De uorganiserede - Takkekort!

[RikkeD 39]

Tillykke med datoen det er jo lige om hjørnet ;)

[Pille 45]

Ihh, hvor skønt Gybbel - med både rejse og fastsættelse af dato! 2. maj '15 bliver en SKØN dag, er jeg stensikker på

Nu gør det i hvert fald

Søde Pille, har du tid - og er lillebror frisk nok - til at komme forbi her og lave invitationer i næste uge? Har ferie nemlig.

Ja for filan, vi har tid.. Lige nu døjer jeg dog med ondt i halsen - men, skal vi ikke bare regne med, at det er overstået i næste uge? Er der noget jeg skal have med udover karton?

[gybbelgobbel 180]

Tak alle sammen. det er rart med en dato at stile efter...

[badefeen 32]

Tillykke med datoen.. så bliver det pludseligt mere virkeligt :-)

Jeg misunder jer inderligt turen til Tokyo. Japan er et af de steder Sømanden og jeg også har på vores to-do liste.

Vi er ret optagede af forskellige nicher af kulturen :-)

[gybbelgobbel 180]

Ihh, hvor skønt Gybbel - med både rejse og fastsættelse af dato! 2. maj '15 bliver en SKØN dag, er jeg stensikker på

Nu gør det i hvert fald

Søde Pille, har du tid - og er lillebror frisk nok - til at komme forbi her og lave invitationer i næste uge? Har ferie nemlig.

Ja for filan, vi har tid.. Lige nu døjer jeg dog med ondt i halsen - men, skal vi ikke bare regne med, at det er overstået i næste uge? Er der noget jeg skal have med udover karton?

Nej, bare printeren og karton

[gybbelgobbel 180]

Tillykke med datoen.. så bliver det pludseligt mere virkeligt :-)

Jeg misunder jer inderligt turen til Tokyo. Japan er et af de steder Sømanden og jeg også har på vores to-do liste.

Vi er ret optagede af forskellige nicher af kulturen :-)

Japan har også mange interessante kulturelle pudsigheder. Vi har snakket om at prøve et "love hotel", det kunne være sjovt.

[badefeen 32]

Tillykke med datoen.. så bliver det pludseligt mere virkeligt :-)

Jeg misunder jer inderligt turen til Tokyo. Japan er et af de steder Sømanden og jeg også har på vores to-do liste.

Vi er ret optagede af forskellige nicher af kulturen :-)

Japan har også mange interessante kulturelle pudsigheder. Vi har snakket om at prøve et "love hotel", det kunne være sjovt.

Åh det ville også være på vores liste... det og så kaffe på et af de der steder hvor pigerne er klædt ud som stuepiger/animedukker

[Celi 47]

Tillykke med at have fastsat datoen... den er da rigtig fin! Det bliver bare lidt mere virkeligt efter have fastsat den præcise dato

[gybbelgobbel 180]

Gybbel gemmer sig

Sødeste piger - jeg ville bare lige pippe om at jeg altså lever endnu, men jeg er bare ikke på BK lige for tiden. Jeg læser dårligt nok med. Jeg er simpelthen SÅ bryllupstræt på egne vegne! Det er ufatteligt hårdt at planlægge et bryllup man ikke har lyst til selv at deltage i. Og uanset hvor langt vi kaster det ned på jorden, så er det bare for meget lige for tiden. Jeg gider bare ikke. Jeg bliver SÅ PISSE provokeret af min veninde der siger jeg må "klemme ballerne sammen". Ikke fordi hun tager fejl - jeg kunne bare godt bruge én eller anden som forstår hvor svært det er for mig at overskue at skulle være midtpunkt den dag. Hvor svært det er for mig at glæde mig til en dag der lige nu giver mig "eksamensangst", og sikkert kommer til at give mig eksamensangst helt indtil den oprinder... Når jeg siger jeg ikke bryder mig om at være midtpunkt/vært/centrum osv. "Jamen du har da holdt fødselsdag for os veninder og selv sagt det var hyggeligt" Ja... lige med undtagelse af gaveudpakningen, den hader jeg, og det er egentlig også det eneste tidspunkt jeg er sådan rigtig i centrum når jeg holder fødselsdag. Ikke noget med fødselsdagssang eller flag over alt. Nej, kun lidt mad, kage og hygge. Men sådan er et bryllup jo ikke! Og når jeg ikke kan få disse mennesker - mine aller nærmeste - til at forstå hvor dårligt jeg har det med at være i centrum, hvordan i H***EDE skal jeg så få dem til at acceptere at jeg ikke kan klare taler/sange eller lignende indslag der handler om os? Det gør forbandet ondt. Og det gør mig nærmest panisk. Så, ja... lige nu gemmer jeg mig. I et bryllupsfrit miljø. Men det er jo bare ikke helt muligt, for der er stadig ting der skal ordnes selvom jeg har brug for pause.

Nå men det er bare derfor der er så stille fra mig. Der kommer lige en lille opdatering mere om de to ting jeg har fået nogenlunde styr på.

[gybbelgobbel 180]

Catering bestilt

Jeg har fået bestilt en kollega som har cateringfirma ved siden af sit job som grafiker, til at skulle levere mad til os, han har dog et andet arrangement den dag også (samt både dagen før og dagen efter) men han forsikrer mig at det sagtens kan lade sig gøre, det bliver måske bare ikke ham der kommer med vores mad, men alt det får vi styr på når det kommer tæt på, jeg har fuldt ud tillid til ham. Han er også tilpas nede på jorden til at jeg ikke har noget mod at have med ham at gøre på det plan, og det giver altså lige lidt ekstra ro på at maden kommer fra en jeg kender.

[gybbelgobbel 180]

Skørt bestilt

Og det blev lilla. Det føltes mest rigtigt.

[Rikke aka rapanden 153]

Gybbel gemmer sig

Sødeste piger - jeg ville bare lige pippe om at jeg altså lever endnu, men jeg er bare ikke på BK lige for tiden. Jeg læser dårligt nok med. Jeg er simpelthen SÅ bryllupstræt på egne vegne! Det er ufatteligt hårdt at planlægge et bryllup man ikke har lyst til selv at deltage i. Og uanset hvor langt vi kaster det ned på jorden, så er det bare for meget lige for tiden. Jeg gider bare ikke. Jeg bliver SÅ PISSE provokeret af min veninde der siger jeg må "klemme ballerne sammen". Ikke fordi hun tager fejl - jeg kunne bare godt bruge én eller anden som forstår hvor svært det er for mig at overskue at skulle være midtpunkt den dag. Hvor svært det er for mig at glæde mig til en dag der lige nu giver mig "eksamensangst", og sikkert kommer til at give mig eksamensangst helt indtil den oprinder... Når jeg siger jeg ikke bryder mig om at være midtpunkt/vært/centrum osv. "Jamen du har da holdt fødselsdag for os veninder og selv sagt det var hyggeligt" Ja... lige med undtagelse af gaveudpakningen, den hader jeg, og det er egentlig også det eneste tidspunkt jeg er sådan rigtig i centrum når jeg holder fødselsdag. Ikke noget med fødselsdagssang eller flag over alt. Nej, kun lidt mad, kage og hygge. Men sådan er et bryllup jo ikke! Og når jeg ikke kan få disse mennesker - mine aller nærmeste - til at forstå hvor dårligt jeg har det med at være i centrum, hvordan i H***EDE skal jeg så få dem til at acceptere at jeg ikke kan klare taler/sange eller lignende indslag der handler om os? Det gør forbandet ondt. Og det gør mig nærmest panisk. Så, ja... lige nu gemmer jeg mig. I et bryllupsfrit miljø. Men det er jo bare ikke helt muligt, for der er stadig ting der skal ordnes selvom jeg har brug for pause.

Nå men det er bare derfor der er så stille fra mig. Der kommer lige en lille opdatering mere om de to ting jeg har fået nogenlunde styr på.

Har du snakket med din kæreste om det?

Jeg tænker bare, hvis det virkelig gør dig SÅ skidt tilpas, og du bare overhovedet ikke har lyst, er det så det værd? Kunne han måske ikke ende med at forstå hvordan det er du har det, og I så sammen kunne finde et kompromis der gør jer begge glade, og hvor ingen af jer er ved at gå helt ned.

Sender dig lige et kæmpe kram

[BetonCirkeline 67]

Åh Gybbel, jeg har faktisk ofte tænkt på dig.

Men dejligt at høre et pip fra dig, men det skal også siges at jeg da sagtens kan forstå du trækker dig. Det er da ikke sjovt at have det sådan, og du skal da heller ikke gå rundt og ikke glæde dig. Det er da helt fair du siger fra en periode.

Min veninde holdt bryllup i juni måned, og de havde heller ikke lyst til taler, sange osv. Så de havde sagt ingen sange, og sagt at hvis der var taler var det max. 2 minutter. Det gjorde dem rolige, og det fungerede også rigtigt godt.

Så din familie SKAL bare acceptere det.

Måske det med gaveudpakningen ikke er SÅ galt når i er to?

Og dejligt der er styr på maden, og ikke mindst dit super nice lilla'e skørt:-)

[Camilla_krøier 338]

Sikke noget øv Daisy, det er jo ikke meningen at man skal have angst eller være utilpasset til ens bryllup eller op til.... Jeg synes stadig I bør overveje formen, for nogen fester lægger mere op til festsange, klirren på glassene osv. og ellers synes jeg I skal frabede jer alt det og have en barsk "toastmaster" der lukker ned hvis nogen ikke forstår det

[roselein 54]

Jeg kan altså godt forstå dig! Selvom jeg ikke har noget imod at være centrum, så ved jeg, at jeg meget nemt bliver emotionelt overvældet. Når det sker, så græder jeg og bliver vred, og det har lidt en tendens til at ødelægge min dag. Så det frygter jeg rigtig meget!

Jeg vælger også ikke at holde tale til H2B, da jeg egentlig ikke har lyst til at være centrum for alle gæsterne, og han ved jo godt, at jeg elsker ham alligevel.

Gaverne vælger vi at pakke op dagen efter, pga tidspres. Vi vil hellere bruge tiden sammen med vores gæster. Kan I ikke gemme jer lidt bag noget i den stil, og så bare pakke gaverne op bagefter? Så slipper du da i hvert fald for opmærksomheden i den sammenhæng. Vi skriver så personlige takkekort, så folk kan se, at vi har fået deres gave og sætter pris på den.

Måske du kan finde på sådan nogen små tricks, så det i virkeligheden bare bliver en fest, som så mange andre?

Hvis du stadig ikke kan forlige dig med tanken, så tror jeg, at jeg ville, som nogen af de andre foreslår, tage det hele op til genovervejelse, måske finde en løsning med færre mennesker.

[Rose90 99]

Ihh det er ærgerligt at du har det sådan Men så er det også bare rigtigt at holde pause - du har jo også god tid til alting endnu

Jeg bryder mig heller ikke om at være i centrum og jeg var faktisk også rigtig bekymret over at vi havde så mange gæster til vores bryllup ... Var faktisk noget jeg kunne blive rigtig ked af til tider (især da vi nærmede os), selvom de fleste jo var nogen jeg gerne ville se... Bare ikke så mange af gangen... En del af mig var bange for at gå i panik og blive ked af det på dagen...

MEN alle mine bekymringer var ubegrundede På dagen var vi ligesom bare i vores egen lykkebobbel, og selvom vi har fået meget opmærksomhed, så var det ikke noget jeg lagde mærke til Glæden på dagen beskytter ligesom en

Det kan jo meget vel tænkes at du vil have det på samme måde

Men hvis du ikke kan tro på det, så kan det jo være at I skal lave om på planlægningen, sådan at du ikke kommer til at være så ked af det ... Så er det altså lang tid til d. 02/05...

[gybbelgobbel 180]

Tak alle sammen.. Thomas er jævnligt vidne til mine nedbrud, men der er simpelthen så enstemmigt konsensus (fra alle jeg snakker om det med) om at jeg vil fortryde det hvis vi ikke fejrer det, at jeg giver efter... Og Thomas mener at løftet vi giver hinanden bliver stærkere og betyder mere hvis vi fejrer dagen og inviterer de mennesker vi hver især gerne vil dele dagen med. Han er bestemt ikke imod at snakke om hvordan vi kan gøre det mere komfortabelt for mig, og jeg ved jeg nok skal komme igennem det når jeg først står i det, det er mere at jeg står for hele arrangementet og samtidig skal planlægge noget større end jeg egentlig har lyst til... men jeg skylder ham bare også et kompromis han har det godt med, for alle mine betænkeligheder ved brylluppet gør ham rigtig ked af det. Han føler af og til lidt, at jeg ikke vil giftes med ham, fordi jeg ikke glæder mig til brylluppet. Og hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg godt forstå ham, for jeg tror ikke vi kan stable et arrangement på benene der gør at jeg kan komme til at glæde mig til brylluppet, frem for at være overvældet af nervøsitet helt indtil det er overstået. Jeg glæder mig til vi ER gift, ikke til vi BLIVER det, hvis I forstår forskellen? Jeg har samme fornemmelse i maven som om jeg skal til eksamen, og den fornemmelse er ikke fed at gå med i så lang tid. Vi har jo faktisk ikke særligt mange med, men da vi ikke synes vi kan være bekendt ikke at invitere ægtefæller og kærester med, løber det jo alt sammen op... Der er simpelthen ikke flere jeg vil være bekendt at skære fra uden at skære hele festen fra... Som det ser ud nu kommer der heller ingen reception, i hvert fald ikke for ekstra mennesker, for det kan jeg ikke overskue, selvom jeg ved mine kolleger ville elske det og jeg holder virkelig meget af dem.

Jeg tror egentlig det ville være nemmere at komme igennem, hvis jeg blot blev mødt med en smule forståelse i stedet for de blik der bare siger at de synes jeg overreagerer (hvad jeg godt er klar over at jeg gør, men det ændrer ligesom ikke følelsen) eller hvor man kan se de bare slet ikke kan forstå mig... og så kommentarer om at jeg bare må klemme ballerne sammen...

Redigeret August 16, 2014 af gybbelgobbel

[dorte s. 70]

Gybbel gemmer sig

Sødeste piger - jeg ville bare lige pippe om at jeg altså lever endnu, men jeg er bare ikke på BK lige for tiden. Jeg læser dårligt nok med. Jeg er simpelthen SÅ bryllupstræt på egne vegne! Det er ufatteligt hårdt at planlægge et bryllup man ikke har lyst til selv at deltage i. Og uanset hvor langt vi kaster det ned på jorden, så er det bare for meget lige for tiden. Jeg gider bare ikke. Jeg bliver SÅ PISSE provokeret af min veninde der siger jeg må "klemme ballerne sammen". Ikke fordi hun tager fejl - jeg kunne bare godt bruge én eller anden som forstår hvor svært det er for mig at overskue at skulle være midtpunkt den dag. Hvor svært det er for mig at glæde mig til en dag der lige nu giver mig "eksamensangst", og sikkert kommer til at give mig eksamensangst helt indtil den oprinder... Når jeg siger jeg ikke bryder mig om at være midtpunkt/vært/centrum osv. "Jamen du har da holdt fødselsdag for os veninder og selv sagt det var hyggeligt" Ja... lige med undtagelse af gaveudpakningen, den hader jeg, og det er egentlig også det eneste tidspunkt jeg er sådan rigtig i centrum når jeg holder fødselsdag. Ikke noget med fødselsdagssang eller flag over alt. Nej, kun lidt mad, kage og hygge. Men sådan er et bryllup jo ikke! Og når jeg ikke kan få disse mennesker - mine aller nærmeste - til at forstå hvor dårligt jeg har det med at være i centrum, hvordan i H***EDE skal jeg så få dem til at acceptere at jeg ikke kan klare taler/sange eller lignende indslag der handler om os? Det gør forbandet ondt. Og det gør mig nærmest panisk. Så, ja... lige nu gemmer jeg mig. I et bryllupsfrit miljø. Men det er jo bare ikke helt muligt, for der er stadig ting der skal ordnes selvom jeg har brug for pause.

Nå men det er bare derfor der er så stille fra mig. Der kommer lige en lille opdatering mere om de to ting jeg har fået nogenlunde styr på.

Søde Gybbel - du ved jeg forstår dig. Jeg synes det er super at sætte BK lidt på pause - trække lidt luft og komme til kræfter. Du har også været presset længe og det er naturligt at et kommende bryllup virker uoverkommeligt.

MEN vi hjælper jo hinanden herinde og når du er klar igen, kan det være at der skal lægges en plan eller en anden struktur på jeres dag. Løsningen er derude Gybbel, - bare rolig. Vi finder ud af det

:bearhug: :bearhug: :bearhug:

:bearhug: :bearhug: :bearhug:

[metteoeland 14]

Åha Gybbel, det lyder godt nok hårdt! Jeg håber I finder en løsning som kan virke for dig/ jer, for ellers er det godt nok længe for dig, at gå i det vaccum :boohoo:Jeg har det også lidt anstrengt med gavebordet, så vi har skrevet på vores lukkede facebookside, at gæsterne meget gerne må pakke ind i cellofan og skrive i kortet, hvad de har givet, for vi vil gerne være sammen med dem som gæster på dagen.

Med hensyn til taler og lignende, så ville jeg gøre som Camilla_Krøier foreslår, så kommer presset også lidt af dig Kan nogle af opgaverne uddeles til din kommende mand? Bare sig at det er lidt svært for dig at beskæftige dig med ALLE detaljerne, men at det måske bliver nemmere at glæde sig til, hvis han stod for nogle af posterne... Det er da et forsøg værd.

Lige til sidst vil jeg nævne, at vi har havespil som Kubb, kroket, stangtennis og petanque med op til hytten, så kan jeg stresse af med at spille lidt med nogle af ungerne eller udfordre en veninde i stangtennis, hvis det bliver for meget. Jeg får nok ikke tid til det, men så er muligheden der for en flugt Ved ikke om du ville kunne bruge det til noget?

Ville egentlig bare lige sende dig et kram og en positiv tanke, men så tog tasterne over. Tak for alle de ting du har hjulpet mig med, selv om det ikke har bundet sig så godt fast... Jeg håber du får en god pause og vender tilbage med nyt mod på eventyret. KRAM

[gybbelgobbel 180]

Kære Dorte og Mette (og selvfølgelig alle I andre),

Mange tak for jeres kram og tanker. Vi finder nok ud af det, men pausen er helt sikkert brugbar, for jeg kan glemme nervøsiteten lidt, når jeg ikke beskæftiger mig med brylluppet. Mette - det var faktisk ikke nogen dårlig idé med "pauseaktiviteter", det noterer jeg lige ned.

Jo, jeg kunne nok godt give ham nogle poster, må lige lægge hjernen i blød med hvad.... Kan mærke at det gav ro på at få forhåndsbooket maden, uden at sætte andet end en dato på...

Måske jeg bare skulle få booket nogle ting så det kan streges af listen...?

[Malu82 32]

For mig har det i hvert fald været en KÆMPE hjælp af få styr på de store ting og krydser dem af på listen. Jeg lider af stress, angst og depression og oveni det er jeg også sensitiv. Så det her bryllupsplanlægning som bare skulle være så dejligt blev pludselig en pest med søvnløse nætter og en konstant knude i maven af angst. Men da jeg endelig kunne ringe til præsten i sidste uge, han havde haft ferie, og få kirke, lokale, mad osv på plads, så har jeg fået meget mere ro på. Resten har vi stort set en overordnet plan for så det efterhånden bare skal udføres og det giver mig den ro jo har brug for... Så det kan jeg i hvert fald anbefale :-)

[Camilla_krøier 338]

Det der med at du bare skal klemme ballerne sammen, det er da den største omgang L***, hvad bilder de sig ind, ens bryllupsdag skal være en super god dag man mindes med glæde ikke en angstprovokerende dag der bare skal overstås for at gøre andre glade....

Jeg tror du skal lave en plan over hvad der skal laves op til brylluppet og så skal du tage 3 overstegningstusher, en til ting det kun er dig der kan gøre (og vær nu ærlig), en over ting Thomas kan lave og den sidste til de ting familie, venner, whatever kan lave og så uddelegere du! Også selvom det er skide svært.... Lige om en månedstid er jeg blevet gift og så skriver du bare (og jeg mener det)....

[Dobbeltbrud 25]

Jeg forstår dig godt søde du - det ER p*sse hårdt når folk ikke forstår hvordan man har det... jeg kan bare sige at ligegyldigt hvor hårdt de presser på, så husk at være tro mod dig selv - du har ALTID min opbakning hvis du trænger til den

Svaret er dog lidt kort, fordi jeg er træt og stresset, men jeg ER HER

[Pille 45]

Årh, søde Gybbel.. Det er jeg virkelig ked af, at læse Det må virkelig ikke være nemt at gå rundt med de følelser og så få fortalt at du bare skal klemme ballerne sammen.. Jeg vil ligesom Camilla tilbyde alt den hjælp du har brug for - jeg er ikke så kreativ, men jeg er god til at underholde og gøre som der bliver sagt Så hvis du har opgaver du vil have uddelegeret, så ringer/sms'er du bare!!

Udover det, så synes jeg dit petitcoat er SÅ fint.. Gad virkelig, virkelig godt have et.. Bare til min indre prinsesse

Jeg sender dig mange tanker og masser af kram og

[Namak 84]

Kære Gybbel hvor er det trist at læse at du kører helt kold i planlægningen, ved tanken og at skulle være i centrum.

Jeg tror at rådet skal være træk vejret og start all over. Det er meget svært at råde når man kun "kender" en person over nettet. Måske kan I jo finde en helt anden måde at strikke det hele sammen på, så du ikke føler så meget fokus på dig. Det er svært med bryllupper, for der er brudeparret jo netop i centrum.

Kunne det måske være en ide bare at have familien (mødre fædre og evt. søskende med til vielsen.) -og så først efter bryllupsrejsen at holde en helt anden fest i stedet for en bryllupsfest? Det er jo også muligt helt at sløjfe bryllupsfesten, det vil folk da også forstå hvis de kender jer? Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kan råde dig. Jeg håber at du får styr på hvad der skal ske, så du ikke synes det hele bare kan være lige meget.

Jeg tror også at det kan være en anelse farligt at læse om hvad "alle andre" gør, fordi man bliver grebet af en "bryllups norm" som man antager skal være en selvfølge at man selv følger. Jeg er ihvertfald glad for at vi kunne finde vores metode i stedet for at følge det "man" skal" i andres øjne. Det er meget let at bare gøre som andre finder rigtigt, men jeg tror også dt er en del af processen, at blive i stand til at sige : Nej, tak.

Kram til dig.