere i det - nu er det jo bestemt at han kommer med…

Jeg synes godt du kan foreslå at møde ham, men hvis hun seriøst har været gået ned med depression og stress, så synes jeg ikke du skal forvente dig for meget af hende… Sidste år var det mig der var dernede i kulkælderen og ikke kunne finde ud af noget som helst! Det sidste jeg havde brug for var pres fra nogens side.. Der må jeg sgu indrømme at jeg synes at man må være det "store" og så sige, at jeg det er da måske lidt surt at have en med I ikke rigtig kender, men det vigtigste er at din veninde får den støtte I kan give hende, til at få det godt igen.

Og det kan godt være hun ikke altid har haft brug for at komme rendende til hendes veninder, men hvis det støtter hende at have kæresten med og hun ikke kan overskue alt for meget inden, så synes jeg altså man skal acceptere at der er tale om en person!

Hvis hun i stedet godt kan overskue at ses inden, så er det selvf. det I skal… men dem der har det skidt psykisk kan for det meste ikke selv gøre for det. Så måske det ikke er fordi hun vil være besværlig, men fordi hun faktisk har det rigtig skidt… Jeg kender hende ikke! Men jeg ved bare at sidste år skulle der intet til at vælte mig af pinden….