Den eneste ene <3 Troels & Ditte Sneak peak fra photoshot :)

[susmus 6]

Kære søde Ditte.

Jeg sidder her med tårer i mine øjne, efter jeg har læst din historie , ja jeg græder........Godt hun fik noget godt med sig (jeres bryllup). Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige, ikke andet at jeg vil give dig og din mand disse her :bearhug: :bearhug: :bearhug:

[DitteSchouNielsen 86]

Kære Ditte.

Sender de varmeste og største tanker til dig og din familie! det må være frygtelig hårdt at skulle igennem kommende tid, jeg håber at jeres tanker og minder om jeres bryllup i fredags kan holde jer oppe. Jeg er sikker på at hun tænker på jer og er taknemmelig for det I har gjort for hende den seneste tid og at hendes mand holdt hende i hånden

:bearhug:

Tusind tak..

Det er og bliver rigtig hårdt, så jeg er glad for vi har hinanden og en masse dejlige mennesker omkring os, som vi kan støtte os til.

Men puha jeg frygter lidt bisættelsen på lørdag, det bliver en rigtig hård dag.

Det var rigtig dejligt at høre at sygeplejersken fik vækket svigerfar, så han kunne holde hende i hånden da hun sov ind.

[GitteM85 2]

Kære Ditte,

Jeg sender dig mine varmeste og mest dybfølte tanker... Det gør mig ondt at læse om jeres tab.

Hun kæmpede en umådelig svær kamp, som er så uretfærdig, fordi, man sjældent kan komme ud som sejsherre... Men hun fik fred og ro, hvilket var det bedste for hende... Alligevel føles det hele så uretfærdigt!Og det gør ondt... Virkelig ondt!

Jeg håber dog, at I formår at holde sammen, være der for hinanden og huske på, at hun oplevede jeres JA til hinanden og jeres kærlighed Jeg synes, det er SÅ ubeskrivelig smuk en ting, I gjorde for hende og for jer.

Jeg tænker på jer i denne svære tid, og er sikker på, at hun altid vil kigge ned på jer, elske jer, være der for jer og være dybt taknemmelig for sine sidste stunder med dig, H2B og din svigerfar

Det kærligste knus fra

Gitte

[Alexandra Worm Danbo 27]

Åååhh Ditte hvor gør det mig dog ondt, at høre..

Håber at i alle er ok under omstændighederne, det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til en der står en så nær, og det er heller ikke nemt at vende sig til en hverdag uden denne person bagefter.. Jeg tror dog at hun var lykkelig over at se sin søn blive viet med den kvinde han elsker..

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svær en tid i må ha´ for tiden..

Masser tanker, kram og kærlighed jeres vej fra mig og min H2B..

[Pjuela 13]

Kære Ditte.

Kondolere.

Det gør mig ondt for dig, din mand og jeres familie.

mange hilsner

Pernille.

[DitteSchouNielsen 86]

Søde ven ! Har lige læst jeres "historie" igennem, jeg har desværre været meget fraværende herinde, så jeg har slet ikke fulgt med...men hold da op hvor har I truffet en fantastisk beslutning som I trods minderne om en hård tid, vil kunne se tilbage på og være 100% tilfredse med at have gjort som I gjorde. Hvor er det dog vigtig i den slags situationer at man gør det "unormale" og følger sin egen intuition.

Hvor er jeg ked af det på jeres vegne at have mistet hende allerede nu...døden er virkelig vores værste fjende og det er slet ikke til at se fremtiden i møde uden ens kære...og lige i jeres situation, med planlægning af så mange skønne og livsbekræftende begivenheder !

Jeg står selv med en mor der er blevet alvorlig syg af kræft her en måned før vores bryllup - tanken om vielse på sygehuset er absolut blevet vendt hos os mange gange og jeg er på en måde "glad" for at høre det kan lade sig gøre. Selvfølgelig kan det lade sig gøre rent praktisk, men man skal også selv have energien og modet til det.

Det er virkelig virkelig en smuk ting I har gjort for hende...men jeg tuder egentlig mere over at hun døde med sin kære mands hånd i sin....så er cirklen på en eller anden måde sluttet : I har startet jeres eget kærlighedsliv ved hendes dødsleje og hun har afsluttet sit.

:bearhug:

Tusind tak for din hilsen.

Det er bare dejligt at du har gidet bruge tid og energi på at låsen vores triste historie.

Når nu tingene så ud som den gjorde, var det den nemmeste og bedste beslutning vi har taget i forhold til vores bryllup. Det var jo godt nok ikke drømme brylluppet, men vi kunne ikke have ønsket det bedre i denne situation. Og folk har bare været så søde og parat til at hjælpe.

Da vi havde spurgt svigermor om hun ville være med til, at vi blev viet hos hende, var det som om jeg fik et ordentlig skud energi, for det skulle bare lykkes og det skulle bare være ordentlig, for både hendes og for vores skyld. Så jeg kunne sagtens magte at få kontaktet mine forældre og min søster, at bruge en dag i Tønder for at kunne få min kjole, at bage bryllupskage på 1 dag, at vaske min mands tøj, at finde en ring til min mand, finde sko til mig, finde blomster, finde noget til håret til mig, købe vandfast mascara og faundation til mig, aftale frem og tilbage med kommunen og sygehuset om vielsen, købe asti og sodavand... Det var først da vi kom hjem fredag aften, efter vi havde været ude at spise, at lufte fes af ballonen.

Jeg er ked af at høre det med din mor, håber ikke du kommer til at stå i samme situation som os.

Men ihh hvor jeg da også bare værdsætter mine forældre efter dette. Man opdager lige pludselig hvor meget de betyder.

Det var så dejligt at hun sov ind med svigerfar i hånden.

[DitteSchouNielsen 86]

Søde ven ! Har lige læst jeres "historie" igennem, jeg har desværre været meget fraværende herinde, så jeg har slet ikke fulgt med...men hold da op hvor har I truffet en fantastisk beslutning som I trods minderne om en hård tid, vil kunne se tilbage på og være 100% tilfredse med at have gjort som I gjorde. Hvor er det dog vigtig i den slags situationer at man gør det "unormale" og følger sin egen intuition.

Hvor er jeg ked af det på jeres vegne at have mistet hende allerede nu...døden er virkelig vores værste fjende og det er slet ikke til at se fremtiden i møde uden ens kære...og lige i jeres situation, med planlægning af så mange skønne og livsbekræftende begivenheder !

Jeg står selv med en mor der er blevet alvorlig syg af kræft her en måned før vores bryllup - tanken om vielse på sygehuset er absolut blevet vendt hos os mange gange og jeg er på en måde "glad" for at høre det kan lade sig gøre. Selvfølgelig kan det lade sig gøre rent praktisk, men man skal også selv have energien og modet til det.

Det er virkelig virkelig en smuk ting I har gjort for hende...men jeg tuder egentlig mere over at hun døde med sin kære mands hånd i sin....så er cirklen på en eller anden måde sluttet : I har startet jeres eget kærlighedsliv ved hendes dødsleje og hun har afsluttet sit.

:bearhug:

Tusind tak for din hilsen.

Det er bare dejligt at du har gidet bruge tid og energi på at låsen vores triste historie.

Når nu tingene så ud som den gjorde, var det den nemmeste og bedste beslutning vi har taget i forhold til vores bryllup. Det var jo godt nok ikke drømme brylluppet, men vi kunne ikke have ønsket det bedre i denne situation. Og folk har bare været så søde og parat til at hjælpe.

Da vi havde spurgt svigermor om hun ville være med til, at vi blev viet hos hende, var det som om jeg fik et ordentlig skud energi, for det skulle bare lykkes og det skulle bare være ordentlig, for både hendes og for vores skyld. Så jeg kunne sagtens magte at få kontaktet mine forældre og min søster, at bruge en dag i Tønder for at kunne få min kjole, at bage bryllupskage på 1 dag, at vaske min mands tøj, at finde en ring til min mand, finde sko til mig, finde blomster, finde noget til håret til mig, købe vandfast mascara og faundation til mig, aftale frem og tilbage med kommunen og sygehuset om vielsen, købe asti og sodavand... Det var først da vi kom hjem fredag aften, efter vi havde været ude at spise, at lufte fes af ballonen.

Jeg er ked af at høre det med din mor, håber ikke du kommer til at stå i samme situation som os.

Men ihh hvor jeg da også bare værdsætter mine forældre efter dette. Man opdager lige pludselig hvor meget de betyder.

Det var så dejligt at hun sov ind med svigerfar i hånden.

[DitteSchouNielsen 86]

Kære søde Ditte.

Jeg sidder her med tårer i mine øjne, efter jeg har læst din historie , ja jeg græder........Godt hun fik noget godt med sig (jeres bryllup). Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige, ikke andet at jeg vil give dig og din mand disse her :bearhug: :bearhug: :bearhug:

Mange tak for din hilsen.

Du behøver ikke sige så meget mere, det er bare dejligt at du vil bruge tid på at skrive, sende kram og tanker.

[Tuttenut 1]

Jeg kobler mig lige på her på sidelinien, for jeg har også for en uges tid siden læst hele tiden tråd - og det er intet mindre end fantastisk at i nåede det hele. Sad tit med tanken "åh, bare i dog når det" og - hvor var det godt det blev klaret så hurtigt.

Jeg er en af dem der læser med i meget, men ikke skriver så meget - tit er det jeg har på hjerte allerede sagt - som det jo også er nu. Alligevel har jeg faktisk med vilje forsøgt at "undgå" din planlægning, fordi bare tanken om den afsked man vidste ville komme, den skærer mig bare i hjertet.

Nu tog jeg mig sammen og kiggede herind, og ganske rigtigt, så var det bare IKKE det jeg havde lyst til at læse - selvom jeg jo godt vidste at det ville komme. Nogle gange knuger man sig fast til ønsket om mirakler. Men ... nøj, det slår hårdt når virkeligheden rammer.

I har gjort noget for jer selv, hende og jeres gæster der er mere fantastisk end noget andet jeg kan forestille mig. Jeg har SÅ stor respekt for jeres vilje til at få det til at ske, og at i har vist hende så stor kærlighed at "opgive" det her med at man har planlagt et "ønske bryllup" - men uden at tvivl bare lytter til hjertet og får stablet jeres vielse på sygehuset sammen...

Og hvor er det bare ubeskriveligt smukt, at han var ved hendes side - det er en følelse man værdsætter, resten af livet. Jeg vil aldrig glemme at jeg sad hos min mor da hun døde... og den fred tanken om at man var der, kan give.

Sender dig 1000 knus i tankerne, og kondolerer ligeså mange gange. Men samtidig sender jeg jer de mest beundrende og kærlige tanker - om hvor fantastiske i er, at i tænker på andre end jer selv. Hvor ville verden være fantastisk hvis der var flere af jer!

Kh Stine

[DitteSchouNielsen 86]

Åh søde Ditte. Jeg er godt nok meget berørt af dette.

Det gik hurtigt, men måske for hendes bedste. Hvor var det godt, hun nåede at få den store dag med!

Også flot af hende, at hun insisterede på at få oplevelsen med, når I nu var villige til at give hende den.

Jeg er overbevist om, at hun er et godt sted nu og er kommet fri af sine smerter.

Vi vil bede en bøn for din svigermor og for hendes efterladte, særligt dig og din mand, i aften.

Sender dig de varmeste tanker.

Knus

Tusind tak for din søde besked, du er så god til at skrive det rigtige.

Det gik rigtig stærkt, men det var godt at det ikke trak længere ud.

Det trøster lidt at tænke at hun nu er et bedre sted og nu har fået fred og at hun altid vil følge os og have en særlig plads i vores hjerte.

Du er så sød og hvor er det sødt af dig at bede en bøn for os.... mange mange tak

[DitteSchouNielsen 86]

Kære Ditte,

Jeg sender dig mine varmeste og mest dybfølte tanker... Det gør mig ondt at læse om jeres tab.

Hun kæmpede en umådelig svær kamp, som er så uretfærdig, fordi, man sjældent kan komme ud som sejsherre... Men hun fik fred og ro, hvilket var det bedste for hende... Alligevel føles det hele så uretfærdigt!Og det gør ondt... Virkelig ondt!

Jeg håber dog, at I formår at holde sammen, være der for hinanden og huske på, at hun oplevede jeres JA til hinanden og jeres kærlighed Jeg synes, det er SÅ ubeskrivelig smuk en ting, I gjorde for hende og for jer.

Jeg tænker på jer i denne svære tid, og er sikker på, at hun altid vil kigge ned på jer, elske jer, være der for jer og være dybt taknemmelig for sine sidste stunder med dig, H2B og din svigerfar

Det kærligste knus fra

Gitte

Tusind tak Gitte

Du har så evig ret. Hun har fået ro og er smerte fri nu og det er det bedste for hende. Og vi kunne opfylde hendes sidste ønske om at opleve os blive gift og jeg kan mærke tårerne presser sig på hver gang det bliver nævnt eller jeg tænker på det. Jeg bliver så glad og er så lykkelig over, at det lykkedes os, at blive viet på en god måde hos hende og, at vores nærmeste kunne være der sammen med hende og os.

Tak for dine tanker.

[DitteSchouNielsen 86]

Åååhh Ditte hvor gør det mig dog ondt, at høre..

Håber at i alle er ok under omstændighederne, det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til en der står en så nær, og det er heller ikke nemt at vende sig til en hverdag uden denne person bagefter.. Jeg tror dog at hun var lykkelig over at se sin søn blive viet med den kvinde han elsker..

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svær en tid i må ha´ for tiden..

Masser tanker, kram og kærlighed jeres vej fra mig og min H2B..

Mange tak Alexandra

Det er sindsygt hårdt, men vi er alle heldigvis gode til at være der for hinanden.

Det er rigtig svært at tænke på fremtiden uden hende og alle de ting der kommer til at ske hvor hun vil mangle, bl.a. vil vi mangle hende når vi engang skal være forældre.

Det betød rigtig meget for hende at hun kunne opleve vores bryllup.

[DitteSchouNielsen 86]

Kære Ditte.

Kondolere.

Det gør mig ondt for dig, din mand og jeres familie.

mange hilsner

Pernille.

Mange tak

Er glad for din hilsen.

[DitteSchouNielsen 86]

Jeg kobler mig lige på her på sidelinien, for jeg har også for en uges tid siden læst hele tiden tråd - og det er intet mindre end fantastisk at i nåede det hele. Sad tit med tanken "åh, bare i dog når det" og - hvor var det godt det blev klaret så hurtigt.

Jeg er en af dem der læser med i meget, men ikke skriver så meget - tit er det jeg har på hjerte allerede sagt - som det jo også er nu. Alligevel har jeg faktisk med vilje forsøgt at "undgå" din planlægning, fordi bare tanken om den afsked man vidste ville komme, den skærer mig bare i hjertet.

Nu tog jeg mig sammen og kiggede herind, og ganske rigtigt, så var det bare IKKE det jeg havde lyst til at læse - selvom jeg jo godt vidste at det ville komme. Nogle gange knuger man sig fast til ønsket om mirakler. Men ... nøj, det slår hårdt når virkeligheden rammer.

I har gjort noget for jer selv, hende og jeres gæster der er mere fantastisk end noget andet jeg kan forestille mig. Jeg har SÅ stor respekt for jeres vilje til at få det til at ske, og at i har vist hende så stor kærlighed at "opgive" det her med at man har planlagt et "ønske bryllup" - men uden at tvivl bare lytter til hjertet og får stablet jeres vielse på sygehuset sammen...

Og hvor er det bare ubeskriveligt smukt, at han var ved hendes side - det er en følelse man værdsætter, resten af livet. Jeg vil aldrig glemme at jeg sad hos min mor da hun døde... og den fred tanken om at man var der, kan give.

Sender dig 1000 knus i tankerne, og kondolerer ligeså mange gange. Men samtidig sender jeg jer de mest beundrende og kærlige tanker - om hvor fantastiske i er, at i tænker på andre end jer selv. Hvor ville verden være fantastisk hvis der var flere af jer!

Kh Stine

Tusind tak Stine

Jeg er rigtig glad for at du tog mod til dig og kom forbi min tråd, selvom du frygtede hvad du ville komme til at læse. Din hilsen varme og ville helst ikke være foruden den, så tusind tak.

Det var rigtig dejligt at det lykkedes os at få stablet en dejlig vielse og dag på benene og jeg er så glad for alle de mennesker, der bare var parate til at smide alt hvad de havde i hænderne, for at kunne hjælp os, for uden deres hjælp, var vi ikke kommet i mål.

Selv om man måske er afklaret med at der er ved at være slut, vil man nok alligevel altid håbe på et mirakel. Min mor fortalte mig, da jeg ringede til hende for at fortælle det triste nyhed, at selvom man jo godt viste at min svigermor snart skulle her fra, så håbede hun da alligevel, at svigermor ville tage røven på os alle sammen.

Det giver en dejlig ro i maven at vide at hun ikke døede alene, men at hendes fantastiske seje og stærke mand, var ved hendes side lige til det sidste.

Tak for alle de rosende ord om os.

[susanne nicolaisen 131]

Søde Ditte:-*

Hvor er jeg jeg af at høre at det gik SÅ stærk.

Som nok mange af de andre piger herinde, håbede jeg at i fik lidt mere tid...

Tid.... har vi aldrig nok af. Jeg sender den varmeste krammer jeg kan finde og vil huske at kysse dem jeg elsker en ekstra gang i aften.

I fortjente mere tid.... I er bare så søde, at i ku nå at gøre det til noget ganske særligt. Jeg tænker på jer og ønsker dig og jeres familie det allerbedste. Godt i har hinanden.

Kram Sanne:-* ( fra tlf)

[Frk. A 10]

Sødeste Ditte.

Kondolerer mange gange. Havde håbet på at jeg idag kunne klikke ind forbi din tråd og læse at det havde været en god dag for dig, for har godt nok tænkt mange gange på dig henover weekenden og hvordan det gik, med et spinkelt håb om at miraklernes tid ikke var ovre endnu, men nu sidder jeg med en tåre i øjenkrogen og sender dig, manden og hans familie en masse varme tanker i denne hårde tid.

Er dog så glad på jeres vegne, at i nåede at blive gift inden det var for sent. Og synes det er så smukt at hun sov ind mens hun holdt sin elskede mand i hånden, det må da være den bedste måde at kunne give slip på, hos en man elsker, når det endelig skal være.

Sender en masse varme tanker i din og familiens retning.

Og så skal du da lige have et forsinket tillykke med bryllupsdagen i fredags med på vejen.

Knus og klem Wivian

[DitteSchouNielsen 86]

Søde Ditte:-*

Hvor er jeg jeg af at høre at det gik SÅ stærk.

Som nok mange af de andre piger herinde, håbede jeg at i fik lidt mere tid...

Tid.... har vi aldrig nok af. Jeg sender den varmeste krammer jeg kan finde og vil huske at kysse dem jeg elsker en ekstra gang i aften.

I fortjente mere tid.... I er bare så søde, at i ku nå at gøre det til noget ganske særligt. Jeg tænker på jer og ønsker dig og jeres familie det allerbedste. Godt i har hinanden.

Kram Sanne:-* ( fra tlf)

Tusind tak Susanne

Ja det er noget mærkeligt med tiden, for vi ville ønske vi havde mere tid med hende som vi alle husker hende, men ikke på den måde det var i de sidste par dage. De sidste par dage var hun så dårlig at hun ikke kunne tale, hun kunne ikke bevæge sig, hun sov hele dagen og mængden af smertestillende var voldsom høj og jeg ville ikke ønske for hendes skyld, at hun skulle have mere tid på den måde.

Tak for alle dine tanker.

[DitteSchouNielsen 86]

Sødeste Ditte.

Kondolerer mange gange. Havde håbet på at jeg idag kunne klikke ind forbi din tråd og læse at det havde været en god dag for dig, for har godt nok tænkt mange gange på dig henover weekenden og hvordan det gik, med et spinkelt håb om at miraklernes tid ikke var ovre endnu, men nu sidder jeg med en tåre i øjenkrogen og sender dig, manden og hans familie en masse varme tanker i denne hårde tid.

Er dog så glad på jeres vegne, at i nåede at blive gift inden det var for sent. Og synes det er så smukt at hun sov ind mens hun holdt sin elskede mand i hånden, det må da være den bedste måde at kunne give slip på, hos en man elsker, når det endelig skal være.

Sender en masse varme tanker i din og familiens retning.

Og så skal du da lige have et forsinket tillykke med bryllupsdagen i fredags med på vejen.

Knus og klem Wivian

Mange tak

Hvor ville jeg dog også gerne skrive noget glædeligt (det skal nok komme)

Det var rigtig dejligt at vi kunne opfylde hendes sidste ønske og det var rigtig dejligt at høre at hun holdte i hånd med svigerfar, da hun døede.

Tusind tak for alle dine varme tanker, det er dejligt, der er så mange, der tænker på os.

[louisevibe 123]

Kære Ditte,

Sidder her med tårer i øjnene. Sikke en tid i har været igennem på det sidste. Men hvor er det dejligt at I nåede at blive gift, så svigermor kunne være med.

Jeg er tom for ord, men vil kondolere og håbe, at I sammen finder styrken til at se fremad og nyde, at I trods alt nåede at glæde din svigermor til det sidste.

[DitteSchouNielsen 86]

Kæreste Ditte....

Jeg kondolerer.

Hvor må det bare være svært for jer alle lige nu - sender jer min inderligste medfølelse. Det er så svært at sige de rigtige ord i denne situation.... men jeg tænker alligevel lidt og håber, at det vil blive positivt modtaget....

Synes der er noget rørende og smukt over, at hun har fået lov at få fred på en smuk måde - tænk at have fået lov at opleve dét, hun allerhelst ville - fantastisk at I traf den beslutning og at hun holdt ud og var der til at dele dagen med jer. Og at hun ovenikøbet var bevidst om, hvad der foregik .... Tænk, at hun selv har haft så meget indflydelse, at hun har kunnet vente og få brylluppet med - hvor er det smukt! Og hun er rejst videre nu, har sagt på gensyn... men hvor er det en smuk afrejse at hendes mand sidder ved hendes side og holder hendes hånd.

Jeg er sikker på at hun sidder et sted og følger med i det hele og kan glædes over, at hendes afrejse var fyldt med kærlighed, selvom det altid er svært at skulle sige farvel. Men lad os huske på, at det er ikke farvel for altid; det er på gensyn!

Sender jer alt den bedste energi og ønsker jer lys og kærlighed i denne svære stund. Mange fra Ditte L

Tusind tak Ditte

Din hilsen er helt sikkert blevet tager positivt imod.

Det var dejligt at kunne opfylde hendes sidste ønske og det var en smuk måde hun tog her fra.

Men ja det er utrolig svært at skulle tage afsked med hende og svært at tænke på fremtiden uden hende.

[DitteSchouNielsen 86]

Åh søde Ditte. Jeg er godt nok meget berørt af dette.

Det gik hurtigt, men måske for hendes bedste. Hvor var det godt, hun nåede at få den store dag med!

Også flot af hende, at hun insisterede på at få oplevelsen med, når I nu var villige til at give hende den.

Jeg er overbevist om, at hun er et godt sted nu og er kommet fri af sine smerter.

Vi vil bede en bøn for din svigermor og for hendes efterladte, særligt dig og din mand, i aften.

Sender dig de varmeste tanker.

Knus

Tusind tak for din søde besked, du er så god til at skrive det rigtige.

Det gik rigtig stærkt, men det var godt at det ikke trak længere ud.

Det trøster lidt at tænke at hun nu er et bedre sted og nu har fået fred og at hun altid vil følge os og have en særlig plads i vores hjerte.

Du er så sød og hvor er det sødt af dig at bede en bøn for os.... mange mange tak

Jeg er glad for, du måske kan finde lidt trøst i mine og alle de andre søde pigers ord herinde.

Hun har helt sikkert fået fred.

Men I står selvfølgelig tilbage med en stor sorg, som I skal finde ud af at håndtere.

Jeg håber, du og din mand vil være der for hinanden og tale sammen om det store tab I har lidt.

Det tror jeg er den eneste udvej til at klare sig igennem uden alt for mange ar på sjælen.

Jeg håber også, at I eller nogen vil være der for svigermors stakkels efterladte mand, som nu står helt alene tilbage. Det er ikke nødvendigvis rart at være den, der stadig er i live..

Vinod og jeg bad, som jeg skrev, for jer i går. Det synes jeg, du skal vide.

Tusind tak for at i ville bede for os. Det var rigtig sødt af jer.

Alle jeres søde hilsner varmer rigtig meget og det er skønt at kunne komme her ind og læse jeres søde og trøstende ord, når jeg er alene hjemme, så føler jeg mig ikke alene.

Vi vil alle være der for svigerfar og hjælpe ham med alt hvad han har brug for. Selv om han er en sej mand, der ikke er så god til at bare komme af med hvad han føler eller bede om hjælp, så har han det svært og vi vil alle gerne hjælpe han.

[DitteSchouNielsen 86]

Kære Ditte,

Sidder her med tårer i øjnene. Sikke en tid i har været igennem på det sidste. Men hvor er det dejligt at I nåede at blive gift, så svigermor kunne være med.

Jeg er tom for ord, men vil kondolere og håbe, at I sammen finder styrken til at se fremad og nyde, at I trods alt nåede at glæde din svigermor til det sidste.

Mange tak Louise.

Det har været og er en svær tid, men vi har heldigvis hinanden og mange andre skønne mennesker at støtte os til. Vi er også alle rigtig glade for år vi nåede at opfylde hendes sidste ønske.

[Mannie 87]

Må indrømme at jeg, let og elefant er sprunget over de fleste indlæg af alle andre, og kun (indtil videre) har læst dine seneste indlæg, for sikke da der er sket ting og sager for jer.

Jeg kondolerer mange gange, hvor må det gøre ondt. Mistede selv min far for 1½ år siden, meget pludseligt. Havde jeg vidst han snart ikke ville være længere, havde vi uden tvivl giftet os noget før, så synes det er fantastisk smukt at i giftede jer på sygehuset så hun kunne være med. Tror også det har været med til at give hende ro til at give slip på livet.

Kræft er et helvede! Min mor er også ramt, heldigvis bliver hun ikke så syg (endnu) at man kan mærke det på hende, men vi ved alle at tiden med hende er begrænset. Og gu gør det ondt at miste!

Hvis ikke det gjorde det, ville vi ikke elske.

Håber at I på trods af den store sorg der tynger jer nu, kan se gennem det og finde lyset, livet og glæden på den anden side. I har hinanden at støtte jer til, og benyt jer af det. Gør noget godt for hinanden. Glæd hinanden hver dag, om ikke andet så bare med en lille note på puden, i jakkelommen, på spejlet, i køleskabet eller hvor du nu kan finde på, om at du elsker ham og glæder dig til at tilbringe livet med ham.

Livet er kort, uanset hvor lang tid man lever.

[DitteSchouNielsen 86]

Må indrømme at jeg, let og elefant er sprunget over de fleste indlæg af alle andre, og kun (indtil videre) har læst dine seneste indlæg, for sikke da der er sket ting og sager for jer.

Jeg kondolerer mange gange, hvor må det gøre ondt. Mistede selv min far for 1½ år siden, meget pludseligt. Havde jeg vidst han snart ikke ville være længere, havde vi uden tvivl giftet os noget før, så synes det er fantastisk smukt at i giftede jer på sygehuset så hun kunne være med. Tror også det har været med til at give hende ro til at give slip på livet.

Kræft er et helvede! Min mor er også ramt, heldigvis bliver hun ikke så syg (endnu) at man kan mærke det på hende, men vi ved alle at tiden med hende er begrænset. Og gu gør det ondt at miste!

Hvis ikke det gjorde det, ville vi ikke elske.

Håber at I på trods af den store sorg der tynger jer nu, kan se gennem det og finde lyset, livet og glæden på den anden side. I har hinanden at støtte jer til, og benyt jer af det. Gør noget godt for hinanden. Glæd hinanden hver dag, om ikke andet så bare med en lille note på puden, i jakkelommen, på spejlet, i køleskabet eller hvor du nu kan finde på, om at du elsker ham og glæder dig til at tilbringe livet med ham.

Livet er kort, uanset hvor lang tid man lever.

Mange tak

Det var så dejligt at vi kunne blive gift hos hende og vi kunne mærke at det gav hende ro til at kunne give slip.

Vi vil være der for hinanden, men god idé med små sedler rundt om, det er en nem måde at fortælle min kære mand år jeg elsker ham, det kræver ikke meget overskud. Tak for det

jeg har også fået købt ind så vi har lidt lækkert mad og guf at hygge os med her i påsken.

[Mannie 87]

Må indrømme at jeg, let og elefant er sprunget over de fleste indlæg af alle andre, og kun (indtil videre) har læst dine seneste indlæg, for sikke da der er sket ting og sager for jer.

Jeg kondolerer mange gange, hvor må det gøre ondt. Mistede selv min far for 1½ år siden, meget pludseligt. Havde jeg vidst han snart ikke ville være længere, havde vi uden tvivl giftet os noget før, så synes det er fantastisk smukt at i giftede jer på sygehuset så hun kunne være med. Tror også det har været med til at give hende ro til at give slip på livet.

Kræft er et helvede! Min mor er også ramt, heldigvis bliver hun ikke så syg (endnu) at man kan mærke det på hende, men vi ved alle at tiden med hende er begrænset. Og gu gør det ondt at miste!

Hvis ikke det gjorde det, ville vi ikke elske.

Håber at I på trods af den store sorg der tynger jer nu, kan se gennem det og finde lyset, livet og glæden på den anden side. I har hinanden at støtte jer til, og benyt jer af det. Gør noget godt for hinanden. Glæd hinanden hver dag, om ikke andet så bare med en lille note på puden, i jakkelommen, på spejlet, i køleskabet eller hvor du nu kan finde på, om at du elsker ham og glæder dig til at tilbringe livet med ham.

Livet er kort, uanset hvor lang tid man lever.

Mange tak

Det var så dejligt at vi kunne blive gift hos hende og vi kunne mærke at det gav hende ro til at kunne give slip.

Vi vil være der for hinanden, men god idé med små sedler rundt om, det er en nem måde at fortælle min kære mand år jeg elsker ham, det kræver ikke meget overskud. Tak for det

jeg har også fået købt ind så vi har lidt lækkert mad og guf at hygge os med her i påsken.

Det kræver netop ikke meget overskud, men er sådan en sød tanke, synes jeg. Det kræver heller ikke den store planlægning, alt det kræver er et stykke papir og noget at skrive med.

Hvis du går helt amok kan du jo købe noget maling og skrive det på en væg

Godt med lækker mad, det giver altid lidt ekstra hygge

.Håber det går fremad for jer, og dagene stille og roligt bliver en smule lysere.